Kvinder med lyst til at få børn lever i et konstant kapløb med tiden: I takt med at kvaliteten og antallet af deres æg falder, får de sværere ved at blive gravide.
Nu viser et nyt studie i tidsskriftet Nature Ageing, at et tilskud af stoffet sperminid tilsyneladende kan få det biologiske ur til at tikke langsommere i aldrende mus.
Sperminid findes naturligt i sæd, i alle kroppens celler og i en række fødevarer såsom hvedekim, modnet cheddarost, svampe og græskarkerner. Stoffet sælges desuden som kosttilskud, fordi forsøg med gærceller, fluer, orme og mus har fået nogle til at tro, at det kan have en foryngende effekt.
I det nye forsøg, som er publiceret i tidsskriftet Nature Ageing, fik aldrende hunmus bedre æg og flere unger, når de fik et tilskud af sperminid, enten som indsprøjtninger eller tilsat deres drikkevand.
»Forskningen er unægtelig banebrydende,« udtaler den australske gynækolog Alex Polyakov til Nature om forsøgene, som er lavet af kinesiske forskere fra Nanjing Agricultural University.
Mus og kvinder har meget forskellig fertilitet
Men selv om forsøgene viser, at sperminid satte gang i biologiske processer, som øgede de aldrende mus’ fertilitet, er den danske professor Eva Hoffmann, der forsker i molekylære aldringsprocesser, knapt så begejstret.
»Det er et interessant studie, hvor de kigger på molekylære mekanismer. Men det store spørgsmål er altid, hvor relevante forsøg med mus’ fertilitet er for kvinder,« siger Eva Hoffmann, der er forskningsleder og professor i molekylær genetik ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Mange steder i verden er der i øjeblikket stor interesse i at forbedre kvinders fertilitet, og adskillige stoffer bliver testet i laboratoriemus, fortæller Eva Hoffmann.
»Men vi ved, at æg modnes meget anderledes i mus end i mennesker. Man kan ikke på baggrund af dette forsøg udlede, at kvinder med fertilitetsproblemer har gavn af sperminid,« siger professoren.
Mus lever i gennemsnit to år, de får flere unger ad gangen, og hunnerne bliver drægtige flere gange i deres liv næsten helt frem til deres død.
Kvinder lever som bekendt meget længere end mus, får færre børn og går i overgangsalderen midt i livet. Der er altså stor forskel på de to pattedyrs aldring og fertilitet.
Læs om de kinesiske forsøg og resultaterne af dem i faktaboksen herunder.
\ Om forsøgene
Forsøgene med sperminid blev sat i gang, fordi kinesiske forskere opdagede, at 1 år gamle laboratoriemus har mindre sperminid i deres æggestokke end yngre mus. Kvaliteten af de ældre mus’ ægceller var også ringere end hos yngre mus - præcis som hos kvinder.
Forskerne prøvede derfor at give hunmus et tilskud af sperminid. Så sammenlignede de musenes drægtighedsudvikling med andre jævnaldrende befrugtede laboratoriemus, som ikke fik sperminid.
Forsøget viste:
- Sperminid-musenes æg modnedes hurtigere, og ægcellerne havde færre defekter end hos mus der ikke havde fået tilskud.
- Mus, der fik sperminid, havde flere follikler. Follikler er en slags hjælpeceller, der fremmer ægmodningen. Antallet af follikler bruges ofte til at vurdere kvaliteten af kvinders æg.
- Musene fødte i gennemsnit dobbelt så mange unger som mus, der ikke fik sperminid.
Forskerne studerede også de molekylære mekanismer. De fandt ud af, at sperminid fremmede autogafi i ægcellerne. Autogafi er en naturlig proces, hvor uønskede og defekte dele af kroppens celler bliver nedbrudt.
Sperminid havde også effekt på griseceller
De kinesiske forskere testede også sperminid på celler fra grise for at nærme sig et biologisk system, der ligner kvinders mere end musenes. Sperminid havde samme gavnlige effekt på griseceller som i mus, konkluderede de.
Men heller ikke forsøgene med celler fra grise overbeviser Eva Hoffmann om, at der er grund til at tro, at kvinder kan tage tilskud af sperminid og opnå samme effekt.
Forskerne udsatte grisenes celler for ekstrem stress for at speede deres aldringsproces op, forklarer hun.
