Hvorfor er nogle samfund rige og fredelige, mens andre er fattige og har en tumultarisk og konfliktfyldt historie? Eller formuleret på en mere præcis måde:

Hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid?

Det er et af de store, fundamentale spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs. 

Men måske er vi på vej til at løse mysteriet. 

I hvert fald mener lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Jeanet Sinding Bentzen at have fundet en del af svaret: religiøsitet. 

Ikke hvilken religion, men graden af religiøsitet

I et nyt forskningsprojekt vil hun undersøge, hvilken effekt graden af religiøsitet – altså hvor religiøs du er – har på for eksempel økonomi, uddannelsesniveau m.m. 

Der er nemlig en meget stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske kerne-parametre og religiøsitet.

Men vores religiøsitet er også i høj grad påvirkelig. Især samfundsmæssige chok har en effekt på vores religiøsitet, som Jeanet Sinding Bentzen fortæller i podcasten.

COVID, tsunamier, jordskælv, vulkanudbrud og deslige er alle med til at øge, hvor religiøse vi er.

Og dog.

I Danmark, hvor kun 20 procent af befolkningen tror på en gud, steg religiøsiteten ikke under coronapandemien. Det viser sig, at chok ikke kan få folk til at tro på en Gud, hvis de ikke har troet på en før. 

Lyt med, få redet trådene ud, og bliv klogere på, hvad religion betyder, og hvorfor vi i dag ser en stigende religiøsitet verden over, når tendensen ellers har været stik modsat de seneste mange hundreder år. 

Lyt til flere afsnit 

Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.

Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!

• Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling ... og Godzilla 
• Ny tuberkulose-vaccine kan forklares med Ferrero Rocher-chokolade
• Vold i familien er blevet mere skamfuldt end i gamle dage