Placebo ændrer hjernen og lindrer depression

For cirka 30 procent af mennesker med depression vil placebomedicin virke lige så godt på depressionen som antidepressiv medicin. Nu er amerikanske forskere kommet tættere på en fysiologisk forklaring på fænomenet.

De har nemlig påvist, at placebomedicin aktiverer et særligt signalstof i hjernen, som er med til at styre vores oplevelse af smerte, eufori og vores humør. Det er første gang, placeboeffekten på den måde lokaliseres i hjernen. (Se faktaboks: Hvad er placebomedicin?)

»Det er et meget interessant studie. Placeboeffekten er så stor ved depression, at man næsten ikke orker at udvikle antidepressiv medicin mere, fordi det er så svært at vise, om det rent faktisk er medicinen, der virker. Nu har vi en mulig forklaring på det,« siger professor i psykiatri på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på Psykiatrisk Center København Martin Balslev Jørgensen.

Det nye studie er udført af forskere på University of Michigan, og resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.

Smerte, depression, træthed og kvalme

Professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet Frede Olesen har skrevet flere artikler om den omfattende globale placeboforskning.

Ifølge ham er det sandsynligt, at lignende mekanismer kan gøre sig gældende ved andre typer af lidelser, hvor man ser stor placeboeffekt. Der er for eksempel foretaget et forsøg med migrænebehandling, og her mindede effekterne af placeboen om den, forskerne så i depressionsforsøget.

»Man kan generelt sige, at ved alle fænomener, der skal tolkes i hjernen, før de opleves, er det nogle af de samme ting, der er i spil. Og det gælder for eksempel depression, smerte, træthed og kvalme. Så det er meget sandsynligt, at samme eller tilgrænsende dele af hjernen også er påvirket, når man ser placeboeffekt på for eksempel smerteoplevelse,« siger han.

Han forklarer i den forbindelse, at man inden for sygdomme skelner mellem oplevede fænomener, som kræver en tolkning i hjernen, inden man oplever dem, for eksempel smerte, kvalme, træthed og depression. Og andre sygdomme, som ikke kræver en tolkning, for eksempel betændelser eller virussygdomme.

Placebo virker, hvis man tror på det

‘Værsgo, spis denne pille. Det er et hurtigtvirkende antidepressivt middel, som vil lindre din depression på kort tid.’ Nogenlunde den besked fik den ene halvdel af 35 deprimerede forsøgspersoner, inden de gik i gang med medicinsk behandling.

Den anden halvdel fik piller magen til, men de fik at vide, at det var placebomedicin, som ikke ville fjerne depressionen. I virkeligheden fik alle uvirksom placebomedicin.

Efter en uge havde forsøgspersonerne i gruppen, som troede, de fik medicin, det meget bedre. De oplevede simpelthen, at medicinen havde virket på deres depression. Det påviste forskerne ved at lade dem besvare et spørgeskema, som måler depression.

Det er for så vidt ikke så mærkeligt, at placebomedicinen havde virket, fortæller seniorforsker på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Kaj Sparle Christensen. Han forsker blandt andet i rehabilitering efter psykisk sygdom og møder i sit arbejde som praktiserende læge mange med depression.

»Det er i overensstemmelse med tidligere forskning, som viser, at den behandling, patienterne tror mest på, også er den, der virker bedst. Her får de at vide, at medicinen virker særlig hurtigt, og resultaterne tyder på, at det at give høje forventninger til en behandling har stor effekt,« understreger han.

Han fortæller desuden, at placeboeffekt faktisk er en vigtig del af behandlingen, ikke mindst ved depression.

»Du kan sige til patienten, at de vil få noget medicin, og at det vil hjælpe dem og på den måde indgyde håb, og det har en stor effekt på medicinens effekt. Det er faktisk en placeboeffekt. I forhold til deprimerede er det særligt vigtigt, at vi forholder os optimistisk og fortæller, at de nok skal komme sig over depressionen,« siger han.

Det er Frede Olesen enig i.

»Jeg har i mange år interesseret mig for placeboforskningens resultater som et led i min interesse for ’lægen som medikament’. Altså den symptomdæmpende effekt af den gode relation mellem en behandler og en patient. Det er også det fænomen, som er med til at forklare den gode effekt, som mange oplever af alternativ behandling,« forklarer han.

Placebo ændrer signaler i hjernen

Ud over at undersøge forsøgspersonernes depressive symptomer scannede forskerne også deres hjerner, og her opdagede de en meget interessant ændring hos de patienter, som havde fået at vide, at placeboen var en særligt effektiv antidepressiv medicin.

Troen på, at medicinen ville virke, havde skabt øget aktivitet i det system, som hedder µ-opioid-systemet. Systemet består af signalstoffet opiat, bedre kendt som endorfiner, som opfanges og videresendes af µ-receptorer i hjernen.

Endorfiner virker smertelindrende og har indflydelse på vores humør og kan give en følelse af eufori.

»Forventningen om bedring øger simpelthen udskillelsen af opiater i hjernen,« forklarer Marta Pecina, ph.d. på Center for Psykiatri og Depression på University for Michigan, i en e-mail til Videnskab.dk.

Hun har været med til at udføre det nye studie og er førsteforfatter på artiklen i JAMA Psychiatry.

Tro kan flytte molekyler

Ifølge psykiatriprofessor på Københavns Universitet Martin Balslev Jørgensen er det ret fantastisk, at troen på en behandling på den måde kan aktivere hjernen.

»Det er hjernen selv, som producerer mere af signalstoffet, men det er en rent mental effekt. Så du kan sige, at her har troen ikke flyttet bjerge, den har flyttet opiatmolekyler,« siger han.

Han fortæller, at opiater (endofiner red.) faktisk svarer til opium, som i gamle dage blev brugt i depressionsbehandlingen. Problemet med opium er, at patienterne bliver afhængige af det, og at effekten på depressionen aftager med tiden.

Derfor er opium ikke godt til at behandle depression, men hvis man ved hjælp af placebo kan få hjernen selv til at udskille flere opiater, vil der formentlig ikke være disse uheldige bivirkninger.

Ifølge både Martin Balslev og Kaj Sparle Christensen giver den nye forskning interessant ny viden om den biologiske baggrund for placeboeffekten, og måske kan den nye viden gøre det nemmere at skelne placeboeffekt fra reel medicinsk effekt af antidepressiv medicin.

Ingen af de to forskere mener dog, at man skal begynde at behandle depression udelukkende med placebo.

»Det ville ikke være etisk korrekt at lade, som om man gav antidepressiv medicin og så bare give kalktabletter. Vi ved, at på især de sværeste depressioner er der en effekt af den antidepressive medicin ud over placeboeffekten,« siger Kaj Sparle Christensen.