Mikronæringsstoffet var mest udbredt i kvindernes modermælk i de første par måneder af amningen, fandt forskerne.
Det er netop på dette tidspunkt, at nervecellesynapserne, som gør det muligt for nervecellerne at kommunikere med hinanden, bliver dannet i barnets hjerne med rivende hast.
Næringsstoffet er et sukkermolekyle kaldet myo-inositol.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Modermælk er forbløffende rig
Udviklingen af babyhjernen styres af både gener og miljømæssige faktorer. Ernæring er en vigtig miljøfaktor.
»Det er forbløffende, hvor kompleks og rig menneskets brystmælk er,« siger neurolog Thomas Biederer ved Yale School of Medicine i en pressemeddelelse.
Meget tyder på, at sammensætningen er dynamisk og ændrer sig for at understøtte forskellige stadier af spædbarnets hjerneudvikling.
Samme i forskellige dele af verden
Forskerne ved Tufts University i Boston, USA, undersøgte prøver af modermælk fra Mexico City, Shanghai og Cincinnati i Ohio, USA. Mødrene var raske og havde født deres barn til termin.
Mikronæringsstoffet var lige udbredt i modermælken uanset mødrenes bopæl og etnicitet.
Disse fund indikerer, hvor vigtigt næringsstoffet er for hjernens udvikling, siger en af forskerne bag undersøgelsen.
Øger antallet og størrelsen af synapser
Forskerne testede stoffet både på menneskelige neuroner og på rotter.
Det viste sig, at tilsætning af mikronæringsstoffet myo-inositol øgede både antallet af synapser og deres størrelse. Det tyder på, at koblingerne mellem dem bliver stærkere, efterhånden som hjernen udvikler sig, mener forskerne.
Falder i takt med barnets alder
Fundet illustrerer sammenhængen mellem ernæring og hjernesundhed.
I de første uger og måneder er babyhjernen særligt følsom over for ernæringsmæssige faktorer. Det er, fordi blod-hjerne-barrieren er mere gennemtrængelig.
Det betyder, at små molekyler lettere kan passere fra blodet til hjernen.
Tidligere forskning har vist, at niveauet af sukkeret inositol i modermælken falder over tid, i takt med at barnet bliver ældre.
Hudkontakt spiller også en vigtig rolle
Afdelingsdirektør Ellen Margrethe Carlsen i den norske sundhedsstyrelse, Helsedirektoratet, har følgende kommentar til studiet:
»Det er velkendt, at modermælk indeholder komponenter, der fremmer udviklingen af hjernen og nervesystemet hos spædbørn. Det er formentlig en kombination af flere forskellige næringsstoffer og andre komponenter i modermælken, der har denne effekt,« skriver hun i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Nærheden til moderen med hud-til-hud-kontakt spiller også en vigtig rolle, påpeger Ellen Margrethe Carlsen.
»Helsedirektoratet anbefaler, at børn om muligt kun får modermælk de første seks måneder og derefter modermælk sammen med anden mad i hele det første leveår og gerne længere,« skriver Ellen Margrethe Carlsen.
Samtidig beroliger hun forældre, der bruger modermælkserstatning:
»For børn, der af forskellige årsager ikke kan få modermælk, er modermælkserstatning et godt alternativ, der gør, at barnet kan vokse og udvikle sig helt normalt.«
Kan forbedre modermælkserstatning
Men fundet kan bidrage til forbedring af modermælkserstatning, mener forskerne bag studiet.
»Vores forskning indikerer, at det kan være gavnligt at øge indholdet af myo-inositol i modermælkserstatning, hvis amning ikke er mulig,« siger neurolog Thomas Biederer ved Yale School of Medicine i en pressemeddelelse.
Den mest brugte modermælkserstatning er lavet af komælk, men der findes også modermælkserstatning lavet på soja- og gedemælk.
Der er ikke meget af dette sukker i komælk.
Findes i visse fødevarer
Sukkerstoffet findes også i betydelige mængder i visse kornsorter, klid, bønner, citrusfrugter og melon, men forskerne anbefaler ikke, at voksne spiser mere end normalt af disse næringsstoffer.
De ved nemlig ikke, hvad der er det rigtige eller optimale niveau af myo-iositol for hjernens sundhed på forskellige stadier af livet.
Lavere niveau ved psykisk sygdom
Hos voksne er der fundet lavere niveauer ved svære depressive lidelser og bipolar lidelse.
Genetiske ændringer af myo-inositol-transmission i hjernen er blevet forbundet med patienter med skizofreni.
Derimod er der fundet højere ophobninger af myo-inositol end normalt hos personer med Alzheimers og Downs syndrom.
»Vi ved ikke, hvorfor niveauet hos voksne med visse psykiatriske lidelser er lavere, eller hvorfor det er højere hos voksne med andre lidelser,« siger Thomas Biederer.
De ved heller ikke, om et lavere niveau af stoffet myo-inositol skyldes selve sygdommen eller bivirkninger af den medicin, som bipolare og deprimerede behandles med.
Studiet blev udført på Jean Mayer USDA Human Nutrition Research Center on Aging (HNRCA) ved Tufts University.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
