I Norge kan mange også godt lide at gå i t-shirts indenfor, selv midt om vinteren, og indtil for nylig har elpriserne været lave nok til, at de fleste af har kunnet gøre det.
Nu er der dog meget, der har ændret sig. Energikrisen i Europa og perioder med skyhøje elpriser har fået mange til at at sænke temperaturen i hjemmet.
Men er det godt for helbredet?
Er du ung og rask, kan du sikkert godt klare et lidt koldt hjem, men ældre eller andre personer med risiko for hjertesygdomme bør nok holde temperaturen højere i visse rum, råder forskere.
Du kan læse forskernes gode, enkle råd til sunde indetemperaturer for ældre længere nede i artiklen.
Farlig vinter
»Sandheden er, at vi ikke med sikkerhed ved, hvordan indetemperaturen påvirker helbredet,« siger Johan Øvrevik.
Han er professor ved Universitetet i Oslo og fagdirektør for forskning ved Klima- og miljøafdelingen ved den norske sundhedsmyndighed, Folkehelseinstituttet (FHI).
Men der er en god del indikationer, der peger i retning af, at den lave indetemperatur faktisk har betydning for helbredet.
En af dem er paradokset omkring det fænomen, der kaldes vinteroverdødelighed. Det dækker over, at der slet og ret dør flere mennesker om vinteren end om sommeren.
Nogle af disse dødsfald skyldes øget dødelighed som følge af influenza i vintersæsonen. Her er der god grund til at tro, at temperaturen spiller en rolle, siger Johan Øvrevik.
Den tørre, kolde vinterluft kan hæmme immunforsvaret.
»Når du indånder kold luft, får du mindre blodgennemstrømning i næsen og dermed færre immunceller, der kan bekæmpe infektioner,« siger han.
Den tørre luft kan også udtørre slimhinderne, hvilket også er medvirkende til, at du lettere bliver smittet af virus. Derudover ser det ud til, at virusser som influenza og SARS-CoV-2 (coronavirus) overlever længere i tør luft, så smitterisikoen øges.
Nord-Syd-paradokset: Flest dødsfald i Sydeuropa om vinteren
Influenza forklarer imidlertid kun en mindre del af vinterdødeligheden. En anden væsentlig årsag er hjerte-kar-sygdomme.
»De fleste, der dør af hjertesygdomme i Norge, er over 65 år. I gennemsnit dør 1.800 personer i sommermånederne som juni, mens tallet for januar er hele 2.500,« siger James Mercer, professor emeritus ved Norges arktiske universitet UiT.
Han har været interesseret i dette fænomen i årtier.
Vinteroverdødelighed er godt kendt i hele Europa. Men det paradoksale er, at problemet ikke rammer hårdest, hvor vinteren er koldest. Tværtimod.
»Forskellen i dødelighed mellem sommer og vinter er mindst i Norge, Finland og de andre skandinaviske lande. Den er størst i sydeuropæiske lande som Malta, Portugal og Cypern, hvor vintrene er milde.«
Det kan tyde på, at indetemperaturen har noget at sige, mener både James Mercer og Johan Øvrevik.
Sammenlignede huse i Tromsø og Dublin
Paradokset kan nok forklares med forskelle på husstandarder. Norske huse (og danske, red.) er generelt bygget for at holde kulden ude. De er godt isolerede og har effektive varmesystemer, såsom varmerør i badeværelset.
For nogle år siden lavede James Mercer et studie af indetemperaturen i ældre borgeres hjem i henholdsvis Tromsø i Norge og Dublin i Irland.
Der blev installeret temperaturmålere i alle opholdsrum i 25 huse i hver by. Målerne registrede temperaturen hver anden time hele året.
Resultaterne viste store forskelle.
»I Tromsø var temperaturen i stuen 22 til 23 grader året rundt, mens den i Dublin i gennemsnit var 20 grader,« fortæller James Mercer.
Og i flere af de andre rum stod det betydeligt værre til.
»I de irske køkkener var temperaturen helt nede på 15 til 16 grader om vinteren. Badeværelserne i Tromsø holdt 23 til 24 grader, mens badeværelsestemperaturen i Dublin var helt nede på 13 grader om vinteren.«
I Norge var indendørstemperaturerne nogenlunde konstante hele året, mens der var stor variation mellem sommer og vinter i Irland.
Undtagelsen var soveværelset. Der var soveværelserne i Tromsø omkring 14 grader, mens temperaturen lå på 16 til 17 grader i Dublin.
»Nordmænd kan godt lide at sove med åbent vindue og har gode dyner. I Irland er det modsat,« siger James Mercer.
Flere ting peger på indeklimaet
Vi ved ikke med sikkerhed, om det er de oplistede forhold, der betyder, at vinterdødeligheden er væsentligt højere i Irland og mange andre europæiske lande end i Skandinavien.
