Det er bedre at foretage sig fuldstændig meningsløst arbejde end slet ikke at lave noget.
Den konklusion, som amerikanske forskere er kommet frem til, rammer direkte ned i den danske aktiveringsdebat, der kører på sit højeste netop nu.
Aktiveringen bliver beskyldt for at være meningsløst tidsspilde med det formål at tvinge folk tilbage på arbejdsmarkedet.
Men ifølge forskere er det langt bedre end at gå rundt og dandere den.
»Regeringer kan øge befolkningens trivsel ved at sætte ledige borgere til at bygge broer, som ikke skal bruges til noget,« skriver forskerholdet under ledelse af Christopher Hsee fra University of Chicago i tidsskriftet Psychological Science.
Overlever på dovenskab
Faktisk mener de, at det er i vores egen interesse at lave et mægtigt rod eller skille dimser ad – alene for at tvinge os selv til at rydde op og samle dimserne igen.
Hvis der ikke er en presserende grund, som for eksempel et lovmæssigt krav, et farligt rod eller en dims, der ikke virker, så er vi fra naturens side for dovne til at foretage os noget som helst.
Forskerne mener, vores dovenskab er betinget af vores urinstinkt for overlevelse.
»Det var vigtigt for vores forfædres overlevelse at spare på energien for at være klar til kamp om de knappe ressourcer. Hvis de brugte energi uden grund, ville det bringe deres liv i fare,« skriver forskerne.
Tilfredse aktiverede
Danske undersøgelser af aktivering viser da også, at ledige generelt er tilfredse med at blive aktiveret, og noget tyder på, at tilfredsheden stiger, jo længere man har gået ledig.
»Vi har nogle tidligere undersøgelser, som viser, at mange ledige godt kan lide at deltage i aktivering,« siger seniorforsker ved SFI Brian Krogh Graversen.
»Min egen forskning viser, at hvis man bliver mødt med krav om aktivering umiddelbart efter, man er blevet ledig, så er der en tendens til at finde et arbejde hurtigt for at undgå aktivering,« siger Brian Krogh Graversen.
»Men hvis man har været ledig i en længere periode og sendt et hav af ansøgninger uden at komme til samtale, så vil man formentlig i højere grad finde det velkomment og få forbedret sin livskvalitet af at blive aktiveret,« siger forskeren.
Han tilføjer, at især højtuddannede har brug for at se en mening med aktiveringen i forhold til deres karrieremål. Den tendens er mindre udtalt hos ufaglærte.
Dovenskab besejrer trivsel
De amerikanske forskeres konklusioner bygger på to eksperimenter.
I det ene eksperiment blev 98 studerende bedt om at tage to prøver.
Der var en ventetid på 15 minutter mellem prøverne. Ventetiden kunne de fordrive med at aflevere prøven i nærheden eller længere væk.
Den ene gruppe studerende fik at vide, at de ville få en hvid eller mørk chokoladebar, uanset hvor de afleverede.
Den anden gruppe fik at vide, at de ville få en hvid chokoladebar, hvis de afleverede lige om hjørnet, og en mørk chokoladebar, hvis de afleverede prøven længere væk.
Især højtuddannede har brug for at se en mening med aktiveringen…
Brian Krogh Graversen, SFI
Tidligere test viste, at de studerende var lige glade for både mørk og hvid chokolade.
68 procent af de studerende, der frit kunne vælge mellem hvid og mørk chokolade, afleverede prøven tættest på, mens 59 procent af dem, der enten ville få mørk eller chokolade, afleverede længere væk, så de fik den mørke chokolade.
Efterfølgende viste det sig, at de, der havde brugt ventetiden på at aflevere prøven langt væk, var gladere end dem, der havde afleveret lige om hjørnet og derefter ventet på, at næste prøve skulle gå i gang.
I det andet eksperiment blev de studerende beordret til at aflevere prøven enten tæt på eller langt væk.
I dette forsøg var de studerende, der blev sendt på langfart, også de gladeste.
Forskerne spurgte forsøgspersonerne, hvem de på forhånd ville tro var gladest; dem der ventede eller dem gik den lange vej.
Der var bred enighed om, at de, der havde haft noget at lave i ventetiden, måtte være gladest. Senere forsøg bekræftede konklusionerne.
Det viser, at på trods af, at vi ved, vi bliver gladere af at foretage os noget, er vores dovenskab så enorm, at vi kun tvinger os selv i gang, hvis der er en plausibel grund eller en direkte ordre. Forskerne konkluderer på den baggrund, at mange af de ting, vi foretager os, alene er en undskyldning for ikke at sidde stille.
