Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har erklæret mpox for en »folkesundhedsnødsituation af international bekymring« efter et stigende antal smittetilfælde i Den Demokratiske Republik Congo og risiko for yderligere smittespredning.
Udmeldingen udløser nu en koordineret international respons på en ekstraordinær hændelse, og der bliver mobiliset ressourcer som vacciner og testudstyr for at bremse spredningen af den smitsomme sygdom.
Men WHO har ikke erklæret mpox for en pandemi. De foranstaltninger og tiltag, udmeldingen har udløst, er snarere udformet for at forhindre, at det bliver en pandemi.
Hvad udløste den seneste alarmtilstand?
Mpox - som tidligere blev kaldt abekopper - er en smitsom virussygdom, som er i tæt familie med koppevirus.
De første symptomer viser sig blandt andet som feber, hovedpine, hævede lymfeknuder og muskelsmerter. Så følger et karakteristik udslæt, oftest i ansigtet samt på hænder og fødder.
Spredningen af mpox i en række afrikanske lande førte til, at det afrikanske sundhedsagentur Africa CDC erklærede mpox for en nødsituation for folkesundheden i Afrika.
Det er første gang, organisationen har udsendt et sådant varsel, siden etableringen af Africa CDC i 2017.
Situationen i Den Demokratiske Republik Congo i det centrale Afrika har i mere end et år været særligt bekymrende.
To mpox-varianter
Der findes to typer mpox, hvor den vestafrikanske variant, clade II, generelt er mildere end den centralafrikanske variant.
Clade II har en dødelighed på op til 1 procent (med andre ord forventes cirka 1 ud af 100 at dø af sygdommen).
Men clade I, fra det centrale Afrika, har en dødelighed på op til 10 procent (op til hver 10. patient dør).
Det kan sammenlignes med en 0,7 procent dødelighed for omikron-varianten af SARS-CoV-2; den virus, der forårsager COVID-19.
Den Demokratiske Republik Congo oplever i øjeblikket store epidemier af den mere dødelige clade I mpox.
Mpox er endemisk (konstant til stede på et vist basisniveau i et område, red.) i dele af Central- og Vestafrika, hvor virussen findes hos dyr og kan spredes til mennesker. Antallet af udbrud har været stigende med større menneske-til-menneske spredning siden 2017.
Det skyldes delvist et meget lavt niveau af immunitet over for mpox-virussen, som er i familie med den virus, der forårsager kopper.
Massevaccination mod kopper ophørte på globalt plan for mere end 40 år siden, hvilket resulterede i minimal immunitet mod mpox i populationer i dag.
Verdenssundhedsorganisationens udmeldelse vedrører clade I, som ikke blot har højere dødelighed, men også nye mutationer, der øger spredningen mellem mennesker.
Disse forandringer og mutationer samt den globale mangel på immunitet over for mpox betyder, at verdensbefolkningen er sårbar over for virussen.
To forskellige epidemier
I 2022 oplevede en række ikke-endemiske lande (også en del lande, som ikke ligger i Afrika) en mpox-epidemi.
Det var en variant af clade II, som stammer fra Nigeria, kaldet clade IIb. Varianten, som havde en lav dødelighed, var seksuelt overført og ramte overvejende mænd, der har sex med mænd.
Denne epidemi toppede i 2022, hvor vacciner blev gjort tilgængelige for mennesker i risikogruppen i højindkomstlande, men der har været en stigning i 2024.
Samtidig opstod store clade I-epidemier i Den Demokratiske Republik Congo, men de fik langt mindre opmærksomhed.
\ Læs også
Vacciner var ikke tilgængelige i Den Demokratiske Republik Congo i 2023, hvor der var 14.626 tilfælde og 654 dødsfald. Dødeligheden var 4,5 procent og højere hos børn.
Faktisk var de fleste tilfælde og dødsfald i Den Demokratiske Republik Congo børn.
Det betyder, at størstedelen af overførslen i Den Demokratiske Republik Congo er ikke-seksuel og sandsynligvis er sket gennem tæt kontakt eller gennem luftbåren smittespredning ved spredning af aerosoler.
Men i 2023 så et udbrud i det sydlige Kivu, som er en ikke-endemisk del af landet, ud til at være opstået ved seksuel overførsel, hvilket peger på mere end én epidemi og forskellige smittemåder i Den Demokratiske Republik Congo.
