Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer - og dem vil professor Mads Hartvig Clausen og hans kolleger gerne lære immunforsvaret at kunne genkende.
Hvis det lykkes, vil de nemlig på sigt kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft.
Men hvordan fungerer sådan en sukker-vaccine egentlig?
Det kan du blive klogere på i denne podcast, hvor Mads Hartvig Clausen tager os med helt ned på nano-niveau og fortæller om bittesmå kunstigt fremstillede molekyler, der svømmer rundt i blodet og rekrutterer T-celler (immunforsvarets ‘soldater’).
»Kræftceller er rigtig gode til at undvige immunforsvaret,« siger Mads Hartvig Clausen, professor i kemisk biologi på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i podcasten.
»Vores hovedformål med vaccinen er derfor at stimulere INKT-cellerne (Invariant Natural Killer T-cells, red.).«
INKT-cellerne er nemlig dem, der 'vækker' resten af immunforsvaret, fortæller han i podcasten.
\ Podcastserie:Vov at Vide sæson 7
Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.
I serien møder vi blandt andet forskere,
som har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere aude er latin og betyder: 'Vov at vide', og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.
Kunstigt kræft-sukker og fedt bliver ‘klikket’ sammen
Mads Hartvig Clausens vaccine er dét, man kalder immunterapi.
Det vil sige, at man i stedet for at give patienten noget, der dræber kræftcellerne - som det for eksempel er tilfældet med kemoterapi - så giver man patienten noget, som hjælper immunforsvaret med selv at finde og dræbe kræftcellerne.
Det, der skal få den nye sukkervaccine til at virke, er et lillebitte molekyle.
Det laver forskerne i laboratoriet ud af kunstigt kræft-sukker (altså det sukkerstof, der var helt særligt for kræftcellen) og fedt. Og en form for reaktion kaldet klik-kemi, som kan sætte molekyler sammen - en opdagelse, der sidste år gav Danmark den første Nobel-pris i 25 år.
Indtil videre er det lykkedes Mads Hartvig Clausen og hans kolleger at vise, at vaccinen stimulerer de her særlige immunceller, INKT-cellerne, som altså skal ‘rekruttere’ T-cellerne, så immunforsvaret kan få bugt med kræftcellerne.
Der er dog stadig lang vej igen, før vaccinen potentielt kan gives til mennesker.
Det kan snildt vare op mod ti år, før forskerne kan stå med en godkendt vaccinen i hånden, forklarer klinisk professor på Københavns Universitet Inge Marie Svane, som du også kan møde i podcasten.
Lyt med, og blive klogere på, hvordan sukker kan forsøde vores tilværelse på flere forskellige måder - måske også i form af en bedre kræftbehandling.
Lyt til flere afsnit
Hvis du har lyst til at høre flere podcasts om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!
Kan ældgamle isbjørne-fossiler redde arktiske dyr fra klima-klemme?
Ny tuberkulose-vaccine kan forklares med Ferrero Rocher-chokolade
Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund?
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
