Inflammation, forstyrrelse af stofskiftet, ændring af tarmens mikrobiom og forværret reproduktion.
Det kan være nogle af konsekvenserne af de nanoplastpartikler, som zebrafisk bliver udsat for i løbet af en hel generation. Det viser et nyt dansk studie, der er udkommet i tidsskriftet Journal of Hazardous Materials.
Vi taler meget om mikroplast, og vi ved godt, det ikke er særlig godt for vores omgivelser – og vores helbred.
Men hvad med nanoplast? Hvordan påvirker det os egentlig? Ja, det ved vi ikke så meget om.
\ Hvorfra kommer nanoplast?
Den plastik, vi forbruger (makroplast) bliver nedbrudt til først mikroplast, derefter nanoplast.
Fisk og krebsdyr svømmer rundt i plastik i havene, og når vi spiser dem, får vi også plastik ind i kroppen.
Vi får dog også plastik ind i kroppen med andre fødevarer som honning, øl og vand på flaske.
I hvert fald indtil nu. For Louise von Gersdorff Jørgensen, lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet, har sammen med sine kolleger undersøgt konsekvenserne af nanoplast i zebrafisk.
»Vi har for første gang i noget hvirveldyr udsat zebrafisk for nanoplast-eksponering i miljørelevante koncentrationer over en hel generation. Vi har undersøgt både kort- og langtidseffekterne af nanoplasten i kroppen på zebrafiskene,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen, der står bag det nye studie.
Der findes mange studier om mikroplast. Men mikroplast bliver nedbrudt til nanoplast, der er endnu mindre, og det er der ikke mange studier om.
»Nanoplast er så småt, at det optages i cellerne. Det har altså en helt anden effekt på organismen, end mikroplast har. Der er virkelig et behov for undersøgelser om nanoplast,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen.
\ Læs mere
Studiet er interessant, mener Nanna B. Hartmann, seniorforsker ved Institut for Vand og Miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, der har set på studiet for Videnskab.dk.
»Det er et interessant studie, som bidrager med ny viden om potentielle toksiske (giftige, red.) effekter af nanoplast. Det er interessant på den måde, at det viser noget om, hvad der kan ske, og hvilke toksiske processer der potentielt kan opstå, som følge af eksponering af nanoplast,« siger Nanna B. Hartmann.
Kort- og langtidseffekter
I studiet har Louise von Gersdorff Jørgensen sammen med de andre forskere undersøgt både kort- og langtidseffekterne af nanoplasten i kroppen på zebrafiskene.
Ved korttidseksponeringen tog de prøver, 5 og 12 dage efter æggene blev befrugtet, hvor de kiggede på effekter på immunsystemet og stofskiftet og undersøgte via billedanalyse, hvor plasten ophobede sig.
Ved langtidsevalueringen blev zebrafiskene kontinuerligt udsat for nanoplast, som de også bliver i naturen. Forskerne analyserede, hvordan det påvirkede fertilitet, overlevelse af fostre, immunsystemet og sammensætningen af tarmmikrobiomet efter 84-110 dages eksponering for nanoplast.
Studiet viste, at nanoplastpartiklerne akkumulerede i blommesækken, den ‘madpakke’, som fiskelarven har med, sig når den kommer ud af ægget.
»Derudover resulterede korttidseksponeringen i en mild inflammation og eventuelt tolerance, når vi så på immunsystemet,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen og tilføjer, at stofskiftet også blev påvirket af nanoplastpartiklerne.
»Især når vi kiggede på biokemiske processer relateret til fedtsyrer. Ved langtidseksponering kunne vi se, at der var en tendens til, at fiskene lagde færre æg, og at hannerne vejede mindre. Det kan være en konsekvens af de observerede forstyrrelser i stofskiftet.«
Forskerne fandt også frem til, at der var en signifikant lavere overlevelse af æg og fostre.
»Vi konkluderede, at partiklerne har en negativ effekt på reproduktion. Vi så derudover indikationer på, at der var inflammation i hud eller gæller og endelig, at mikrobiomet i tarmen også blev signifikant påvirket af plasten,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen.
Det er en kvalitet ved studiet, at det ikke bare kigger på korttidseksponering, fremhæver Nanna B. Hartmann.
Også selvom nogle af fundene stemmer overens med tidligere fund og dermed ikke er så overraskende.
»Tidligere økotoksikologiske studier af nano- og mikroplast er ofte foretaget ved høje koncentrationer og kun en korttidseksponering. Det har der været rejst meget kritik af. Så det er godt at se et studie med langtidseksponering,« siger Nanna B. Hartmann.

Brug for mere viden
Ifølge Louise von Gersdorff Jørgensen har vi brug for mere viden om, hvad vores plastikforurening gør ved vores miljø og vores helbred. Især skal vi finde ud af, hvad konsekvenserne er for vandlevende organismer som fisk – men også generelt, hvilke skader plasten forårsager i hvirveldyr.
»Der er brug for meget mere viden indenfor det her område, så vi kan lovgive bedre indenfor brug og forurening med plastik, og så vi kan få en idé om, hvad konsekvenserne rent faktisk kan være. Det er en alvorlig sag, når vi ser tegn på, at reproduktionen bliver påvirket,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen.
Selvom studiet ikke siger noget specifikt om, hvad der sker med os mennesker, når plastik ender i os, er vi – som zebrafiskene – hvirveldyr, og studiet er en model på, hvad der sker med hvirveldyr, når man bliver udsat for plastikpartikler.
»Plastikforureningen stiger stadig, og vi spiser nanoplastik hele tiden som mennesker. Så studiet er højaktuelt, og vi skal have styr på, hvad langtidskonsekvenserne er af alt det plastik, vi forurener med,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen.
Især vil det være interessant at se på, om menneskers reproduktion også bliver påvirket af al den plastik, der ender i vores kroppe. For fertiliteten – både kvinders og mænds – går ned, og vi får ikke så mange børn som tidligere.
»Det siger vi ikke noget om. Men i vores modelorganisme så vi en påvirkning på reproduktionen, og derfor er der en risiko for, at der også vil være en påvirkning i mennesker,« siger Louise von Gersdorff Jørgensen.
Nanna B. Hartmann mener, der er brug for flere studier, der undersøger, hvordan nanoplast påvirker zebrafisk og andre hvirveldyr, før vi udleder for mange konklusioner.
»Der er stadig meget lidt viden om nanoplast i miljøet – både i forhold til plasttyper, størrelser og koncentrationer,« siger hun.
»Vi skal derfor være påpasselige med at ekstrapolere fra det her studie til effekter på populationer af fisk i miljøet.«
\ Læs mere
\ Kilder
- Louise von Gersdorff Jørgensen (KU)
- Nanna B. Hartmann (DTU)
- ‘Plastic nanoparticles cause mild inflammation, disrupt metabolic pathways, change the gut microbiota and affect reproduction in zebrafish: A full generation multi-omics study’, Journal of Hazardous Materials (2021), DOI: 10.1016/j.jhazmat.2021.127705