»De har skubbet det biologiske system i cellerne et sted hen, hvor man må spørge, om det er noget, der naturligt sker hos grise eller hos kvinder og andre pattedyr for den sags skyld,« siger Eva Hoffmann.
Mus fik dosis svarende til 300 tabletter
Forskere fra andre lande advarer også mod at udlede af det kinesiske forsøg, at et tilskud af sperminid fremmer kvinders fertilitet.
Forsøgene giver ingen viden om, hvor stor en dosis sperminid, der virker og er sikker for kvinder at indtage, eller hvor længe de eventuelt bør tage det, advarer den tyske forsker Verena Nordhoff, der leder et laboratorium for reproduktionsmedicin på Münster Universitetshospital, til Science Media Center.
Musene i det pågældende forsøg fik så høje doser, at det svarer til, at kvinder dagligt skal tage 300 tabletter af de sperminid-kosttilskud, der er på markedet i dag, påpeger en australsk professor, Cecilia Sjoblom, fra University of Sydney til The Sydney Morning Herald.
Eva Hoffmann gør også opmærksom på, at forsøgsmus er fremavlede. I det pågældende studie var musene genetisk set meget ens og avlet med henblik på, at deres fertilitet falder tidligt i deres liv, allerede når de er et år gamle.
Kvinder med fertilitetsproblemer er derimod vidt forskellige, og der kan være alle mulige årsager til, at de har svært ved at blive gravide.
»Jeg får næsten ugentligt henvendelser fra forskere, der har fået gode resultater med det ene og det andet stof i museforsøg. Men det er meget svært at teste, om stofferne også virker på kvinders fertilitet,« siger Eva Hoffmann og afslutter:
»Mange kvinder og par, som går i fertilitetsbehandling og måske har haft gentagne graviditetstab, prøver forskellige kosttilskud, der har givet lovende resultater i laboratoriedyr. Men ingen kosttilskud har dokumenteret effekt på kvinders dalende fertilitet, når de bliver ældre.«
\ Ingen kosttilskud har dokumenteret effekt på kvinders fertilitet
I medicinsk forskning starter man med at lave museforsøg for at få en fornemmelse af, hvilke biologiske effekter et stof kan have. Derefter tester man stoffet i andre dyremodeller, for eksempel grise.
Dernæst kan man lave kliniske forsøg på mennesker.
For at teste, hvilken effekt forskellige stoffer har på fertilitet, skal man først lave prækliniske studier, hvor man tester stoffet på biologiske prøver fra kvinder for blod eller celler, forklarer Eva Hoffmann.
»I prækliniske studier skal man have fat i umodne æg for at se, hvordan de klarer sig, når de får det stof, man tester,« siger hun.
Q10 havde effekt på mus - men ikke på kvinder
I et præklinisk fertilitetsforsøg har forskere for eksempel testet Q10 - et stof, der også sælges som kosttilskud. Stoffet viste sig at have en god effekt på umodne æg fra kvinder.
Men prækliniske forsøg på umodne æg er stadig ikke tilstrækkelige til at fastslå, at stoffet har effekt på et helt graviditetsforløb.
Derfor testede forskere efterfølgende Q10 i et lodtrækningsforsøg, hvor en tilfældig gruppe kvinder med fertilitetsproblemer fik stoffet, mens en anden gruppe ikke gjorde.
I lodtrækningsforsøget kunne forskerne ikke genfinde de gode effekter af Q10.
I et tredje studie har forskere undersøgt antioxidanten resveratrol, der også sælges som kosttilskud. Ligesom sperminid har resveratrol i forsøg haft en foryngende effekt på mus’ æggestokke.
Men da japanske forskere undersøgte, hvordan det gik kvinder, som tog stoffet, var resultatet anderledes:
»De kiggede på data fra en fertilitetsklinik om graviditetsforløb hos kvinder, der havde taget stoffet og kvinder, der ikke havde. Det viste sig, at kvinder der havde taget resveratrol havde en lavere graviditetsrate samt forhøjet risiko for graviditetstab sammenlignet med dem, der ikke havde taget det,« fortæller Eva Hoffmann.
\ Kilder
'Polyamine metabolite spermidine rejuvenates oocyte quality by enhancing mitophagy during female reproductive aging,' Nature Ageing [2023]. Doi: 10.1038/s43587-023-00498-8
