Dansk forsker fandt simpel løsning: Sådan får mødre succes med at amme

Der var engang, hvor kvinder blev på hospitalerne i op imod en uge, efter de havde født. De havde med andre ord rigeligt med tid til en ordentlig indkøring i det at være mor.

Sådan er det ikke længere, og hvad de for 15 år siden havde 5 dage til, har de kun 1 dag eller kortere tid til i dag.

Mange nybagte mødre bliver nemlig sendt hjem allerede samme dag, som de føder, og det kan gå ud over eksempelvis amningen og også øge risikoen for, at mødrene senere hen bliver genindlagt med deres børn.

En dansk forsker har dog fundet en løsning, som ruster de nybagte mødre til den første tid sammen med deres barn, så amningen kører, som den skal, og hospitalerne ikke skal bekymre sig om at se dem igen, inden for den første uge efter de er blevet sendt hjem.

»Vi havde engang en type vejledning i det at amme, som kvinderne modtog i de omkring fem første dage efter fødslen, mens de stadig var på sygehusene. Så meget tid har de dog ikke mere, så derfor blev vi også nødt til at finde på en anden måde at give dem den information omkring amning, som de skulle bruge, inden vi sendte dem hjem,« fortæller Ingrid Nilsson, der er ph.d. og chefkonsulent ved Komiteen for Sundhedsoplysning.

Ingrid Nilsson har arbejdet med amning i mange år. Sundhedsstyrelsen bruger hende som ekspert på området, og hun har også skrevet den håndbog, som hospitals- og sundhedsplejepersonale vejleder ud fra, når det kommer til amning.

Hendes forskning er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Maternal & Child Nutrition.

Det kan betale sig at lære kvinder at amme

Det er ikke kun for kvinderne og børnenes skyld, at hospitaler skal kunne sende dem hjem med værktøjerne til at få etableret en god amning.

Samfundet kan også får gavn af det.

Det fortæller Kim F. Michaelsen, der er professor I børneernæring på Københavns Universitet og rådgiver i spædbarnsernæring for Sundhedsstyrelsen.

»Det kan også betale sig økonomisk at lære kvinder at amme, fordi vi ved, at der er mange positive effekter af amning for børnene, både på kort og langt sigt. Det er der også for moderen,« siger Kim F. Michaelsen.

»Derfor anbefaler vi også kvinder, at de skal amme deres børn udelukkende i cirka 6 måneder og fortsætte med delvis amning i 12 måneder eller mere, hvis mor og barn vil,« siger Kim F. Michaelsen.

Kim F. Michaelsen har ikke noget med det nye studie at gøre, men han har læst det og synes, at det er et godt studie, som belyser et meget vigtigt område.

Mødre skal vide fire ting om amning

Ingrid Nilsson kom op i sin forskning op med fire hovedbudskaber, som personalet på føde- og barselsafdelingerne kunne give videre til de nybagte mødre, for at de var bedre rustet til at amme deres barn.

De fire hovedbudskaber er:

• Hud mod hud-kontakt er vigtig – og gerne så meget som muligt i de første dage. Specielt i løbet af den allerførste kontakt, hvor barnet skal tage brystet, er hud mod hud-kontakten vigtig.
• Husk hyppig amning. Barnet skal ammes minimum 8 gange i døgnet lige efter fødslen, men også gerne op til 10 gange.
• Sid godt, når du ammer. Man skal sidde afslappet og i en position, som man kan sidde i længe uden at blive generet. Børnene skal også have godt fat om brystet.
• Inddrag fædrene. Faderen skal på lige fod med moren støtte op omkring amningen. Det er ifølge Ingrid Nilsson afgørende for, om moren bliver ved.

»Det er de fire ting, hvor der er god evidens for, at det virker,« forklarer Ingrid Nilsson.

3.541 mødre indgik i undersøgelse

Ingrid Nilsson har testet på 10 hospitaler, om de 4 hovedbudskaber virkede efter hensigten og forbedrede mødrenes muligheder for, at amningen blev velfungerende.

De fem hospitaler fungerede som såkaldt interventionsgruppe, hvor personalet underviste mødrene efter de fire hovedbudskaber, som Ingrid Nilsson oplærte dem i at fokusere på.

De fem andre hospitaler fungerede som kontrolgruppe og vejledte de nybagte mødre, som de altid havde gjort uden specifikke fokusområder.

I alt deltog 3.541 mødre i undersøgelsen.

Færre børn blev genindlagt, og mødre ammede i længere tid

Resultatet af undersøgelsen viste, at interventionen virkede.

Efter 6 måneder ammede 36 procent flere kvinder udelukkende deres barn (uden at give anden kost) i interventionsgruppen i forhold til i kontrolgruppen. 73/1476 (5,1 procent) ammede udelukkende i kontrolgruppen, og 136/2065 (6,6 procent) ammede udelukkende i interventionsgruppen).

Ifølge Ingrid Nilsson er det et godt tegn, fordi Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder udelukkende ammer deres børn i seks måneder, da det er med til blandt andet at styrke barnet immunforsvar og sikre, at barnet får de fornødne næringsstoffer i kosten.

Undersøgelsen viste også, at færre nyfødte fra interventionsgruppen blev genindlagt på grund af ernæringsproblemer.

Helt nøjagtigt blev 45 procent færre nyfødte genindlagt i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen. 55/1476 (3,6 procent) blev indlagt i kontrolgruppen, og 43/2065 (2,2 procent) blev indlagt i interventionsgruppen.

Normalt bliver omkring 2,25 procent af alle nyfødte genindlagt på grund af problemer med amningen, men i interventionsgruppen var det tal altså næsten 45 procent lavere.

»Resultatet skabte meget stor opmærksomhed, fordi det netop var så signifikant,« fortæller Ingrid Nilsson.

Udbredt i hele Danmark

Siden undersøgelsen blev foretaget og udgivet i 2016, har praktisk talt alle danske sygehuse taget de nye tiltag til sig.

Ingrid Nilsson har været ude og undervise personalet på 19 ud af 23 sygehuse med fødeafdelinger i Danmark.

Derved er det rigtig godt udbredt, ligesom personalet på sygehusene også er rigtig glade for det.

De fire hovedpunkter er også kommet ind i Sundhedsstyrelsen anbefalinger til mødre.

»Det giver også rigtig god mening, at man hverken skal modtage eller give en omfattende vejledning omkring amning. Det skal gøres simpelt,« siger Ingrid Nilsson.

Sundhedsplejen skal også forbedres

Ingrid Nilsson er netop nu i gang med at søsætte et forskningsprojekt, hvor hun vil prøve at implementere lignende råd inden for sundhedsplejen.

»På den måde kommer der en samstemmighed mellem den information, som mødre får på hospitaler, og den information, de får fra sundhedsplejersken,« siger hun.

Kim F. Michaelsen er helt enig i den tilgang. Han mener endda, at vi i sundhedsplejen kan hente endnu mere, når det gælder om at få nybagte mødre i gang med gode ammerutiner.

»Det er begrænset, hvor meget man kan give af rådgivning på et halvt døgn på hospitalerne, hvor der også er mange andre ting på tavlen,« siger Kim F. Michaelsen.

»Det er sundhedsplejerskerne, som får det store ansvar for at følge op på det med amningen, og det skal opprioriteres. Sundhedsplejerskerne vil meget gerne hjælpe, men det kniber ofte med ressourcerne til det. Det er vigtigt, at kommunerne opprioriterer dette højt.«