Ifølge psykologiprofessor Gordon Claridge er der en slående lighed mellem de egenskaber, som det kræver at lave humor, og de, der karakteriserer en psykose.
Skal du formidle lyset, så må du også have kendskab til det forstummende mørke, istemmer komikeren Rigmor Galtung. Skal du være kreativ, må du også være lidt gal.
Klicheen er ikke ny, men heller ikke særlig seriøs. Men nu er forskerne alligevel begyndt at tage den alvorligt. Mange psykologer og psykiatere har forsket i kreative erhverv og psykisk velfærd.
Derimod har der ikke tidligere været forsket ret meget i dem, der får publikum til at le af egen og andres galskab.
Kreative egenskaber minder om psykose
Forskere fra universitetet i Oxford og det britiske sundhedsforetagende Berkshire Healthcare NHS Foundation Trust har nu fundet ud af, at en personlighedsstruktur, der er et stykke under den gennemsnitlige, kan være hemmeligheden bag evnen til at få andre mennesker til at le.
Humor omfatter ’pludselige, overraskende skift i processeringen af information’, konstateres det i deres videnskabelige artikel i tidsskriftet British Journal of Psychiatry.
»De kreative egenskaber, som kræves for at skabe humor, er slående lig de, som karakteriserer den kognitive adfærd hos mennesker med psykose – både skizofreni og bipolar lidelse,« siger Gordon Claridge, der er professor ved Oxford-universitetets afdeling for eksperimentel psykologi.
Komikere og skuespillere scorer højere i test af psykotiske træk
Forskerne gik til klubber, byråd og foreninger og fik samlet 523 komikere, der var villige til at svare på spørgsmål om sig selv. De fleste kom fra Storbritannien, USA og Australien. Deltagerne var en blanding af amatører og professionelle, og af nye og erfarne.
For at kunne sammenligne med mennesker, der er vant til at optræde, stillede forskerne de samme spørgsmål til en gruppe skuespillere og til en generel kontrolgruppe af mennesker, der ikke arbejder i kreative hverv.
Alle grupperne svarede på et skema, som er fremstillet til at måle psykotiske træk hos ellers raske personer. O-LIFE (Oxford-Liverpool Inventory of Feelings and Experiences) måler fire forskellige typer psykotiske træk:
-
Unormale oplevelser (tro på telepati og overnaturlige hændelser)
-
Kognitiv desorganisation (vanskeligheder med at fokusere tankerne og at have let ved at blive distraheret)
-
Introvert anhedoni (reduceret evne til at føle glæde og lyst, inkluderer undgåelse af intimitet)
- Impulsiv nonkonformitet (tendenser mod impulsiv, antisocial opførelse).
Forskerne fandt ud af, at komikere scorer signifikant højere end den generelle gruppe på alle de fire typer af psykotiske personlighedstræk.
Skuespillere scorer højere på tre træk, men har ikke noget højt niveau af introverte personlighedstræk.
»Mest slående er komikernes høje score på både introvert anhedoni og ekstrovert impulsivitet,« skriver forskerne i artiklen.
Mennesker med psykose kan tænke ud af boksen
Gordon Claridge har ingen problemer med at se logikken i, at komikerne ikke er helt lig gennemsnitspublikummeren:
»Selvom en skizofrenisk psykose i sig selv kan være ødelæggende for den humoristiske sans, kan den i en mildere form øge menneskers evne til at tænke ud af boksen. På samme måde kan manisk tænkning, som er hyppig hos mennesker med bipolar lidelse, hjælpe folk med at kombinere ideer til at forme nye, originale og humoristiske sammenhænge,« siger han.
»Vores studie viser, at komikere, som kreative mennesker, placerer sig højt på de samme personlighedstræk, som vi jævnligt observerer i andre kreative enkeltindivider. De træk omtales som psykotiske, fordi de udgør sunde varianter af træk som humørsvingninger, social introversion og tendens til sidevejstænkning,« siger Gordon Claridge.
Psykotiske egenskaber er afgørende for stand-up-komikere
Over for forskning.no understreger han, at ikke alle komikere har nøjagtig den personlighedsprofil, der beskrives i artiklen.
»Men vi føler os ganske sikre på, at bestemte egenskaber, lignende at tænke ud af boksen, er temmeligt afgørende for en stand-up-komiker,« siger han.
Men er det muligt at få andre mennesker til at grine uden at have nogen psykotiske træk i personligheden? Førsteforfatteren af rapporten, Victoria Ando, tør ikke at svare.
