Porno slukker en del af kvindens hjerne
Porno kræver meget lidt visuel afkodning hos kvinder. Faktisk kan det at se en pornofilm slukke den del af kvindernes hjerne, der analyserer visuelle stimuli.

Kvinder kan blive så opslugte af porno, at deres hjerne kun fokuserer på ophidselsen og ikke tager andre stimuli ind. (Foto: Shutterstock).

Kvinder kan blive så opslugte af porno, at deres hjerne kun fokuserer på ophidselsen og ikke tager andre stimuli ind. (Foto: Shutterstock).

 

Pornofilm er skabt til at stimulere hjernen og gøre os seksuelt ophidsede. Og det er mange pornofilm ret gode til – så gode, at de får hjernen til at fokusere på ophidselsen og se bort fra alle andre visuelle input i filmen.  Pornoen gør os så ophidsede, at hjernen bruger alle sine kræfter på det og lukker ned for de dele af hjernen, der analyserer visuelle stimuli.

Det viser ny forskning, der er gennemført af hollandske psykologer ved det medicinske institut ved Rijksuniversiteit Groningen i Amsterdam.

»Hjernen ønsker at spare så meget energi som muligt, så hvis den kan undvære et højt aktivitetsniveau i en del af hjernen i en kort periode, lukker den øjeblikkeligt disse områder ned. Og det ser ud, som om hjernen ikke har brug for at opfatte alle dele af en sexscene for at blive ophidset,« fortæller neurologen Gert Holstege, der har ledet studiet, til Livescience.com.

Tidligere porno-studier ikke gode nok

Hjerneskannninger har tidligere indikeret, at bestemte seksuelt stimulerende billeder kan slukke et område af hjernen kaldet ’Brodmanns område 17’ eller den primære visuelle cortex – et område, der analyserer alle de visuelle informationer, der konstant strømmer ind i hjernen via vores syn. Studiets data var dog ikke gode nok til at komme med en endelig konklusion, så derfor gav Gert Holstege og hans kolleger sig i kast med flere studier, der skulle afgøre sagen.

Fakta

Alle deltagende kvinder var på p-piller, der udviskede de hormonelle udsving, en kvinde oplever igennem sin menstruationscyklus.

I det nye studie fik kvinderne forevist tre videoer, mens de fik deres hjerneaktivitet kortlagt ved hjælp af en teknik kaldet Positron Emission Tomografi, bedre kendt som PET-skanning. Denne metode afslører, hvor meget blod, der strømmer gennem de forskellige områder af hjernen. De områder af hjernen, hvor der er en høj blodgennemstrømning, opfattes som at have en højere aktivitet end resten af hjernen.

Én af videoerne var en simpel naturfilm om dyrelivet i Det Caribiske Hav. De andre to var nøje udvalgte bløde pornofilm, hvoraf den ene fulgte forspillet, mens den anden viste et almindeligt samleje.

Scanningerne afslørede, at filmen med selve samlejet gav meget lavere blodgennemstrømning i kvindernes primære visuelle cortex. Hjerneområdet var stadig aktivt, blot meget mindre end sædvanligt og på samme niveau, som hvis man beder en person om at løse en opgave som f.eks. at huske ord, der ikke kræver aktivitet i denne del af hjernen.

Dette viser ifølge forskerne, at hjernen i denne situation opfatter den seksuelle ophidselse som mere vigtig, end det at skulle håndtere andre visuelle indtryk under de erotiske film.  

Angst forhindrer ophidselse

Hvis du som mand ønsker at have sex med din kvinde, gælder det om at give hende en oplevelse af, at hun er i sikkerhed

Gert Holstege

Studiet er gennemført med kvinder, der har et velfungerende sexliv – men faktisk mener forskerne, at resultaterne giver et fingerpeg om, hvordan man med fordel kan hjælpe kvinder, der har problemer med at blive seksuelt ophidsede. Fælles for mange af disse kvinder er, at de er ængstelige.

»Hjernen kan enten være bange eller ophidset, ikke begge dele. Hvis man som kvinde hele tiden scanner sine omgivelser for farer, er det svært at tillade sig selv at blive ophidset,« fortæller Holstege og slutter:

»Hvis du befinder dig i en situation, som du opfatter som farlig, har du ingen seksuelle følelser, fordi du fokuserer på selv at overleve. Så hvis du som mand ønsker at have sex med din kvinde, gælder det om at give hende en oplevelse af, at hun er i sikkerhed. Så vil hun have ro nok til at kunne fokusere på sexakten og dermed at lukke alt andet ude.«

Resultaterne er publiceret i Journal of Sexual Medicine.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk