Forældre tager fejl: Blot hvert tiende barn med 'fødevareallergi' var rent faktisk allergisk
Forskerne ved Universitetet i Umeaå i Sverige undersøgte 94 børn, som ifølge forældrene havde fødevareallergi. Det viste sig, at kun ni ud af de 94 børn var allergiske over for visse fødevarer.
Hvad er fødevareallergi?
Fødevareallergi er en allergisk reaktion. Det vil sige en overfølsomhed over for noget i kosten. Fødevareallergi må ikke forveksles med fødevaremiddel-intolerance (for eksempel laktoseintolerans).
I begge tilfælde får man symptomer, når man spiser en bestemt fødevare i sædvanlig eller mindre mængde, hvorfor de nemt kan forveksles, men den mekanisme, der ligger bag er forskellig.
Fødevareallergi er sjælden, specielt hos voksne.
Mange afholder sig fra at spise ting, som de fejlagtigt tror, de er overfølsomme overfor uden at være ordentligt undersøgt.
Hvis man tror, man selv eller ens børn har fødevareallergi, er det derfor vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, blandt andet ved at få lavet en systematisk gennemgang af kosten og symptomerne.
»Det er godt, at det bliver dokumenteret. Det er nemlig noget, vi ser meget af i Norge og i store dele af den øvrige verden,« udtaler Karin Lødrup Carlsen. Hun er professor ved Universitetet i Oslo (UiO) og specialist i allergi blandt børn og unge. Hun tilføjer:
»Rigtig mange tror, at de er allergiske over for én eller anden slags mad – uden at de rent faktisk er det.«
Der er stor forskel på, hvad mange opfatter som fødevareallergi, og dét, som specialisterne på området kan dokumentere, er fødevareallergi.
Problem for allergikere
Karin Lødrup Carlsen frygter, at forældrenes omfattende selvdiagnosticering af fødevareallergi kan få alvorlige konsekvenser.
»Det kan selvfølgelig føre til, at barnet selv fejlagtigt får den opfattelse, at det har en madallergi, hvilket udsætter barnet for unødige restriktioner. Det kan også blive et problem for de børn, som rent faktisk har en fødevareallergi, og som måske ikke bliver taget alvorligt,« påpeger Karin Lødrup Carlsen, som fortsætter:
»Med så udbredt selvdiagnosticering fra forældrenes side – uden at mange af børnene kommer i kontakt med sundhedsvæsenet – får de børn, som virkelig lider af fødevareallergi, måske ikke den udredning og opfølgning, som de burde få.«
Fik hverken mælk, æg, fisk eller hvede
Forskerne ved Universitetet i Umeå inviterede forældre til børn i alderen syv til ni år til at deltage i studiet om fødevareallergi. I alt 96 procent af forældrene sagde ja, til at barnet deltog.
I princippet kan man reagere allergisk på alle fødevarer, men de mest almindelige allergener er:
Skaldyr, mælk, fisk, sojabønner, hvede, æg, nødder, frisk frugt, grøntsager og jordnødder.
Ifølge forældrene havde i alt 21 procent af børnene en eller anden form for fødevareallergi.
Da børnene var blevet 11-12 år gamle, foretog forskerne et opfølgningsstudie.
Forældrene rapporterede nu, at deres respektive børn led med endnu større overfølsomhed overfor visse fødevarer, og en stor procentdel af børnene fik hverken mælk, æg, fisk eller hvede som en del af kosten.
De angiveligt madallergiske børn blev efterfølgende inviteret til at deltage i et klinisk studie for at afdække, om de virkeligt var allergiske over for én eller flere madvarer.
De svenske forældre selvdiagnosticerede deres børn, og derfor fik børnene hverken mælk, æg, fisk eller hvede. (Foto: Shutterstock)
I alt 94 børn deltog i et dobbeltblindet studie, hvor de blandt andet blev udsat for forskellige fødevarer, som de kunne være allergiske over for.
Det viste sig, at kun ni af børnene havde en fødevareallergi.
Fik et mere enkelt socialt liv
Da yderligere et år var gået, blev børnene og deres forældre interviewet endnu en gang.
De børn, der fik konstateret madallergi, svarede, at de nu havde bedre viden om, hvilke symptomer de risikerede, hvis de ved en fejltagelse spiste en vis madvare.
De vidste også mere om, hvad de burde gøre, hvis de oplevede en allergisk reaktion.
De børn, som fik konstateret, at de ikke havde fødevareallergi, oplevede, at livet bød på færre begrænsninger, og at den sociale omgang med andre var lettere, fordi de nu kunne spise flere forskellige slags mad.
Allergener
Allergener er bitte små proteiner, der fremkalder den allergiske reaktion, og dermed provokerer allergikere til at frembringe modgift (antistof).
For at kunne udvikle fødevare-allergi skal ens immunforsvar overreagere på fremmede proteiner (allergener) i det, man spiser. Reaktionen skal foregå med specifikt IgE-antistof. Det kaldes en type-1 allergi. Antistoffer er kroppens 'modgift' mod fremmede stoffer.
Når man udsættes for proteiner i fødeemner, kan der udvikles specifikt IgE i så store mængder, at der udløses en allergisk reaktion, næste gang man spiser fødeemnet.
(Kilde: Astma-Allergi Danmark)
»Stadigt meget arbejde«
»I Norge står vi over for en stor opgave. Vi skal ruste sundhedsvæsnet til bedre at kunne diagnosticere fødevareallergi hos børn,« mener Karin Lødrup Carlsen. Hun uddyber:
»Vi skal styrke både sundhedsvæsenets viden og ressourcer knyttet til diagnosticering af børns fødevareallergi. Børnenes kost må ikke begrænses udelukkende, fordi forældrene har en mistanke om fødevareallergi.«
UiO-professoren mener ikke, at madallergi kan diagnosticeres udelukkende udfra sygehistorien, og heller ikke udelukkende ud fra en laboratorieprøve.
»Børn med en potentiel madvareallergi skal udredes af kyndigt fagpersonale. På denne måde kan fødevareallergien enten afkræftes eller påvises. Påviser man fødevareallergi, kan børnene og forældrene få hjælp i form af tiltag og opfølgning,« slutter Karin Lødrup Carlsen.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