»Vores studie giver egentlig ikke noget grundlag for at svare på det spørgsmål,« siger hun til forskning.no.
En komikers hjerne er som en Google-søgning
Forskerne citerer en deltager i undersøgelsen, som sammenligner en komikers hjerne med en Google-søgning:
»Komikere træner hjernen til at tænke i brede, associative mønstre. Det hænger sammen med, når de skal skrive vitser. I hjernen hos en, der ikke er komiker, vil der ved ordet ’cykel’ skabes et billede af en cykel. For komikeren er det derimod som at foretage en søgning på internettet. Alt beslægtet popper op fra billeder af fede mennesker, der cykler nøgne og får gnavesår, til det faktum at Lance Armstrong kun har én testikel,« beskriver vedkommende.
En anden siger noget lignende:
»Om mig selv kan jeg sige, at jeg ikke tror, at jeg er på én specifik måde. Nogle gange er jeg ekstremt introvert eller socialt ukomfortabel, og andre gange er jeg en festens midtpunkt-type.«
Nogle komikere protesterer
Mange komikere har stået åbent frem og snakket om psykiske problemer. I rapporten nævnes blandt andet Stephen Fry og Spike Milligan.
»Det er åbenlyst, at ikke alle har det lige sådan, men trenden ser ud til at være, at disse personlighedstræk er hyppigere forekommende. Det er den velkendte tanke om den triste klovn,« siger Gordon Claridge til avisen The Independent.
Mens nogle komikere mener, at konklusionerne i studiet er gode og sande, protesterer andre.
Steve Hofstetter, som er en af de mest populære underholdere ved amerikanske collegearrangementer, mener, at det er en lige så stor nyhed, at komikere er oprørere, som det er, at mennesker, der bruger deres liv på at lave undersøgelser, aldrig har sex, skriver internetmagasinet Mother Jones. Men Hofstetter kommenterer seriøst, også:
»Hvis du ser på resultaterne af studiet, viser de, at skuespillere ikke ligger langt fra komikere. Det var åbenbart et studie, der blev gennemført ud fra hypotesen om, at komikere har mentale problemer,« mener han.
Norsk komiker: Lys kræver mørke
I Norge er Rigmor Galtung en af de komikere, der har talt åbent om sit liv med en bipolar lidelse. Nu kombinerer hun karrieren på scenen med en 60 procent-stilling i et team, hvor hun netop arbejder med mennesker, der har psykoser.
»Jeg er komiker, forfatter, omsorgshjælper og skør i låget. Det har jeg papirer på,« plejer hun at sige, når hun underholder patienter og fagfolk.
Hun har ikke svært ved at se, at virkeligheden ligner den, som de britiske forskere beskriver:
»Jeg tror ikke, at man skal være psykotisk, men det er nok sådan, at hvis du skal give det store lys, så må du også have kendt til det forstummende mørke. Det er ikke noget rart. Skal du se livet på en lidt anden måde og med et lidt andet skråblik end andre, så må du slet og ret være lidt tosset og tænke lidt anderledes end andre.«
»Jeg kalder det ikke for en sygdom, jeg kalder det en kreativ åre, og jeg tror man har brug for den,« siger Rigmor Galtung til forskning.no.
Hun understreger, at ikke alle har psykotiske træk, men synes generelt, at resultaterne lyder logiske.
»Ser du på andre kunstnere, også gennem hele historien, så viser det sig ofte, at det er sådanne mennesker, der får os videre,« siger hun.
Komikere frygter behandling
Selv om flere komikere har snakket åbent om problemer og diagnoser, så tror hun, at de reelle tal er ukendte:
»Jeg tror, der er vældig mange i min branche, som er underdiagnosticerede. Jeg tror, mange af dem frygter behandling, slet og ret fordi de er bange for at miste kreativiteten. Mange holder sig væk fra behandlingssystemet i frygt for ikke at kunne producere på samme måde, som de gør nu,« siger hun.
»Dette er individuelt. Jeg er stort set rask, men når jeg bliver syg, så er jeg så syg, at jeg bliver nødt til at få hjælp. Så er der andre, der bliver maniske og meget kreative, og ikke vil have hjælp, for de ’er ikke syge’. Det er lettere at hjælpe en med depression, og depressionen er den anden side af humoren,« siger Rigmor Galtung.
© forskning.no Oversættelse: Anna Bestle
