Kyniske mennesker bliver sandsynligvis oftere demente

Stoler du ikke på nogen, og tror du altid, at andre mennesker har en skjult agenda, når de gør noget godt? Så skulle du måske overveje at ændre din tilgang til omverdenen, for ny forskning tyder på, at man oftere bliver dement, hvis man har kyniske og småparanoide personlighedstræk.

I det hele taget er det ret usundt at være fjendtligt indstillet og mistroisk.

»Det er personlighedstræk, som i tidligere undersøgelser har vist sig at være forbundet med en række sygdomme for eksempel hjertekarsygdomme, kræft og forhøjet dødelighed. Vi var interesserede i at finde ud af, om kynisk mistillid også øger risikoen for demens,« siger Anna-Maija Tolppanen, der er postdoc på University of Eastern Finland.

Isolation øger risikoen for demens

Anna-Maija Tolppanen og kolleger blandt andet fra Karolinska Institutet i Sverige har netop publiceret deres resultater i det videnskabelige tidsskrift Neurology. I deres undersøgelse blev kyniske og mistroiske testdeltagere tre gange så ofte demente som de øvrige deltagere.

»Det kan skyldes, at folk med en høj grad af kynisk mistillid til andre mennesker er mindre tilbøjelige til at deltage i sociale arrangementer end mere optimistiske personlighedstyper. Vi ved, at social isolation øger risikoen for demens,« siger Anna-Maija Tolppanen.

Forebyggelse bør tage hensyn til personlighed

De finske og svenske forskere er nået frem til deres resultat ved at få over 1.000 voksne i forskellige aldre til med års mellemrum at svare på et spørgeskema. Deltagerne skulle blandt andet vurdere, om de er uenige eller enige i udsagn som:

• »Jeg tror, de fleste mennesker er villige til at lyve for at få succes.«
• »Det er sikrest ikke at stole på nogen.«
• »Jeg overvejer altid, hvilke skjulte agendaer folk har, når de er søde mod mig.«
• »Ingen bekymrer sig særligt meget over, hvad der sker med mig.«
• »De fleste mennesker har venner for at kunne udnytte dem.«

Bagefter blev deltagerne delt op i grupper efter lav, moderat og høj grad af kynisk mistillid. Otte år senere, da forsøgsdeltagerne i gennemsnit var 71 år, blev 622 af dem testet for demens. Tre gange så mange af dem, der havde scoret højst på kynisme-skalaen, kunne diagnosticeres i forhold til dem, der var mere positivt indstillede over for deres medmennesker.

»Resultatet bekræfter, at det kan være en god idé at tage hensyn til personlighedstræk, når man laver forebyggelsesstrategier. Men da vores studie er det første, som viser en sammenhæng mellem kynisme og demens, er det er nødvendigt at lave flere undersøgelser, der bekræfter resultatet, før vi med sikkerhed kan konkludere, at sammenhængen findes,« siger Anna-Maija Tolppanen.

Isolation og depression øger risiko for demens

Ifølge Anna-Maija Tolppanen kan der være både biologiske og psykologiske årsager til, at kyniske og mistroiske mennesker tilsyneladende oftere bliver demente. En forklaring kan være at kynisme og vrede forårsager inflammation i kroppen, der giver anlæg for både hjertekarsygdomme og demens (se faktaboks).

En anden forklaring kan være, at kyniske og mistroiske mennesker lever et liv, der skader hjernens kognitive funktioner og dermed øger risikoen for at få en demenssygdom.

»Bestemte personlighedstræk kan medføre, at man er mere eller mindre tilbøjelig til at engagere sig i aktiviteter så som sociale sammenkomster og motion. Det er aktiviteter, der har vist sig at være gavnlig for hjernens kognitive funktioner. Det kan også være, at personlighedstræk som kynisme og fjendtlighed er forbundet til morfologiske ændringer eller strukturelle forskelle i hjernen,« siger hun.

Depression øger risikoen for demens

På det danske forskningscenter Nationalt Videncenter for Demens finder man det finsk-svenske forskningsresultat overbevisende. Ifølge centrets neuropsykologiske fagkonsulent Kasper Jørgensen kan det meget vel være, at de kyniske testdeltagere i undersøgelsen i særlig høj grad blev demente, fordi deres mistroiske og småparanoide karaktertræk har medført, at de har levet deres liv på en måde, som generelt øger risikoen for at blive dement:

»Vi ved, at social isolation er en risikofaktor, og at folk med et lille netværk er mere udsatte for at udvikle demenssygdomme. Man kan forestille sig, at kyniske og mistroiske mennesker er mindre sociale end andre. Set i det lys, er det ikke overraskende, hvis de oftere blive demente,« siger Kasper Jørgensen fra Nationalt Videnscenter for Demens.

»Der er også en mulighed for, at man oftere bliver deprimeret, hvis man hele tiden har mistillid til sine medmennesker, og vi ved med stor sikkerhed, at depression øger risikoen for at få demens: Store danske registerstudier har vist, at der næsten er en fordoblet risiko for, at man bliver dement, hvis man har lidt af svære og længerevarende depressioner i løbet af livet. Det kan skyldes, at depression slider på hjernen specielt på hippocampus, som er et af de hjernecentre, der også er påvirket, når man har demenssygdommen Alzheimers,« fortsætter han.

Nogle personer skal måske have særlig vejledning

Viden om, hvorvidt forskellige personlighedstræk øger risikoen for demens, kan muligvis bruges i forebyggelsesstrategier, mener Kasper Jørgensen:

»Hvis man ved, at folk med bestemte karaktertræk er en særlig udsat gruppe, kunne vi i princippet målrette vores tiltag og rådgive dem i, hvordan de kan reducere risikoen. Jeg tror dog ikke, at man direkte kan påvirke folks personlighed, men hvis nogle personlighedstræk giver tendens til at have en livsstil, der øger risikoen for demens, kan man måske være særlig opmærksom på det, når man vejleder i, hvordan man kan leve mere hensigtsmæssigt,« siger Kasper Jørgensen.

Personligheden hænger sammen med helbredet

En anden dansk forsker - Erik Mortensen, der er professor i psykologi på Københavns Universitet - er heller ikke overrasket over, at de finsk-svenske forskere har fundet en sammenhæng mellem kynisme og demens.

I løbet af de seneste årtier er det blevet bevist, at en række personlighedstræk som eksempelvis aggressivitet, fjendtlighed, kynisme og ængstelighed kan være forbundet med en række forskellige sygdomme, forklarer han:

»Siden man begyndte at lave psykologiske personlighedstests, har forskere kunnet påvise, at nogle personlighedstræk i højere grad end andre er forbundet med et dårligt helbred,« siger Erik Mortensen.

Selv om man ikke kan ændre sin personlighed, kan man lære at leve mere hensigtsmæssigt med de karaktertræk, man nu engang bærer rundt på, forklarer han i artiklen Personlighedstræk kan give dårligt helbred.