Medicinalindustrien boltrede sig på kræftkongres

»Tak for at deltage i Bristol-Meyer-Squibbs kamp mod kræft,« står der med store bogstaver på en buet storskærm, cirka fem meter høj og femten meter lang.

En animeret ræv slænger sig under et blomstrende træ i forgrunden af skærmbilledet. Der er fuglesang og en stillestående sø. I baggrunden strækker græsklædte bjerge sig helt op i en blå himmel.

Landskabet er ledsaget af en beskrivelse af Opdivo - et immunterapeutisk middel mod fremskreden modermærkekræft og lungecancer fra virksomheden Bristol-Meyer-Scribb.

Deltagergebyret kan holdes lavt

Bristol-Meyer-Squibb er en af de omkring 80 virksomheder, der har været med til at finansiere den onkologiske ESMO-kongres, der for nyligt blev afholdt i Bella Centret. En hel afdeling i kongrescentret var forbeholdt sponsorernes udstillinger.

Gigantiske kræftceller af plastik lyste derinde. Mænd og kvinder på plakater smilte med kridhvide tænder. Fugle kvidrede fra højtalere, og i stemningsfyldte cafemiljøer kunne ESMO-deltagerne slænge sig i designermøbler og drikke gratis kaffe i alle varianter.

»Når virksomheder er med til at finansiere en kongres, er der mulighed for, at arrangørerne kan holde deltagergebyret lavt, så flere forskere kan komme med. Men det betyder også, at det bliver lidt af et gedemarked,« siger Jørgen Olsen, der er forskningschef i Kræftens Bekæmpelse.

»Det bryder jeg mig ikke om, for det tager fokus fra det, det egentlig handler om,« fortsætter han.

Jørgen Olsen var ikke med i år, men han har før været på ESMO og lignende medicinske kongresser.

»Videnskabelige kongresser bør ikke være reklamepladser for firmaer, men det synes jeg i mange tilfælde, de har udviklet sige til,« siger han.

Virtual Reality er oppe i tiden

En grøn kræftcelle tordnede mod Videnskab.dk’s udsendte. Heldigvis blev den standset af Venetoclax, som er Abbvies molekylære middel mod kronisk lymfatisk leukæmi.

Flere steder i ESMO’s udstillingsafdeling var der virtual reality. For eksempel kunne man sætte sig ind i en kuglerund stol, tage virtual reality-briller på og komme på rundvisning i virksomheden Pfizers laboratorium.

Og hos Bayer, som udvikler Xofigo - et lægemiddel mod prostatakræft - kunne man med virtual reality komme helt ind under huden på patienten Michael, hvis sygdom har spredt sig til knoglerne.

I en animationsfilm rejste man simpelthen ind i Michaels krop og så hans metastaser.

Filmen sluttede med ordene: »Xofigo - life just got longer.«

Virtual reality er oppe i tiden, sagde salgsdamen, der præsenterede Xofigo på ESMO.

»Filmen kan give en bedre ide om, hvordan metastatisk knoglekræft spreder sig i virkeligheden, fordi man kommer med helt ind i knoglen på en patient,« sagde hun og tilføjede:

»Hvis du kommer på ESMO igen næste år, er jeg sikker på, at alle firmaer vil have virtual reality.«

Der er mange penge på spil

Medicinalvirksomhederne kæmpede om ESMO-deltagernes gunst, for der er mange penge på spil. Kræft-præparater er dyre - immunterapeautiske lægemidler koster omkring 50.000 kroner om måneden pr. patient.

Så indtjeningen er stor, hvis en virksomhed kan overbevise bare nogle af de 20.000 kongres-deltagere, om, at den har det bedste produkt.

Det kan være en god forretning at investere massivt i markedsføring, siger Andreas Lundh, der har skrevet ph.d. om interessekonflikter i lægevidenskabelig forskning ved Det Nordiske Cochrane Center i København.

