For nogle er oppustethed, mavesmerter, forstoppelse og diarre noget, der følger med noget så simpelt som at spise og drikke.
For nogle er det løg og bælgfrugter, for andre er det gluten eller laktose, der giver maveproblemerne.
Men for mange kan det være svært at regne ud, hvad det lige er for nogle fødevarer, der får maven til at vokse op som en bold eller får maden til at løbe lige igennem en.
Nu hævder flere kvinder på det sociale medie TikTok, at havredrik tilsyneladende har en negativ effekt på deres tarmsystem.
»Hvis du er en pige med maveproblemer, og du drikker havredrik – så er det måske dit problem,« lyder det fra en af dem.
@juliagvi literally destroyed my stomach #oatmilk #stomachproblems #stomachissuestiktok
♬ original sound - Julia GVI
I en anden video på det kinesiske medie siger en kvinde, »jeg drikker det, og så føler jeg mig ‘gassy’ og oppustet,« mens en tredje istemmer og siger, at havredriks indhold af maltose kan være et problem, hvis man lider af IBS – også kaldet irritabel tyktarm.
@realisticallytoxinfree when I was diagnosed w/ a "mild case of IBS/lactose intolerance," I turned to plant -based milk. i tried almond milk, had bloating & gas then turned to oat milk & unfortunately had the same issue 😭😭 i tried almond breeze, silk, and then Oatly & experienced the same damn issues w/ all of them. FYI >>> unfortunately, oatly contains emulsifiers (which increase your risk of Crohn's, IBS, irritate your gut), rapeseed oil (aka canola oil, which increases the inflammation in your body). ALTERNATIVES I used instead that didn't cause the symptoms I lifted above >> 〰️ raw milk 〰️ homemade almond milk 〰️ homemade oat milk 〰️ @threetreesfoods 〰️ @elmhurst1925 did you experience these symptoms when you drank these milks listed above?
♬ original sound - Hope || Toxin-free Coach
\ Irritabel tyktarm (IBS)
Irritabel tyktarm – IBS, som kommer fra det engelske udtryk ‘Irritable Bowel Syndrom’ er et funktionelt syndrom. Det betyder, at man ikke kan påvise fysiske forandringer i tarmen og ikke kan stille diagnosen ved en test.
Diagnosen stilles ved tilbagevendende ubehag eller smerter i maven og ændret afføringsmønster, som skyldes forstyrrelser af tarmens bevægelser.
IBS er ikke farligt, men kan gå ud over trivslen i det daglige.
Cirka 16 procent af voksne danskere har IBS.
Har TikTokkerne fat i noget, og er der grund til at undgå havdredrikken, hvis man døjer med luft og ubehag i maveregionen?
Det spørgsmål retter Videnskab.dk til en tarmforsker og til en klinisk diætist.
Kan potentielt føre til smerter og ubehag
Den første forsker, Videnskab.dk kontakter, er tarmforsker Martin Steen Mortensen.
»Jeg vil ikke generelt advare folk mod at drikke havredrik, selvom nogle kan føle ubehag efter indtag,« siger Martin Steen Mortensen, som er seniorforsker i Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed på DTU Fødevareinstituttet.
Han nævner dog også, at der er ingredienser i havdredrik, der potentielt kan føre til oppustethed og ubehag, ligesom nogle for eksempel reagerer på laktosen i mælk.
Videnskab.dk kontakter også Mette Borre, der er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital. Det er første gang, hun hører om, at der skulle være en sammenhæng mellem plantedrikken og problemer med maven.
»Men man er bare nødt til at anerkende, at hvis det er det, den enkelte oplever, så er det sådan, det er, uden at det nødvendigvis gør sig gældende for alle mulige andre,« siger hun.
Mette Borre påpeger desuden, at når det kommer til ondt i maven, er det generelt svært at sige, hvad det specifikt er i kosten, der forårsager det.
»Man indtager jo ikke havredrik dag ind og dag ud uden også at indtage andre ting,« siger hun og nævner, at det ligeså vel kan være rugbrød eller løg skinke, der er synderen. De indeholder nemlig fermenterbare kulhydrater, og det er der mange med IBS, der reagerer på.