Men flere forhold peger i den retning, i tillæg til forskellen i vinterdødelighed i forskellige lande.
I 1950’erne skete der for eksempel en stor ændring i opvarmningen af boliger i Storbritannien og Irland, siger James Mercer.
»De startede med at installere centralvarme i husene. Og det havde stor effekt på dødeligheden.«
En anden indikation er befolkningen i en af verdens koldeste byer, Yakutsk i Sibirien, mener James Mercer.
Her er ekstremt lave udendørstemperaturer store dele af året, og gennemsnitstemperaturen i januar er under minus 40 grader. Ikke desto mindre har indbyggerne næsten ingen stigning i hjertedød om vinteren.
De har derimod behagelige indedørstemperaturer og er meget dygtige til at klæde sig godt på, når de går ud.
Kulde er værst for ældre
Det er først og fremmest ældre mennesker, der har større risiko for at dø, når kulden sætter ind. Det kan have en fysiologisk forklaringer.
Når vi bliver ældre, sker der ændringer i kroppen, der gør det sværere at klare lave temperaturer, forklarer James Mercer.
»Vi har nedsat forbrænding og muskelmasse, og mange har mindre kropsfedt. Desuden er vi ofte mindre aktive og har nedsat evne til at skælve. Nogle ældre har også mindre følsomhed over for kulde. De mærker ikke rigtig, at de er ved at blive kolde.«
James Mercer har også forskningsresultater, der viser, at ældre mennesker har en lidt lavere hudtemperatur end yngre, og i forsøg, hvor hænder og fødder køles kontrolleret ned over en kort periode, er de ældre længere om at få varmen igen.
Blodtryk og kolesterol
Samtidig sker der andre ændringer, der øger risikoen for hjertesygdomme hos ældre.
Blodtrykket bliver højere, og niveauet af kolesterol og triglycerider i blodet stiger. Forskning har vist, at disse risikofaktorer varierer i løbet af årstiderne og er værst om vinteren.
»Når du fryser, vil blodkarrene i hudens overflade, især i ben og arme, trække sig sammen for at holde på varmen i de vigtige indre organer,« forklarer Johan Øvrevik fra Folkehelseinstituttet.
Så har blodet også mindre plads at opholde sig i, og blodtrykket vil stige.
Et japansk studie fra 2019 viste netop, at lave indendørstemperaturer førte til højere blodtryk, især hos ældre mænd. Hvis du allerede har forhøjet blodtryk, kan det være dråben, der skal til for, at der sker noget alvorligt med hjertet.
De fleste raske yngre kan tåle kulden
De to forskere ønsker ikke at skræmme nogen.
»De fleste yngre, raske mennesker kan sagtens tåle lave indetemperaturer,« siger Johan Øvrevik
Men når det kommer til ældre, er sagen anderledes.
Her er det godt at være opmærksom på, at for lave indetemperaturer kan være farlige, især hvis temperaturen kommer under 18 grader. Ældre og mennesker med hjerte-kar-sygdomme skal derfor passe på ikke at have det for koldt indenfor.
»Man kan forestille sig, at en del pensionister overvejer at holde hjemmet koldt for at spare på strømmen. Det er lidt bekymrende,« siger han.
James Mercer synes generelt, det er en god idé at spare lidt på energiforbruget ved at sænke temperaturerne en smule i norske hjem. Men ikke for meget.
Han frygter, at en for stor besparelse kan gøre Norge mere som Irland og de andre lande med større forskelle i dødelighed mellem sommer og vinter. Det er ikke ønskeligt.
Råd til ældre – og ét til yngre, der skal ud i kulden
James Mercer præsenterede for nylig gode råd til de ældre i en brochure:
- Anskaf et termometer indendørs. Det kan være et godt fingerpeg.
- Føler du dig kold, så er det koldt, uanset hvad termometeret viser. Tag tøj på, og skru op for varmen.
- Hold mindst ét rum i hjemmet – for eksempel stuen – rigtig varmt. Gerne 24 grader eller mere.
- Hold temperaturen høj på badeværelset, hvor du ofte er letpåklædt.
- Det må gerne være køligt i soveværelset, men sørg for en god, varm dyne.
- Hold dig i bevægelse. Det øger kropstemperaturen og vedligeholder muskelmassen.
- Klæd dig godt på. Flere tynde lag tøj er bedre end ét tykt lag.
- Spis varm mad, og drik varme drikke.
- Undgå alkohol. En toddy kan opleves varmende, men får i virkeligheden blodårerne til at åbne sig, så man mister varme.
Endelig kommer James Mercer også med et hurtigt råd til de unge:
»Undgå at bruge snus og tobak, hvis du skal ud i kulden. Nikotin har evnen til at udvide blodkarrene, så du mister varme i for eksempel hænder og fødder.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
