Supplerer du træningen med en omgang kosttilskud?
Så er der måske grund til at være bekymret.
Et nyt studie, der er publiceret i Jama Network Open, viser nemlig, at kosttilskud, der angiveligt har præstationsfremmende egenskaber, ofte ikke indeholder det, de reklamerer for.
Helt konkret viser studiet, at kun omkring 1 ud af 10 produkter havde den rigtige ingrediens i den rigtige dosis, som der stod angivet på produktet.
»Undersøgelsen bekræfter at man skal være varsom med kosttilskud, der handles online,« siger Morten Hostrup, lektor i fysiologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk, og tilføjer:
»I de fleste tilfælde indeholder produkterne ikke det, de lover – og endda i nogle tilfælde indeholder de forbudte stoffer. Det er heller ikke usædvanligt, at atleter ender med at teste positiv i dopingkontrol efter indtag af kosttilskud købt online.«
\ Om kosttilskud
Kosttilskud dækker over alt fra vitaminpiller og d-dråber til proteinpulver med kreatin. I Danmark må man ikke markedsføre et produkt som kosttilskud, med mindre det aktive stof beviseligt har en effekt på kroppen.
De kosttilskud, der markedsføres til folk, der træner, kan groft sagt deles op i fire kategorier:
- Energi til træning: Kosttilskud, der bruges som et pre-workout boost.
- Vægttab: Kosttilskud, der hævder at kunne booste forbrændingen med henblik på vægttab af fedt.
- Hurtigere op på hesten igen: Kosttilskud, der hævder at øge restitutionen.
- Muskelopbyggende: Kosttilskud, der hævder at kunne opbygge muskelmasse.
Kilder: Fødevarestyrelsen, Morten Hostrup
Velkendt problem
Ifølge Morten Hostrup er det et velkendt problem, der også er blevet fremhævet i tidligere studier: Forbrugere kan ikke vide sig sikre på indholdet af kosttilskud, de køber online.
»Studiet bekræfter endnu engang, at det er et problem. Helt op mod 90 procent af produkterne har en falsk varebetegnelse, og en stor del af dem, over 10 procent, indeholder forbudte stoffer,« siger Morten Hostrup og tilføjer:
»Der har længe været en mistanke om, at markedsførte kosttilskud ikke holder stik. Markedet er ikke særlig velreguleret, så mange gange kan man ikke stole på det, man køber.«
\ Det viser studiet
Baseret på en analyse af 57 produkter af kosttilskud:
- 23 (40%) produkter indeholdt ingen af stofferne på etiketten
- 28 (49%) havde den forkerte mængde
- 6 (11%) havde den korrekte mængde
- 7 (12%) havde ulovlige tilsætningsstoffer
Vær varsom
Derfor mener Morten Hostrup også, forbrugere skal være opmærksomme, hvis de køber kosttilskud. Det gælder generelt, men især på nettet.
»Du kan overhovedet ikke være sikker,« siger han.
Derfor vil han anbefale helt at holde sig fra produkterne - også selvom du gerne vil supplere træningen med kosttilskud for at opnå en større effekt.
»Der kan være stoffer i, der ikke er markedsført til mennesker, eller som ikke er godkendt til humant brug i EU eller DK,« siger han og tilføjer:
»Er det virkelig nødvendigt med kosttilskud, så vær varsom med, hvor du bestiller det fra, især hvis du gør det online. Så snart vi bevæger os ud over EU's, men også bare Danmarks grænser, er kontrollen væsentligt dårligere.«
\ Sådan gjorde de
Forskerne analyserede 57 kosttilskudsprodukter købt online, der ifølge varebetegnelsen indeholdt mindst én af fem botaniske ingredienser:
- Rauvolfia vomitoria
- Methylliberin
- Turkesteron
- Halostachine
- Octopamin
Kosttilskudene blev analyseret for de angivne ingredienser samt for FDA-forbudte stoffer ved hjælp af en metode, der kaldes massespektrometri.
I alt analyserede forskerne 57 produkter - ét af hvert batch.
Men er det nok til at sige noget generelt?
»Selvfølgelig kunne de have kigget på mere, men hvad skulle det have hjulpet? De har analyseret 57 produkter, hvor de finder fejl i størstedelen af dem. Det er foruroligende,« siger Morten Hostrup og tilføjer:
»Og studiet står jo ikke alene. Mange studier viser samme mønster, det er et velkendt problem.«
