Det er intet mindre end en sensation.
I et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Nature, har forskere nu demonstreret, at selv den voksne hjerne kan lære at tolke nye sanseindtryk.
Dette er noget, man i de fleste kredse har ment var forbeholdt børns hjerner.
Og det er ikke en hvilken som helst ændring, man påviser: man kurerer tilsyneladende farveblindhed!
I en undersøgelse, under ledelse af ægteparret Jay og Maureen Neitz ved University of Washington i USA, undersøgte man, om tilføring af nye stamceller til øjet kunne give normalt farvesyn.
Undersøgelse på farveblinde aber
Forskerne anvendte aber, som var farveblinde for rød/grøn, den mest almindelige farveblindhed hos mennesker.
Denne slags farveblindhed skyldes oftest en genetisk mutation hos et individ. Mutationen gør, at personen (eller aben) mangler fotopigment-celler i øjet, som er følsomme over for de bølgelænger i lyset, der adskiller rød og grøn.
Neitz og deres kollegaer tog gener fra mennesker, som netop bidrager til produktionen af øjenceller, som er følsomme for rød/grøn-spektret.
Herefter anvendte de et ufarligt virus til at ‘aflevere’ den genetiske information i øjet.
Virus er netop godt egnet til dette formål, da en af dens normale virkemåder er at aflevere denne slags ‘beskeder’. Forskerne var i stand til at snyde virussen, så den afleverede de nye stamceller, i stedet for sit eget arvemateriale.
Nu var det sansemæssige grundlag for rød/grøn-farvesyn på plads. Der var rød/grøn-farveceller i abernes øjne. Men ville det give aberne ‘rigtigt’ farvesyn? Ville aberne kunne lære at bruge de nye input i den virkelige verden?
Forskere regnede ikke med at se resultater
Man kan lige så godt tænke sig, at disse celler ikke ville få nogen betydning: Aberne var voksne, og man har i et stykke tid hævdet, at hjernens plasticitet – foranderlighed – er betydeligt svækket, når vi kommer i voksenalderen.
Forinden havde forskerne spurgt deres kolleger om, hvad de troede, der ville ske. Måske ikke så overraskende sagde de fleste kolleger, at de ikke regnede med, at det ville virke.
Men som William W. Hauswirth, et medlem af forskergruppen, forklarer i et interview: »Vi var nødt til at prøve«.
Til forskernes overraskelse og glæde, viste aberne klare tegn på nyt farvesyn. Aberne var forinden trænet i blandt andet en opgave, som krævede, at de kunne skelne forskellige farver fra hinanden, for at få en belønning. Testen var en tilpasning af testen Cambridge Colour Test.
Inden operationen klarede aberne opgaven godt for alle andre farver end rød og grøn. De viste endda stor frustration over, at de ikke altid kunne løse opgaven.
Aberne nød at kunne se nye farver
Omkring 20 uger efter operationen begyndte forskerne at se forandringer i den måde, aberne kunne løse farvetesten på. Det var næsten som om, at det skete fra den ene dag til den anden.
Forskerne lagde også mærke til, at aberne begyndte at vise andre tegn på, at de opfangede de ‘nye’ farver.
For eksempel kunne de blive siddende i perioder bare for at kigge på genstande, som var grønne eller røde. Som Hauswitch bemærker, var det, som om aberne også nød de nye farver.
Kan det overføres til mennesker?
Farveblindhed er ret almindeligt. I den europæiske befolkning er omkring 8 procent af mænd og 1 procent af kvinder farveblinde. Personer med afrikansk og asiatisk afstamning har lavere andele af farveblindhed.
Rød/grøn-farveblindhed er den mest almindelige slags, og farveblinde kan nogle gange have en oplevelse af, at de ‘mangler’ noget.
Resultatet fra ægteparret Neitz og deres kollegaer foreslår derfor, at der er en mulighed for, at selv voksne og ældre med farveblindhed kan få et tilsvarende normalt farvesyn.
Da forskningen anvendte menneskelige gener, er skridtet også kortere til en mulig behandling på mennesker; noget også forskerne arbejder videre på.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk’s artikler.
