»Kunne du ikke tænke dig en tår af min drink?«
Det spørgsmål får formentlig de flestes alarmklokker til at ringe, hvis det kommer fra en fremmed til festen.
Alligevel ser det ud til, at nogle af årets gæster på Roskilde Festival er røget i netop den fælde og blevet ofre for drugging – det at indtage andres narko uden at vide det.
»Vi har jo altid vidst, at det var en ting. Men at det er blevet så tydeligt og så markant det seneste år, har virkelig været en overraskelse for mig,« siger Henrik Vigh, der er professor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
»Jeg interviewede en ung kvinde, der ligefrem kaldte drugging for et modefænomen.«
Sammen med 11 forskerkolleger er han ude på årets festival for at foretage hundredvis af interviews, indsamle spørgeskemaundersøgelser, rode i skrald for at finde spor af narko og måle stofværdierne i spildevand fra toiletterne.
Alt sammen for at blive klogere på, hvilke stoffer der er i omløb, hvem der tager dem, og hvordan de bliver solgt og delt.
Et stort laboratorium
Antropologen Henrik Vigh, der er leder af Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet, har dokumenteret utallige poser og blisterpakker med stoffer som kokain, MDMA, LSD, ketamin og GHB (gamma-hydroksybutyrat) på årets festival.
»Noget af det, vi laver, når vi kigger efter spor af stofforbrug, kan kaldes affaldsarkæologi,« joker han over for Videnskab.dk, der møder ham på festivalen.
Ikke længe efter stopper han midt i en sætning, fordi han ser en lille ziplock-pose i grøften – et typisk eksempel på stoffer, der er tabt i en festlig rus aftenen forinden, og som derfor kan indgå i forskernes endelige rapport.
Lige præcis denne pose viser sig dog at være stoffri.
»Det er sådan set ikke, fordi Roskilde Festival er værre end andre fester, når det kommer til stoffer,« siger han og kalder festivalen ‘progressiv’ for at indgå samarbejdet med Kriminologisk Observatorium.
»Men for os er det jo bare et stort laboratorium, fordi så mange mennesker er samlet til én stor fest. Så vi kan virkelig lære noget af at være til stede.«
Det foreløbige slutresultat bliver en tendensrapport fra festivalen, som skal udkomme for andet år i træk.
I 2023 lød nogle af hovedkonklusionerne blandt andet, at cannabis, kokain og MDMA/ecstasy er de hyppigste brugte stoffer.
Der var også allerede sidste år meldinger om nyere tendenser såsom uddeling af receptpligtig ADHD-medicin og betablokkere for at dæmpe effekterne af mange dages tømmermænd.
Stofferne blev blandt andet købt over nettet og på sociale medier via QR-koder, der er hængt op i toiletbåsene og lignende. Samme metode, som Henrik Vigh og hans kolleger i øvrigt bruger, når de vil have festivalgæster til at udfylde spørgeskemaundersøgelser.
‘LOL-drugging’
Henrik Vigh og hans kolleger ser mange af de samme tendenser i år. Men drugging er noget, de er blevet særligt opmærksomme på, fortæller han.
»Vi skal jo passe på med at male fanden på væggen, men det er ved at være nået dertil, hvor nærmest alle, vi interviewer, enten selv har prøvet at blive drugget eller kender nogen, der har prøvet det.«
Han understreger dog, at det ikke nødvendigvis er sket på Roskilde Festival, men blot handler om festivalgæsternes personlige erfaringer, som de fortæller forskerne om.
»Noget af det, vi også kommer til at forske videre i fremover, er det, jeg foreløbig vil kalde for ‘LOL-drugging’. Altså folk, der drugger andre, bare fordi de synes, det er sjovt.«
Det kan for eksempel være ved at tilbyde nogen en tår af sin drink eller et sug af sin e-cigaret med stoffer i. Det kan også være at snige noget i andres drink, mens de er uopmærksomme.
I særligt ubehagelige tilfælde kan druggingen være med sløvende og hæmmende stoffer, så offeret ikke kan gøre modstand mod overgreb – eller opkvikkende stoffer, der svækker offerets dømmekraft.
»Og så sker der også bare uheld, hvor nogen har ‘spiket’ deres egen drink med stoffer, som andre så tager en tår af,« beretter Henrik Vigh.
Forskerfesten må vente
Efter et stille interview under en pause mellem de mange regnbyger skal Henrik Vigh tilbage til arbejdet.
»Vi er jo snart ved at være igennem en lang uge, men vi mangler lige en workshop her om lidt, hvor vi går vores data igennem. Og så skal vi have lavet de sidste interviews med gæster.«
Derefter fortsætter det opsamlende analysearbejde på Københavns Universitet, der til sidst fører til en officiel tendensrapport for 2024.
Men før de vender tilbage til de vante kontorer, skal forskerne dog have lov til at nyde en aften som ‘civile’:
»Vi må selvfølgelig ikke drikke øl i alt den tid, vi arbejder her. Men på den sidste aften holder vi fri. Så der vil vi nyde festivalen ligesom alle andre.«
\ Kilder
Tendensrapport for stofsituationen i dansk festkultur
