Mobilstråling udløser ikke hjernekræft hos børn.
Det er konklusionen på et omfattende internationalt studie, CEFALO, hvis resultater netop er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of National Cancer Institute.
Undersøgelsen er den første nogensinde, der forsøger at kaste lys over, om mobilstråling øger børns risiko for at udvikle hjernekræft.
»Brug af mobiltelefon øger ikke børns og unges risiko for at få den sygdom. Studiet er sådan skruet sammen, at vi ville være i stand til at detektere selv en lille forøget risiko, men vi ser ingen stigning,« siger professor, overlæge,dr. med. Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse, der er én af hovedkræfterne bag studiet.
Kræftforskningen har hidtil fokuseret på at undersøge en mulig sammenhæng mellem hjernekræft hos voksne og brugen af mobiltelefon, hvoraf størstedelen ikke har fundet nogen sammenhæng for almindelige brugere.
Mobilstrålingens effekt på børn har derimod hidtil været dunkel, men en gængs forestilling har været, at børn er mere følsomme over for mobilstråling fordi deres kranier er tyndere, hvilket gør det lettere for mobilstrålerne at trænge ind til hjernen, hvor de måske kunne sætte gang i udviklingen af kræft.
Men studiet afviser altså, at mobilstråling skulle give kræft hos børn.
Interviews og befolkningsregistre
Studiet er baseret på udtræk af data fra befolkningsregistre kombineret med personlige interviews med børn og unge, der har fået diagnosticeret hjernekræft.
Under ledelse af den schweiziske professor Martin Röösli fra Swiss Tropical and Public Health Institute i Basel har forskerne gennemgået lægejournalerne fra børn mellem 7 og 19 med hjernetumorer i Danmark, Sverige, Norge og Schweitz, som de fandt frem til gennem landets cancerregistre.
I alt deltog 352 børn og unge, der var blevet diagnosticeret en hjernetumor mellem 2004 og 2008, og som efterfølgende blev interviewet omkring deres brug af mobiltelefon.
Forskerne kortlagde disse patienters forbrug af mobiltelefon før de fik diagnosen med forbruget hos 646 tilfældigt valgte personer, der havde samme alder, køn og hjemstavn. De blev identificeret i de enkelte landes personregistre.
\ Fakta
265 (75,3 procent) af de kræftramte børn og unge og 466 kontrolpersoner (72,1 procent) sagde, at de havde brugt mobilen mere end 20 gange i tiden før hjernetumoren blev diagnosticeret. Dertil kom at 194 kræftramte (55 procent) og 329 kontrolpersoner (51 procent) mente, at de jævnligt havde brugt mobiltelefon. Der var ikke statistisk signifikant flere kræftramte, der brugte mobiltelefon, end der var blandt kontrolpersoner.
Resultaterne viste, at der ikke var flere børn med hjernetumorer, der havde været hyppige brugere af mobiltelefoner, end der var blandt kontrolpersonerne.
»Studiet viste ingen forøget risikoen efter fem års forbrug eller mere, og tumorerne optrådte ikke oftere på den side af hovedet, som det enkelte barn har oplyst typisk at holde telefonen op imod under en samtale,« fortæller Christoffer Johansen.
Abonnementets varighed spiller en rolle
Overordnet har forskerne stillet fire spørgsmål under studiet, hvis svar kan gøre dem klogere på, om mobilstråling øger risikoen for hjernekræft hos børn.
- Påvirkningens varighed: Øges risikoen for at udvikle en tumor jo mere barnet udsættes for stråling?
- Tumorens placering: Optræder tumoren i den side af hovedet, som mobilen typisk holdes op imod?
- Tidsperiode mellem påvirkning og tumor: Er der kort tid imellem at en person er begyndt at bruge mobiltelefon og hjernetumoren opstår?
- Tidspunktet for første eksponering: Er der en periode i barnets udvikling, hvor hjernen er mere følsom over for stråling?
Forskerne ledte efter dokumentation for de fire overordnede sammenhænge i deres studie og fandt ikke nogen for de første tre – men det gjorde de til gengæld for den fjerde.
»Vi finder, at der er en øget risiko, hvis man har haft en mobiltelefon lang tid tilbage, men det er et usikkert resultat og kunne godt være et tilfældigt fund,« siger Christoffer Johansen.
Han forklarer, at det ville være underligt, hvis tidspunktet for første eksponering skulle spille en rolle mens hverken tumorens placering i hjernen eller mobilforbrugets størrelse havde nogen som helst indflydelse.
»Hvis det var farligt for børn at snakke i mobiltelefon, ville vi med sikkerhed også have fundet en stigning i antallet af børnetumorer i befolkningsregistrene. Det ser vi hverken her i Danmark eller i andre nordiske lande. Derfor mener jeg, at der kan være tale om et tilfældigt fund, som opstår, fordi vi har udført et væld af analyser. Omvendt skal det tages alvorligt og kalder på mere forskning med endnu bedre data end vi har haft til rådighed,« siger Christoffer Johansen.
Pas på dig selv
Selv om forskerne umiddelbart ikke mener, at der er en sammenhæng er de altså alligevel tilbageholdende med helt at frikende mobilstrålingen i forhold til hjernekræft hos børn.
»Vi kommer ikke med det endelige svar. Dette er det første studie af mobilstrålingens mulige effekter på børn og det skal følges op af flere studier de kommende år, før man endegyldigt kan afgøre, om børn løber en risiko ved at tale i mobiltelefon eller ej. Så selv om resultaterne af dette studie er beroligende, så er vores anbefaling stadigvæk: minimer dit mobilforbrug så meget som muligt og brug de såkaldte håndfrie sæt,« slutter Christoffer Johansen.
