Musik er et magtfuldt middel til at stimulere følelser. Det ved film- og tv-producenter, der sørger for at akkompagnere de vigtigste scener med passende musik, ligesom reklameproducenter formår at påvirke os på minutter eller sekunder med den rette kombination af lyd og billeder.
Det samme princip gør sig gældende for musikterapeuter, der bruger musik til at behandle alt fra kroniske smerter til psykiske sygdomme.
Et nyforsvaret ph.d.-studie fra Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet viser nu, at musik også er effektivt mod stress.
»Jeg synes bestemt, man på baggrund af studiet kan sige, at musikterapi kan afhjælpe stress. Resultaterne er signifikante og viser stor effekt, og det tyder på, at der virkelig er potentiale her,« fortæller musikterapeut og forsker Bolette Daniels Beck, der er kvinden bag studiet.
Hvad er musikterapi?
\ Fakta
Om musikterapi Inden for musikterapi findes to hovedformer. Den ene er den aktive musikterapi, hvor man selv arbejder aktivt med instrumenter og stemmen. Den anden er den såkaldt ’receptive’, som typen Guided Imagery and Music tilhører. Her bliver musikken brugt til at stimulere billeder og følelser.
Musikterapi er terapi, der bliver udført gennem at spille – eller lytte - til musik, eventuelt med uddybende samtaler. Musikterapi af typen Guided Imagery and Music (GIM) er en såkaldt receptiv musikterapiform, der handler om at tage imod musikken, mens mere aktive former for musikterapi indebærer spil og sang.
En GIM session starter med en samtale, hvor klient og terapeut finder det tema, der skal arbejdes med under musiklytningen. Derefter lægger klienten sig på en briks, og bliver guidet ind i en afslappet tilstand af terapeuten. Terapeuten minder klienten om temaet for sessionen, og så starter musikken.
»Klienten lytter til musikken, som er klassisk, og lader den føre sig ind i oplevelser af indre billeder, erindringer, følelser og sanseoplevelser. Under musiklytningen fortæller klienten om sine oplevelser, og terapeuten er hele tiden med og stiller spørgsmål eller giver forslag til videre udforskning. Efter tre kvarter guider terapeuten klienten tilbage til almindelig bevidsthed, og klienten tegner en tegning af sin oplevelse som overgang til en samtale om oplevelsen. Det hele varer to timer, « fortæller Bolette Daniels Beck.
Det er denne indre rejse og bearbejdningen af den, der tilsyneladende kan hjælpe personer med alvorlig stress, som er et af de hurtigst voksende problemer for folkesundheden herhjemme..
Signifikante resultater
Bolette Daniels Beck sammenligner i studiet to grupper på hver ti mennesker, hvor den ene gruppe får musikterapi i ni uger, mens den anden ikke får nogen struktureret behandling.
»Der var signifikant, altså ikke-tilfældig, forskel på dem, der fik og ikke fik musikterapi. Deres humør blev forbedret, deres oplevelse af angst og depression var reduceret, de sov bedre og oplevede færre fysiske problemer,« fortæller Bolette Daniels Beck.
Fysisk var der også forskel på de to grupper. I samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø analyserede Bolette Daniels Beck spytprøver fra forsøgspersonerne, og i gruppen, der fik musikterapi, faldt indholdet af stresshormonet kortisol. (se grafer)
Tidlig behandling virker bedst
Forskeren undersøgte også, om det har betydning, hvornår patienterne får musikterapi. Ved at lade gruppen, der i første omgang ikke fik musikterapi, modtage terapien efter det indledende ni ugers forløb, kunne hun undersøge betydningen af behandlingens timing.
\ Fakta
Musik og fysik Ifølge Bolette Daniels Beck findes der rigtig meget dokumentation for, at musik påvirker kroppen fysisk, men forskellige teorier til at forklare det. Den såkaldte ’Entrainment’-model tager udgangspunkt i, at mennesket vil tilpasse sig omgivelserne og derfor også tilpasser sig musikkens rytme og tempo. For eksempel vil man kunne hjælpe med at sænke en hurtig puls ved først at matche hjertetempo med musikken, og så langsomt sænke musikkens tempo til hjertets hvilepuls (ca. 60 slag i minuttet). Andre teorier forklarer, at en forudsigelig og enkel musik med mange gentagelser beroliger hjernens forhøjede alarmberedskab ved for eksempel stress, fordi den skaber et roligt miljø og en følelse af tryghed.
»Studiet viser, at tidlig behandling har stor betydning. I sammenligningen af tidlig og sen behandling er der også forskel på, hvor stressede forsøgspersonerne følte sig, hvor meget angst og depression de følte, samt deres generelle humør,« forklarer Bolette Daniels Beck.
Det blev også undersøgt, hvordan forsøgspersonernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet var efter seks måneder. Der var fire gange så stor chance for ikke at være sygemeldt i gruppen, der fik tidlig behandling, sammenlignet med gruppen, der fik sen behandling.
83 procent tilbage på arbejdsmarkedet
Generelt havde musikterapien også positive effekter på, hvor mange af deltagerne, der kom tilbage i arbejde. Seks måneder efter terapiens afslutning var 83 procent af deltagerne tilbage på arbejdsmarkedet.
»En dansk undersøgelse fra 2007 af stressramte, der ikke fik behandling viste, at kun 20 procent vendte tilbage på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår efter et års sygemelding, mens resten kom i fleksjob eller blev førtidspensioneret.«
»Til sammenligning tyder det på, at musikterapien har haft en stor effekt,« fortæller forskeren.