»Generelt kan man sige, at når der er penge mellem læger og industri, forsøger industrien at påvirke lægerne til at ordinere bestemte præparater. Det sker til dels på kongresser,« siger Andreas Lundh, der i dag er læge på hæmatologisk Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

»Det er også på kongresserne, at industriens store studier bliver præsenteret,« fortsætter han.

De fleste deltagere på ESMO var kræftlæger og kliniske forskere, der til dagligt er helt afhængig af de lægemidler, industrien udvikler. Uden industrien ville de ikke have præparater til deres patienter.

»De ved selvfølgelig godt, hvad markedsføring er, og ofte kan de godt gennemskue, hvilke studier der er finansieret af industrien. Men selvom man er kritisk og oplyst, bliver man alligevel påvirket af reklamerne. Det viser talrige videnskabelige studier,« siger Andreas Lundh.

Kritiske forbrugere bliver også påvirket

Selvom om det videnskabelige program på ESMO var adskilt fra det sponsorerede, er der ingen tvivl om, at nogle kongresdeltagere ubevidst blev manipuleret af industrien, mens de var i København, siger Andreas Lundh.

»Markedsføringen virker. Ellers ville lægemiddelindustrien ikke bruge så mange penge på det,« siger han.

Det koster milliarder at udvikle lægemidler og at få dem godkendt, men lægemiddelindustrien bruger faktisk markant flere penge på markedsføring end på at udvikle nye præparater, viste en opgørelse lavet af BBC i 2014.

Den amerikanske lægemiddelproducent Johnson & Johnson brugte eksempelvis 8,2 milliarder dollars på forskning og udvikling, men næsten dobbelt så meget - 17,5 milliarder dollars - på markedsføring i 2014.

Sponsoreret del af ESMO er afmærket

På ESMO blev det ene resultat af kliniske forsøg med lægemidler efter det andet præsenteret. Ifølge arrangørerne var de alle evidensbaserede og godkendt af en videnskabelig komite.

Men på kongressens program var der også særlige sponsorerede sessioner, hvor industriens forskere fremlagde foreløbige resultater af forsøg med endnu ikke godkendte lægemidler. Industriens symposier var markeret i programmet, så man ikke var i tvivl om, at de var sponsorerede.

Udstillingsområdet var også tydeligt afmærket med skilte.

»Vi er meget opmærksomme på, at den videnskabelige del af programmet ikke bliver blandet sammen med markedsføringen,« forsikrede ESMO’s præsident Fortunato Ciadello, der er professor i Medicinsk Onkologi på Seconda Université i Napoli, Italien, da han kickstartede kongressen ved et arrangement på Rigshospitalet.

Vi skal dog huske, at vi alle har brug for industrien, pointerede han:

»Medicinalindustrien driver innovationen. Uden Big Pharma ville vi ikke have kræftbehandlinger,« sagde Fortunato Ciadello.

Den danske vært for ESMO, Ulrik Lassen, der er professor på Rigshospitalet og formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, supplerer.

»Virksomhederne er en vigtig videnskabelig partner, som opfinder ny og bedre medicin. Det kan kun gøres i tæt samarbejde med lægerne og forskerne. Afhængigheden går begge veje.«

Roche giver frokost

Efter en time i den del af Bella Centret, der var forbeholdt lægemiddelindustriens markedsføring, var Videnskab.dk's udsendte rundtosset af virtual reality og lysende storskærme,

En kvinde med meget røde læber, klædt i blazer og stram, sort nederdel rakte ivrigt en flyer frem.

»Kom ind og hør Roches oplæg. Vi giver gratis frokost,« sagde hun.

Inde i salen raslede de hundredvis af tilhørere med papirsposerne. Der var sandwiches, chokolade, vand og nødder i dem. Kvinden ved siden af havde fået to. Den ene var fra Roche, den anden frokostpose havde hun hentet hos Merck.

Jazzmusik strømmede ud af højttalerne i den store sal, før Roches oplæg om skræddersyet kræftbehandling gik i gang.