\ Kræft hos børn og voksne udvikler sig forskelligt
Hjernekræft er den hyppigste årsag til død af sygdom blandt børn og unge, og derfor gør man en stor indsats for at forsøge at finde årsagen til kræften. Desværre er der hidtil kun lavet få studier af hjernekræft hos børn, hvorfor man endnu kender meget lidt til årsagerne. Det fortæller overlæge Karsten Nysom fra Rigshospitalets Børneafdeling.
»Hjernevævet hos børn og voksne er meget forskelligt og dertil kommer at hjernetumorerne hos de to grupper drives af vidt forskellige biologier. Derfor er det sandsynligt, at de to grupper ikke reagerer på samme måde på mobilstrålingen. Man kan altså ikke bare overføre erfaringerne fra voksenstudierne til børn, og da mange børn og unge er flittige brugere af mobil, er det nye studie selvfølgelig meget vigtigt,« siger han.
Børn kan være ekstra sårbare
Én hypotese er, at børns hjerner er særligt udsatte over for miljøpåvirkninger, som eksempelvis mobilstråling, fordi børns hjerner er væv i vækst og dermed er mere umodne end de voksne hjerner, der er færdigtudviklede.
Voksne udvikler typisk kræft, fordi dna’et i cellerne har fået en skade 10, 20 eller 30 år tilbage. Hos børn finder man ikke disse kræftformer, da de ganske enkelt ikke kan nå at udvikle sig i barnets levetid.
»Størstedelen af alle kræfttilfælde hos børn og unge er derfor tilfældigt opståede, og man ved i dag meget lidt om, hvad der tricker dem, men det vil kommende undersøgelser kaste lys over,« siger Karsten Nysom.
\ Undersøgelsen omtales i tidsskriftets leder
Det videnskabelige tidsskrift videnskabelige tidsskrift Journal of National Cancer Institute har bedt den kendte og respekterede amerikanske kræftforsker John D. Boice og hans kollega Robert E. Tarone skrive en leder om det nye børnestudie, og Videnskab.dk gengiver her et par af deres pointer.
»Konsistent med stort set alle studier af voksne, der er udsat for mobilstråling, er der ikke fundet nogen overbevisende dokumentation for, at børn, som bruger mobiltelefoner har en højere risiko for at udvikle hjernetumorer end børn, som ikke bruger mobilen jævnligt.
Der var ikke nogen konsistente dosis-respons sammenhænge for nogen af de hypoteser, der blev undersøgt, det være sig tiden siden første brug af mobiltelefon, den samlede varighed af samtaler, antallet af samtaler eller tumorens placering i forhold til det øre, som barnet siger, det typisk bruger, når det taler i mobiltelefon.
Over 100 mulige associationer blev undersøgt for at afdække alle mulige koblinger mellem mobilstråling og risiko for hjernetumorer, og forskerne fandt, at de få statistisk signifikante fund sandsynligvis skyldtes bias, støj eller tilfældighed.
Eksempelvis viste det sig, at risikoen for at få en hjernetumor var lavest i det område af hjernen, der havde den højeste energiabsorption fra radiobølgerne.
Forskerne bag studiet har også beregnet raterne for antallet af hjernetumorer gennem årene 1990 til 2008 blandt svenske børn og unge mellem 5 og 19 år og fandt at raterne faldt, selv om brugen af mobiltelefoner for denne gruppe steg markant.
Selv om forskerne har udfyldt et vigtigt hul i viden ved at vise, at der ikke er nogen forøget risiko af hjernetumorer blandt børn og unge, som bruger mobiltelefon, er det umuligt at vise en ikke-effekt, og det vil blive debatteret, om og på hvilket et niveau man skal lave mere forskning i at afdække sundhedseffekter associeret med ikke-ioniserende stråling, specielt i tider med begrænsede ressourcer.
Så hvad sker der så ske, om noget?
Vi er enige i, at det er vigtigt at blive ved med at overvåge antallet af hjernekræft-tilfælde i befolkningen. Denne metode er nok den mest troværdige, informative, effektive og relativt ufarvede metode, som forskerne kan benytte sig af set i lyset af at over 90 procent af befolkningen i de mest udviklede lande bruger mobiltelefon, og at dette tal er stigende.
Når man skal afgøre, om der er behov for at lave yderligere studier, skal man huske på, at man ud over de negative epidemiologiske data ikke findes nogen kendt biologisk mekanisme ved hvilken ikke ioniserende stråler med lav energi kan ødelægge DNA og forårsage kræft.
Energi absorberet fra radiobølger kan ikke skade DNA-molekyler og dyreforsøg er ret konsistente ved at vise, at absorption af energi fra radiobølger ikke medfører en stigning i antallet af kræfttilfælde.«
Set i lyset af dokumentationen fra humane observationelle studier, koblet med de negative fund fra stort set alle eksperimentelle reagensglas og dyreforsøg samt manglen på en biologisk mekanisme ved hvilken ikke-ioniserende stråling udsendt fra mobiltelefoner kunne skade DNA og medføre kræft, er det overraskende at en komité fra IARC under WHO for nylig meldte ud, at mobilstråling muligvis er kræftfremkaldende for mennesker. Ændringen fra ”mangelfuld dokumentation” til ”muligvis kræftfremkaldende” var ikke baseret på ny forskning og det har forståeligt nok medført en udbredt offentlig bekymring og forvirring.«
John D. Boice er professor ved Vanderbilt University School of Medicine og desuden forskningschef ved den private forskningsenhed International Epidemiology Institute (IEI), der bl.a. udfører epidemiologiske studier.
