Migræne kan afsløres af hjernescanning

Hovedpine-sygdommen migræne kan afsløres ved hjælp af hjernescanninger. Det viser en ny dansk undersøgelse.

Tidligere har læger måttet stille diagnosen på baggrund af patienternes beskrivelser af smerterne i hovedet. Men den nye undersøgelse konstaterer, at migræne faktisk forandrer en del af hjernen – og at de forandringer kan ses på en skærm, der er forbundet til en hjernescanner.

»Mange forskere har undersøgt, om migræne kan forårsage ændringer i hjernens struktur. Nu har vi lavet en oversigtsartikel, der sammenholder alle artikler på området,« siger Messoud Ashina, overlæge ved Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital og klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet.

»Det tyder på, at folk med migræne har nogle forandringer i det, vi kalder hjernens hvide substans,« fortæller overlægen, der har fået sin artikel i det annerkendte tidsskrift Neurology.

Du bliver ikke dum af hjerneforandringerne

Hvis du – eller nogen du kender – lider af migræne, behøver du ikke være bange for hjerne-forandringerne. Det kan godt være, at en lille del af hjernen forandrer sig, hvis man har et migræne-anfald. Men det vil ingen bemærke, medmindre de har en hjernescanner.

»Den gode nyhed er: Nej, der er intet, der tyder på, at du bliver reduceret rent intellektuelt, hvis du har de her forandringer,« siger Messoud Ashina.

»Forandringerne hænger heller ikke sammen med, hvor tit du har migræne, eller hvor mange år du har haft migræne. Der er heller ingen sammenhæng med, hvor meget migræne-medicin du anvender.«

Messoud Ashina fortæller, at hjerneforandringerne desuden er lidt mere udbredte blandt migrænepatienter med synsforstyrrelser – det, lægerne kalder 'aura' – end patienter uden.

En ekstra troværdig undersøgelse

Den nye artikel er et såkaldt meta-studie. Den slags studier bliver anset for at være mere solide og sikre end almindelige forsøg og undersøgelser. Meta-studier drager nemlig deres konklusioner på baggrund af alle de vigtige forsøg og undersøgelser, der er lavet på et forskningsområde – i det her tilfælde migræne-området.

»Vi har gennemlæst alle de relevante artikler og kigget på nogle særlige parametre – blandt andet, om folk med migræne har forandringer i hjernens hvide hjernemasse,« siger Messoud Ashina.

I undersøgelsen inddrog forskerne:

• 6 studier, som er baseret på en gruppe menneskers sygdomshistorie over tid.
  
• 13 studier, som er baseret på kliniske forsøg.

Da forskerne skulle sammenholde studierne, vægtede de dem efter, hvor godt de levede op til migræneforskernes internationale kriterier for god migræneforskning. På den måde kom resultaterne fra de grundigste undersøgelser til at veje mest i konklusionen.

Anden opdagelse: Migræne fører ikke til blodpropper

Ved gennemgangen af de mange studier gjorde forskerne – ud over opdagelsen om den hvide hjernemasse – to ekstra opdagelser:

1. Intet tyder på, at folk med migræne har en særlig stor risiko for at få blodpropper i hjernen. Det havde lægevidenskaben ellers en klar mistanke om tidligere. Derfor vil opdagelsen ændre lægernes tilgang til patienter med blodpropper. Hvis en læge fremover opdager en blodprop i hjernen, skal han gå i gang med at undersøge patienten for livsstilsproblemer som overvægt, sukkersyge og tobaksforbrug. Migræne er ikke en mulig årsag til blodproppen.
   
2. Både hjernens grå og hvide hjernemasse ser ud til at ændre sig volumenmæssigt hos folk med migræne. Men ingen ved, hvad det betyder, eller om det har særlige konsekvenser for patienternes livskvalitet.

»Migræne er en meget, meget kompleks sygdom. Det kræver mere forskning plus flere forskningsmidler, hvis vi vil forstå hele kompleksiteten.«

»Men det er vigtigt, vi lærer mere om den. Sygdommen rammer folk i de mest produktive år af deres liv og forårsager derfor både store samfunds- og personlige omkostninger,« siger Messoud Ashina.

Kan føre til migræne-medicin

Parisa Gazerani håber også, at vi får en større viden om migræne. Hun er lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet. Som farmakolog håber hun at finde en medicin mod migræneanfald ved at forske i nerveceller.

Parisa Gazerani har ikke haft noget at gøre med det nye studie, men da det bygger på tidligere studier, kommer konklusionen ikke bag på hende.

»Jeg har tidligere læst, at migræne kan føre til anatomiske ændringer i hjernen. Nu hvor vi har den viden, kan vi så spørge, hvordan vi forhindrer, at det sker?«

»Hjernen forandrer sig under alle omstændigheder med alderen. Man kan se situationen for migrænepatienter i det samme lys: Hvad er det, der sætter gang i processen i hjernen?«

»Er det noget genetisk, som nogle mennesker har arvet fra deres forældre? Eller er det påvirkninger fra miljøet – for eksempel forurenet mad eller vand?«

»Når man har fundet ud af det, kan man lede efter en medicin, der kan forebygge problemet,« siger Parisa Gazerani.

Messoud Ashina konstaterer da også, at det nye meta-studie er et vigtigt skridt på vejen til at forstå hovedpine-sygdommen - og i sidste ende finde en medicin der forebygger de smertefulde anfald.