Fødevareallergi kan skyldes hyperaktivt immunforsvar ved fødslen

Det har længe været et mysterium, hvorfor nogle børn uden problemer kan proppe sig med peanuts, mens andre udvikler allergi og kan dø af at spise en enkelt nød.

Ligesom forskerne heller ikke kan forklare, hvorfor nogle børn kan drikke mælk i litervis, mens andre får ondt i maven af en lille tår.

Nu viser et australsk studie imidlertid, at et hyperaktivt immunforsvar ved fødslen kan være en årsag til, at nogle børn bliver fødevareallergikere.

Forskerne har analyseret blodprøver fra mere end 1.000 nyfødtes navlestrenge, og et år efter fødslen har de testet børnene for fødevareallergi.

»Vi fandt en sammenhæng mellem børn, der havde hyperaktive immunceller ved fødslen, og udviklingen af allergier over for mælk, æg, peanuts, hvede og andre almindelige fødevarer i deres første leveår,« siger professor Len Harrison fra The Walter and Eliza Hall Institute of Medical Research i Parkville i Australien i en pressemeddelelse.

Han er en af forfatterne til den videnskabelige artikel om studiet, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine.

En helt ny mekanisme

Allergiforsker Hans Jürgen Hoffmann fra Aarhus Universitet er ikke helt overbevist af australiernes metode, blandt andet fordi de har undersøgt mange forskellige parametre for at finde frem til et punkt, hvor der var en signifikant forskel mellem de raske børn og fødevareallergikerne.

Alligevel mener han, at australierne har gjort et stort stykke arbejde, der skal tages alvorligt og efterprøves af andre forskere. For hvis resultatet holder vand, kan det være med til at løse gåden om allergi.

»Det er en helt ny mekanisme til at forklare allergi. I virkeligheden er vores viden om, hvordan allergi opstår, meget fragmentarisk, så det har et stort potentiale,« siger Hans Jürgen Hoffmann, der er professor i basal allergi og lungemedicin ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, og som ikke har været med til at lave studiet.

Den nyopdagede mekanisme er i korte træk, at børn, der senere udvikler fødevareallergi, fødes med et unormalt højt antal hvide blodceller kaldet monocytter. Når vi får en infektionssygdom, omdanner monocytter sig til såkaldte makroflager, der bekæmper indtrængende mikroorganismer. Monocytterne hos børnene med allergi viser sig endda også at være hyperaktive, så de reagerer endnu mere aggressivt på tilsyneladende farer end hos allergifrie børn.

Derudover viser laboratorieundersøgelser, at kemiske signaler, som monocytterne udsender i allergikerne, påvirker regulatoriske T-celler, der holder allergiske reaktioner nede. De regulatoriske T-celler bliver i stedet omdannet til allergifremkaldende T-hjælperceller.

Det kan ifølge det australske forskerhold betyde, at nogle børns immunsystem fra fødslen er mere tilbøjeligt til at udvikle allergi. Næste skridt for forskerne er at finde ud af, om det skyldes arv eller miljø, at netop disse børn fødes med hyperaktive immunceller.

»Er immuncellerne arveligt aktiveret på grund af spædbarnets gener, eller bliver de aktiveret ved fødslen eller tidligere i graviditeten – og hvordan?« spørger Len Harrison.

Måske kan de spørgsmål føre til svar på, hvilke gener og miljøpåvirkninger der øger risikoen for at udvikle allergi.

Fund åbner for forebyggende behandling

Hvis andre forskere efterprøver det nye studie, og mekanismen vitterligt er som beskrevet, vil læger via blodprøver fra nyfødte muligvis få endnu en metode til at forudsige, om børn har risiko for at udvikle allergi. I øjeblikket vurderer man primært risikoen ved at se på, om forældrene har allergi.

De australske forskere peger på, at opdagelsen kan føre til nye behandlinger, der kan dæmpe det overgearede immunforsvar og dermed måske forebygge, at små børn udvikler fødevareallergi.

Men den slags behandling af børn, der i mange tilfælde ikke bliver allergikere alligevel, har ingen gang på Jorden, lyder det fra immunolog Jan Pravsgaard Christensen.

»Det er en udmærket artikel, og den falder godt i tråd med de andre ting, vi ved om immunsystemet. Jeg kan bare ikke se, at det ændrer noget ved, hvordan vi skal behandle de her børn,« siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

»Det svar, du får tilbage fra det nyfødte barns blodprøve, kan fortælle dig, at barnet måske er mere udsat for fødevareallergi, men det er ikke det samme, som at det får allergi. Ligefrem at begynde at behandle alle, der er i potentiel fare for at få fødevareallergi, er ikke gangbart. Det koster dels mange penge, og dels er der en risiko for, at behandlingen påvirker andre evner i immunsystemet, så man for eksempel bliver mere modtagelig over for infektionssygdomme,« siger Jan Pravsgaard Christensen, der ikke har været involveret i studiet.

Sundhedsforsker Allan Linneberg finder det interessant, at fødevareallergikernes immunsystem tilsyneladende allerede er unormalt ved fødslen. Han understreger dog, at der efter fødslen også er faktorer, der afgør, om børn udvikler allergi.

»Det er vigtigt at bevare det overordnede perspektiv. Nye resultater har nemlig vist, at risikofaktorer efter fødslen har stor betydning for fødevareallergi. Et stort lodtrækningsstudie viste for nylig, at indtag af peanuts tidligt i livet førte til en markant forebyggende effekt imod udvikling af peanutallergi. Dette understreger, at påvirkninger i fostertilværelsen måske ikke er altafgørende for peanutallergi,« siger Allan Linneberg, der er professor ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Rigshospitalet.