I midten af 2024 var der allerede flere smittetilfælde i landet end i hele 2023 – mere end 15.600 tilfælde og 537 dødsfald.
Testkapaciteten er lav i Den Demokratiske Republik Congo. De fleste smittetilfælde bekræftes ikke ved laboratorietestning, og de data, vi har, er fra en lille prøve af genomiske sekvenser fra Kamituga-regionen i det sydlige Kivu.
Dataene viser mutationer i clade I-virussen omkring september 2023 til en variant kaldet clade Ib, som lettere bliver overført mellem mennesker.
Vi har ikke meget data til at sammenligne disse virusser med de virusser, der er skyld i smittetilfælde i resten af landet.
Mpox breder sig internationalt
I den seneste måned har virussen spredt sig til lande, der grænser op mod Den Demokratiske Republik Congo – Rwanda og Burundi.
Virussen har også spredt sig til andre østafrikanske lande, som Kenya og Uganda. Disse lande har ikke tidligere haft mpox-tilfælde.
I en forbundet, mobil verden kan smittetilfælde spredes til andre kontinenter, som det var tilfældet med mpox i 2018 fra Nigeria til Storbritannien og andre lande.
Nogle få rejserelaterede tilfælde mellem 2018 og 2019 førte muligvis til den store clade IIb-epidemi i 2022 i flere lande.
\ Læs også
Vi har vacciner, men ikke hvor der er brug for dem
Fordi mpox-virus og koppevirus er nært beslægtede (de er begge orthopoksvirusser), beskytter koppevacciner mod mpox. Disse vacciner blev brugt til at få clade IIb-epidemien i 2022 under kontrol.
Men størstedelen af verden er aldrig blevet vaccineret og har ingen immunitet over for mpox.
Den nyeste vaccine (kaldet Jynneos i en række lande og Imvamune eller Imvanex i andre) er effektiv.
Men forsyningerne er begrænsede, og der mangler vacciner i Den Demokratiske Republik Congo.
WHO's erklæring af mpox som en folkesundhedsnødsituation af international bekymring vil hjælpe med at få vacciner frem til de steder, hvor de er nødvendige.
De afrikanske sundhedsmyndigheder (Africa CDC) har allerede indledt forhandlinger om at sikre 200.000 vaccinedoser, hvilket er en brøkdel af, hvad der skal til for at få epidemien under kontrol i Den Demokratiske Republik Congo.
Hvad sker der nu?
En alvorlig global epidemi er bekymrende for os alle, da den kan spredes globalt gennem rejser, som vi så med COVID-19-pandemien.
At få virussen under kontrol ved kilden er den bedste foranstaltning, og WHO's seneste udmelding vil hjælpe med at mobilisere de nødvendige ressourcer.
Overvågning af spredningen af den mere alvorlige mpox-variant er også afgørende, men vi må huske på, at mange lande ikke har kapacitet til udbredt testning.
Vi bliver derfor nødt til at sætte vores lid til at registrere 'mistænkte tilfælde' ud fra en klinisk definition for at kunne følge epidemiens udbredelse.
Open-source epidemisk intelligens – som brug af kunstig intelligens til at overvåge tendenser i udslæt og febersygdomme – kan også bruges som et tidligt varslingssystem i lande med svage sundhedssystemer eller forsinket indberetning af tilfælde.
Skoldkopper udelukker ikke mpox
En yderligere komplikation er, at 20-30 procent af patienter med mpox på samme tid kan have skoldkopper; en ikke-relateret infektion, der også forårsager udslæt. Så en indledende diagnose af skoldkopper (som er nemmere at teste for) udelukker ikke mpox.
Effektiv kommunikation og håndtering af angreb på folkesundhedsmæssige tiltag og foranstaltninger samt desinformation er også afgrøende.
Vi så, hvor vigtigt det var i løbet af coronapandemien.
Nu vil Verdenssundhedsorganisationen koordinere den globale mpox-respons med fokus på lighed i sygdomsforebyggelse og adgang til diagnostik og vacciner.
Det er op til de enkelte lande at gøre deres bedste for at overholde Det Internationale Sundhedsregulativ (International Health Regulations, en international konvention, som alle WHO's medlemslande har underskrevet, red.) og protokollerne for, hvordan denne globale nødsituation skal håndteres.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
