Mystisk lidelse gør vagina til lukket land
Den sjældne, men frustrerende lidelse vaginisme gør det umuligt for kvinder at få noget op i skeden. Ny bog med viden giver måske lidt hjælp til de ramte.

Kvinder, der har vaginisme, vil gerne have samleje med en mand. Men deres vagina vil ikke tillade det. (Foto: Colourbox)

Vaginisme er en ubehagelig og mystisk lidelse, der rammer kvinder på deres sexliv. Selvom de gerne vil have samleje med en mand, spænder de så meget i skeden, at det bliver umuligt.

Trods lidelsens store konsekvenser for de ramte kvinder, er det stadig et mysterium for forskerne, hvorfor den opstår.

En ny bog fremlægger nu den viden, vi trods alt har om lidelsen. Gynækolog Else Skytte Christensen har på baggrund af sine erfaringer med at behandle den frustrerende lidelse skrevet ’Vaginisme – når kroppen siger nej’.

»Det har været meget forskelligt med de piger, jeg har truffet. Lidelsen skyldes ikke væmmelse ved den seksuelle kærlighed som sådan. Der er snarere tale om en penetrationsangst.«

»Vi ved faktisk ikke ret meget om vaginisme. Men der er tale om en uønsket og ubevidst sammentrækning af muskulaturen i skeden. En sammentrækning, der sker uafhængigt at kvindens egen vilje,« fortæller Else Skytte Christensen, der har erfaring fra en række gynækologiske hospitalsafdelinger og 20 år i egen praksis.

Læs også: Kan mænd styre deres seksuelle ophidselse?

Årsagen til vaginisme er en gåde

Ingen ved præcis, hvorfor vaginisme opstår. Men en undersøgelse fra 2011 viser, at 0,4 procent af alle kvinder har den.

Ledende overlæge Astrid Højgaard fra Sexologisk Klinik, Aalborg Sygehus, fortæller, at lidelsen tit rammer kvinder i 20erne.

Samtidig lader det til, at den i nogle tilfælde opstår, hvis man har tendens til smerter ved skedeåbningen – også kendt som vulvodyni.

»Gør det ondt at gennemføre samleje, kommer der en refleksagtig sammentrækning af bækkenbunde. Og jo oftere det sker, desto mere udtalt bliver refleksen. Til sidst trækker skeden sig sammen, lige så snart noget nærmer sig,« siger Astrid Højgaard.

Læs også: Porno slukker en del af kvindens hjerne

Videnskaben har svært ved at finde en bestemt årsag til, at kvinder får vaginisme. Ifølge Else Skytte Christensen fik en patient muligvis lidelsen, fordi hun som pige havde fået en katolsk opdragelse, hvor hun lærte, at man ikke må røre sig selv på kønsorganerne. (Modelfoto: Colourbox)

Hun fortæller, at man kan udpege tre grupper af kvinder, der har vaginisme:

  1. Kvinder, der er blevet udsat for seksuelle overgreb.
     
  2. Kvinder, der på et tidspunkt oplevede smerter i underlivet, da noget blev ført derop. For eksempel fordi de på et tidspunkt havde sex under en omgang underlivsbetændelse. Eller fordi de havde oplevet en hårdhændet gynækologisk undersøgelse.
     
  3. Den sidste gruppe af kvinder er den største – men også mest gådefulde. For blandt dem er det svært at finde en fælles årsag. Der er tale om umiddelbart helt tilfældige kvinder.

Noget psykisk må spille ind

Det er ikke lykkedes forskere at finde nogle helt sikre årsager til vaginisme. Men lidelsen bliver behandlet af gynækologer og på sexologiske klinikker. Erfaringerne derfra tyder på, at lidelsen til dels kan skyldes en særlig psykisk sårbarhed.