Ikke kun verbal samtale
»Der er naturligvis en grad af usikkerhed forbundet med et studie, der kun har 20 forsøgspersoner. Men der er meget tydelige tendenser, især i forhold til humør, oplevelsen af angst og depression, søvnkvalitet, samt spænding og smerter, som viser, at musikterapi har potentiale som stressbehandling,« understreger Bolette Daniels Beck.
Hendes studie er det hidtil eneste, der har beskæftiget sig med sammenhængen mellem musikterapi af typen GIM og stress.
Forskeren tror, at musikterapien opnår så gode resultater, fordi det ikke kun er en verbal samtale, men en bredspektret måde at arbejde med krop, følelser og indsigt.
Musikken giver kropsbevidsthed
\ Fakta
Bolette Daniels Beck er oprindeligt uddannet musikterapeut ved Aalborg Universitet i 1995. Siden da har hun arbejdet som musikterapeut i 12 år, men for fem et halvt år siden valgte hun at gå i gang med en ph.d.-afhandling for at kunne udvikle en videnskabelig underbygning af musikterapiens virkning på stress og traumer.
Ifølge Bolette Danieks Beck udtrykte én af deltagerne det sådan:
»Det var, som om musikken talte til min krop. Min krop huskede alt dét, som jeg ubevidst havde brugt så mange ressourcer på at glemme, og som gjorde, at hverken depressionen, hovedpinen, trætheden eller muskelspændingerne ville slippe taget i mig. Det var en befrielse at mærke, at kroppen ’fik talt ud’.«
»Forsøgspersonerne fortalte, at de var glade for at få et rum, hvor de kunne mærke sig selv, få hjælp til at slappe af og finde nye måder at håndtere stressen på,« forklarer Bolette Daniels Beck videre.
Stress skyldtes relationer til andre
I en anden del af studiet fokuserede Bolette Daniels Beck på at undersøge, hvordan forsøgspersonerne konkret brugte musikterapien til at få det bedre.
\ Fakta
Forskellige undersøgelseraf danskernes sundhed finder, at mellem 10-13 % af danskerne ofte er stressede, og op mod en million sygedage hvert år hænger sammen med stress.
»Jeg udførte en række analyser for at se, hvad forsøgspersonerne egentlig arbejdede med i musikterapien, og hvordan de efterfølgende overførte – og brugte – oplevelserne i deres liv,« fortæller Bolette Daniels Beck.
Én af forsøgspersonerne havde følt sig mobbet og havde en stor konflikt med en leder og en kollega. Mens hun arbejdede i musikterapien, var det svært for hende at tale om konflikten, fordi hun fik det dårligt, men hun følte alligevel en lettelse ved endelig at kunne arbejde med problemet.
God ledelse til at undgå stress
En af øvelserne i denne forsøgspersons musikterapi var, at hun skulle forestille sig, hun talte med sin leder, og Bolette Daniels Beck fortæller, at hun skældte ud i 25 minutter.
Og efterfølgende lykkedes det også kvinden at tage bladet fra munden over for lederen i virkeligheden.
»Det er svært at tage konklusioner ud af de kvalitative data, men det interessante var, at mange af de belastninger, forsøgspersonerne oplevede, handlede om deres samspil med andre mennesker, frem for ydre problemstillinger som for høje krav eller frygt for fyring. Det gav mig ny indsigt i, at det er afgørende med god ledelse og gode relationer, hvis man skal undgå stress,« siger forskeren.
Flere studier på vej
Selvom resultaterne fra hendes ph.d. er markante, er der behov for at underbygge dem med flere studier. Og Bolette Daniels Beck overvejer da også allerede, hvordan nye studier kan bruges til at påvise musikterapiens gavnlige virkning på stress.
»Vi på Aalborg Universitet har budt ind med et nordisk projekt om stressforebyggelse hos unge, men vi ved endnu ikke, om vi får bevilliget penge til det,« fortæller hun.
»Hvis ikke det lykkes med det nordiske projekt, vil jeg gerne lave en opgraderet version af min ph.d., hvor der er flere forsøgspersoner med.«
\ Om undersøgelsen
Studiet, en kolos på 400 sider, der har været undervejs i fem et halvt år, er baseret på en blanding af kvantitative og kvalitative data i form af henholdsvis et eksperimentelt randomiseret kontrolleret interventionsstudie, som bestod af 20 personer, delt i to grupper, samt et kvalitativt studie af forsøgspersonernes oplevelser med terapien.
Forsøgspersonerne var hel- eller deltidssygemeldte, da studiet startede, og ved hjælp af interview og spørgeskemaer sikrede Bolette Daniels Beck, at det faktisk var stress, der var deres primære problem.
Blev delt op i to grupper
Derefter fik den ene af de to grupper i interventionsstudiet musikterapi i form af seks sessioner over ni uger, mens den anden gruppe ikke fik nogen struktureret behandling – det betyder, at de fik den hjælp, deres egen læge eventuelt gav, men ingen specifik stress-behandling.
Efter de første ni uger fik også kontrolgruppen musikterapi. Denne opbygning gav Bolette Daniels Beck mulighed for både at se på forskellene på personer med stress, der henholdsvis fik og ikke fik musikterapi, men også for at sammenligne resultaterne af tidlig og sen behandling.
Resultaterne af undersøgelsen er fremkommet ved at måle på forsøgspersonernes niveau af hormonerne kortisol, melatonin og testosteron, samt puls og blodtryk.