Havredrikkens indhold får skylden
Kvinderne fra TikTok nævner nogle bestemte ingredienser, der findes i havredrik; maltose, rapsolie og emulgatorer som det, de mener, kan være skyld i oppustethed og smerter.
\ Emulgatorer
Emulgatorer er tilsætningsstoffer, som kan binde andre stoffer sammen. De er forbindelser mellem en hydrofil (vandelskende) en hydrofob (vandskyende) del – som det eksempelvis ses med olie og eddike, hvis man laver en dressing.
Kilde: Lex.dk
Lad os tage indgredienserne en ad gangen.
I tarmens økosystem, der består af bakterier og andre mikroorganismer, bliver maltose, en sukkertype der findes i malt, og beta-glucan, en kostfibre fra havre, fermenteret. I den proces bliver der dannet kortkædede fedtsyrer, som er sunde, men også luft, som kan føre til oppustethed, forklarer Martin Steen Mortensen.
»Maltose kan have en uheldig effekt på nogle, men det er forkert at sige, at maltose generelt giver et problem,« siger han.
Når det gælder emulgatorer, har studier fundet en sammenhæng mellem emulgatorer og tarmproblemerne kolit og irritabel tyktarm hos dyr. Den er dog endnu ikke påvist hos mennesker, fortæller Martin Steen Mortensen.
»Det kunne da være interessant at undersøge, for det tyder på, at der er noget at komme efter,« siger han.
Når det kommer til rapsolie, kan hverken Martin Steen Mortensen eller Mette Borre se, hvorfor det skulle kunne forårsage oppustethed og irritabel tyktarm.
Rapsolie er faktisk bedre end så meget andet. Blandt andet på grund af sit indhold af omega-3, lyder det fra Mette Borre.
De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) fra 2023 siger, at vegetabilske olier, herunder rapsolie »kan sikre det anbefalede indtag af essentielle fedtsyre«, og at »et skifte fra animalske fedtstoffer til vegetabilske olier i kosten kan reducere klimaaftrykket« og »reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme«.
Tag en pause
Hvad gør du så, hvis havredrikken er en fast del det daglige indtag, men du samtidig bøvler med for meget luft i maven og mistænker, at netop havredrikken er synderen?
Man kan forsøge med andre plantedrikke, som mandeldrik for eksempel. Det vil kunne hjælpe, hvis det er fibrene i havren, man reagerer på. Ellers kan man forsøge med en havredrik uden maltose, foreslår Martin Steen Mortensen.
Mette Borre er generelt ikke fortaler for plantedrikke, der er langtidsholdbare og varmebehandlede.
Et alternativ er ifølge hende almindelig mælk, som er »et friskt produkt – rigt på vitaminer og mineraler«. Reagerer man på laktosen i mælken, kan man drikke den laktosefri udgave, foreslår hun og tilføjer, at man generelt ikke skal overdrive indtaget af mælk.
Men hun synes, det er ærgerligt, hvis folk skifter mælken ud med havredrik for sundhedens skyld. Forskning har nemlig vist, at plantedrikke generelt har et lavere indhold af vitaminer og mineraler, end mælk har.
\ Plantedrik versus mælk?
I en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet har forskere undersøgt indholdet af makro- og mikronæringsstoffer i ni slags plantedrikke.
Undersøgelsen fandt, at de forskellige plantedrikke generelt havde et lavere indhold af vitaminer og mineraler sammenlignet med komælk, dog med undtagelse af E-vitamin.
Mælk har til gengæld et større klimaaftryk end plantedrikke.
Et studie fra 2018 vurderer, at komælk er cirka tre gange så drivhusgas-intensivt som plantebaserede mælketyper.
Hvad hvis man har fravalgt mælk ud fra hensyn til dyrevelfærd og klima?
»Så er det en anden sag,« siger Mette Borre og tilføjer:
»Hvis man fjerner noget fra sin kost, skal man bare være opmærksom på, at man så får dækket behovet for vitaminer og kalk på en anden måde.«
Mette Borre tror ikke, at der er noget at være nervøs for i forhold til havredrik, men hvis man oplever problemer, anbefaler hun, at man tager en pause og ser, om man får det bedre.
