Mange kender det, at man drikker en kop kaffe, når man skal præstere noget særligt. Koffeinen i kaffen giver nemlig lidt ekstra overskud med på vejen, så man bedre kan klare en udfordrende opgave.
Nu viser en ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience, at hvis man virkelig skal have noget ud af, for eksempel, en eksamenslæsning, så kan man med fordel indtage 200 milligram koffein, efter at man har læst lektierne. 200 milligram koffein svarer cirka til to kopper kaffe.
200 milligram koffein lige efter indlæring øger ens hukommelsesfunktion, så man bedre lagrer den information, man lige har fået, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
»Det nye i denne veludførte undersøgelse er, at koffein påvirker lagring af information i langtidshukommelsen – også kaldet konsolideringsprocesssen. Det har man ikke tidligere set hos mennesker,« siger Jesper Mogensen, professor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, i en kommentar til Videnskab.dk. Han har ikke selv været med til at lave forskningen.
Tiltagende effekt til et vist punkt
Resultatet fra undersøgelsen viser, at deltagerne, der havde fået 200 milligram koffein efter at have fået vist en række billeder, i højere grad kunne genkende billederne næste dag og adskille dem fra andre billeder, end de deltager, der kun havde fået en pille på 100 milligram.
En anden gruppe deltagere, der havde modtaget 300 milligram koffein, demonstrerede ikke et bedre resultat end deltagerne, der havde fået de 200 milligram koffein. Effekten steg altså med mængden af koffein, men kun til et vist punkt.
»Hjernens celler bliver på et tidspunkt mættede, så de ikke reagerer yderligere på koffeinen. Det lader altså til, at effekten på hukommelsesfunktionen stopper med at stige ved omkring de 200 milligram,« siger Albert Gjedde, professor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet. Han har ikke selv været med til at lave undersøgelsen, men forsker blandt andet i hjernens signalstoffer og cellekommunikation.
Effekten rammer muligvis hukommelsen generelt
\ Fakta
Evnen til at lagre information i hukommelsen afhænger af ’klarheden’ af de impulser, der sendes fra den ene nervecelle til den næste. Jo lavere koncentration der er af stoffet cyklisk AMP (cAMP) i cellen, jo mere klart går signalet igennem. Det skyldes, at stoffet cAMP spreder signalet ud, så det bliver mindre klart. Koncentrationen af cAMP øges, når stoffet adenosin rammer en særlig cellereceptor ved navn A2a. Det er denne receptor, koffein går ind og blokerer. På den måde holder koffein koncentrationen af cAMP lav og cellekommunikationen fokuseret. Derfor forbedrer koffein lagringen af information i hukommelsen. Kilde: Professor Albert Gjedde
I forsøget undersøgte forskerne, hvor godt deltagerne huskede noget, de havde set - nemlig en række billeder. Men koffeinens effekt på hukommelsen begrænser sig ikke til synsindtryk alene, vurderer Albert Gjedde.
»Effekten gælder sandsynligvis lagring af alle typer information. Det er nervecellernes receptorer i hjernens hukommelsesområde, der er afgørende. Disse celler har bestemte receptorer, som de kommunikerer til andre celler med, og de bliver formentligt påvirket generelt af koffeinen,« siger Albert Gjedde.
Koffein har bivirkninger
Professor Jesper Mogensen maner dog til forsigtighed omkring indtag af koffein.
»Der skal laves flere undersøgelser, før vi kan være sikre på, at koffeins effekt på lagring af information gælder for andre typer opgaver end billeder. Derudover er der en række uhensigtsmæssige bivirkninger ved koffein, man skal tage højde for,« siger Jesper Mogensen. Han forsker selv i behandling af hjerneskader, samt hvordan hjernen ændrer sig ved anvendelse og indlæring.
Ved koffeinindtag følger altså også nogle bivirkninger. Det er for eksempel dårligere søvn, hjertebanken og øget stress. Det er alt samme noget som i sidste ende også påvirker vores mentale funktioner og præstation.
»Samlet set vil der måske kunne opnås lige så positive resultater ved at lytte til sin yndlings musik eller lave fysisk aktivitet. Det handler om at aktivere nogle stoffer og neurale systemer i hjernen,« siger Jesper Mogensen.
Når man lytter til musik og dyrker fysisk aktivitet, så øges ’glædeshormonet’ dopamin i hjernen, og det fokuserer cellekommunikationen på samme måde som koffein.
Koffein dæmper støjen i hjernen
Effekten gælder sandsynligvis lagring af alle typer information. Det er nervecellernes receptorer i hjernens hukommelsesområde, der er afgørende. Disse celler har bestemte receptorer, som de kommunikerer til andre celler med, og de bliver formentligt påvirket generelt af koffeinen
Professor Albert Gjedde
»Koffein går ind og forstærker klarheden af signalerne mellem nervecellerne. På den måde kan informationen mere præcist lagres i hukommelsen, og det er også, hvad forskerne her finder,« siger Albert Gjedde.
Tidligere forskning peger på, at evnen til at lagre information i hukommelsen til dels afhænger af nervecellernes kommunikation, dels hvor spredt signaleringen er i kommunikationen mellem cellerne (se faktaboks).
»Koffein sætter sig på cellernes receptorer og dæmper spredning af cellernes impuls. På den måde bliver signalet mere fokuseret og klart. Koffein er på den milde udgaver af amfetamin og kokain,« siger Albert Gjedde.
Effekten kan formentlig også komme fra kaffe
I undersøgelsen sammenlignede forskerne fra John Hopkins University og University of California deltagerne, der havde fået koffein, med en gruppe deltagere, der havde fået en såkaldt placebopille. Det vil sige en pille uden funktion.
På den måde kunne forskerne sikre sig, at det ikke var en psykologisk effekt, men at den stammede fra de kemiske egenskaber ved koffein. Men er det så vigtigt, at man får koffeinen som pille, eller ville to kopper kaffe kunne gøre det? To kopper svarer cirka til 200 milligram.
»Jeg ville forvente at se lignende effekt, når man drikker kaffe, så længe man bare drikker en mængde kaffe, der indeholder 200 milligram koffein,« siger Albert Gjedde.
Coffee Time? How Caffeine Can Boost Your Memory. En af forskerne bag undersøgelsen fortæller om det nye koffein-studie.