»Det er vanskeligt helt at adskille det fysiske fra det psykiske. For det psykiske spiller helt klart ind på kroppens reaktioner.«

»Nogle kvinder har haft oplevelser i tiden, før de var tre år. Det er en periode, man ikke husker så meget fra. I den periode kan man have oplevet noget traumatisk.«

»Selvom det ikke behøver være seksuelle overgreb, kan det sagtens blive husket som en voldsom smerte. En smerte, som kroppen stadig husker, selvom du ikke kan genkalde det, der skabte smerten. Handler det så om noget psykisk eller noget fysisk? Jeg vil svare ’både og’,« siger Else Skytte Christensen.

Kvinde blev opdraget strengt katolsk

Vaginisme-ramte kvinder har meget forskellige historier bag sig, der kan forklare det psykiske element i deres lidelse. Else Skytte Christensen behandlede på et tidspunkt en ung kvinde, som tydeligvis ikke havde et afslappet forhold til sine kønsorganer.

Det er historien om ’Lucia’ – et navn, Else Skytte Christensen har anonymiseret kvinden med. Lucia voksede op i et meget strengt katolsk miljø.

Hun gik både i katolsk børnehave og skole. Derhjemme lærte hun, at man ikke må røre ved sine kønsdele – og helst heller ikke tænke på dem. Når hun skulle passe mindre børn, fik hun at vide, at hun ikke måtte tage bleerne af dem. For så kunne man risikere, at de rørte ved sig selv.

»På intet tidspunkt fik hun at vide, hvorfor det var så forfærdeligt,« fortæller Else Skytte Christensen.

Måtte ikke røre ved kønsorganer

Da Lucia var begyndt i skole, skete der noget, som muligvis var skelsættende for, at hun udviklede vaginisme.

»Børnene sidder i rundkreds, og hun klør sig selv i skridtet. Det bemærker lærerinden og råber højt op om det.«

Der bliver ikke forsket ret meget i vaginisme. Problemet er, at der findes relativt enkle metoder til at behandle det. Så der er ikke incitament for medicinalvirksomhederne til at forske i en ny medicin

Astrid Højgaard

»Pigen bliver ulykkelig over at få den påtale. Hun synes, det er det værste, hun i sit liv har været udsat for. Hun er en pige, som er meget følsom over for sådanne beskeder. Hun ved, at kønsorganerne er noget forkert, og måske ligefrem farligt. Så jeg vurderer, at det kan være en medvirkende årsag til, at hun udviklede vaginisme,« siger Else Skytte Christensen.

Da hun mødte Lucia, var vaginismen så omfattende, at den ikke kunne kureres. I sådan nogle tilfælde henviser gynækologen kvinden til en sexologisk klinik.

Skeden vænner sig langsomt

Astrid Højgaard har mange års erfaring med at behandle kvinder for vaginisme. Hun fortæller, at en succesfuld behandling skal gå stille og roligt.

»Vi arbejder både fysisk og psykisk. Vi laver fysioterapitræning af bækkenbunden, så kvinderne lærer, hvordan de spænder og slapper af dér.«

»Desuden låner de mindre stave i forskellig tykkelser, som de kan øve sig i at putte op i skeden derhjemme nogle få minutter hver dag. De begynder med en meget tynd stav og træner sig så op ved hele tiden at gå op til en stav, der er 2 mm tykkere.«

»Det er vigtigt, de selv føler, at de har kontrollen og bestemmer tempoet,« siger Astrid Højgaard.

Gå til lægen – ikke Joan Ørting

Hvis du tror, du måske har vaginisme, skal du være opmærksom på, at der er forskel på en ’klinisk sexolog’ og en ’sexolog’.

’Sexolog’ er ikke en beskyttet titel, og derfor kan alle slå sig ned som sexolog a la Joan Ørting.

»De sexologer har ikke den nødvendige anatomiske forståelse, som en læge har. Der findes muligvis folk, der behandler vaginisme uden at have kompetencerne.«

»Der er desværre mange penge i det her, og der er et stort gråzoneområde. Så gå altid til lægen med dit problem og bliv henvist til en specialist derfra,« råder Astrid Højgaard.

De professionelle har ret gode erfaringer med at behandle den mystiske vaginisme – selvom videnskaben ikke har fuldstændig klare svar på, hvad den skyldes.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.