KORT NYT FRA UDLANDET:
I et nyt studie har amerikanske forskere vist, at indtagelse af light-sodavand får folk til at spise mere usundt, end de ellers ville have gjort. Det skriver Livescience.com.
Forskerne kunne i studiet se, at deltagerene indtog 49 kalorier mere fra kalorieholdige og ikke-nærende madvarer de dage, hvor de drak light-sodavand, sammenlignet med de dage, hvor de ikke drak light-sodavand. Den slags madvarer kalder forskerne for ’unødvendige madvarer’.
Til sammenligning indtog deltagerne 30 kalorier ekstra fra ’unødvendige madvarer’ de dage, hvor de drak almindelig, sukkerholdig sodavand.
»Det allervigtigste, studiet fortæller os, er, at de dage, hvor man indtager light-sodavand, spiser man mere 'unødvendigt mad',« siger professor Ruopeng An fra University of Illinois til Livescience.
I studiet fandt forskerne ligeledes, at deltagerne indtog færrest kalorier fra ’unødvendige madvarer’ på de dage, hvor de hverken drak light-sodavand eller almindelig, sukkerholdig sodavand.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics.
Læs også:
Forsker: Light-sodavand giver større talje
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
mft
































