På sociale medier vinder et nyt fænomen frem: kommende forældre, der træner målrettet, spiser særligt og ændrer deres livsstil, måneder før de dropper præventionen.
Målet er at give deres kommende barn de bedst mulige forudsætninger for et sundt liv.
Se denne video af et par, der træner op til at forsøge at blive gravide
Men giver det overhovedet mening?
»Jeg forstår godt, at moderens vaner under graviditeten påvirker barnet, men har det virkelig nogen betydning, hvordan fædrene lever - og endda allerede før undfangelsen?« spørger Malika, som har skrevet ind til Videnskab.dk’s læserbrevkasse, ‘Spørg Videnskaben’.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Vinduet før graviditeten
I mange år har forskningen haft blikket rettet mod de ni måneder, hvor barnet vokser i livmoderen. Men de seneste år er der kommet resultater, som peger på, at både mors og fars livsstil i månederne før undfangelsen kan sætte biologiske spor hos barnet.
En dansk videnskabelig gennemgang fra 2024 konkluderer, at livsstilsændringer med henblik på vægttab, som først sættes i gang, når kvinden er gravid, har begrænset succes.
Selvom det ofte lykkes at begrænse, hvor meget kvinden tager på under graviditeten, ser det ikke ud til at reducere risikoen for, at barnet får problemer med kroppens stofskifte eller overvægt senere i livet.
Forskerne bag gennemgangen beskriver en »ond cirkel«, hvor forældre med overvægt eller metaboliske forstyrrelser risikerer at give disse træk videre til deres børn.
Hvis man vil bryde denne cirkel og forebygge børneovervægt, peger forskningen på, at forældrenes sundhed bør forbedres før undfangelsen. Hvis forholdene er gode, allerede mens æg og sædceller dannes, kan det præge barnets helbred helt fra begyndelsen.
Netop denne erkendelse er drivkraften bag forskningsprojektet PRE-STORK på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Her undersøger et tværfagligt team bestående af blandt andet tre ph.d.-studerende: læge og ph.d.-studerende Emilie Bahne, træningsfysiolog Julie Hagstrøm Danielsen og jordemoder Rikke Tannenberg Klemmensen, betydningen af forældrenes sundhed før graviditeten.
»Der er lavet mange studier, hvor man har kigget på livsstilsinterventioner under graviditeten. De har vist, at man kan påvirke nogle ting hos kvinden, men det er faktisk rigtig svært på den baggrund at påvirke noget hos børnene,« fortæller Emilie Bahne.
I PRE-STORK-projektet får kvinder derfor hjælp til vægttab gennem en lavkaloriediæt og fysisk træning, samt en personlig mentorstøtte, i månederne op til at parret forsøger at blive gravide.
»Det handler om at sikre, at fosteret lander i et så optimalt miljø som muligt, fra det øjeblik undfangelsen sker. Jo bedre udgangspunktet er, jo bedre forudsætninger har barnet for en sund vækst i livmoderen,« supplerer Rikke Tannenberg Klemmensen, jordemoder og ph.d.-studerende.
Epigenetik: genernes tænd- og sluk-knapper
Hvordan forældres livsstil før en graviditet kan påvirke et barn, hænger tæt sammen med noget, der hedder epigenetik.
Epigenetik handler om de mekanismer, der styrer, hvilke gener der er aktive, uden at selve DNA’et ændres.
Ifølge Line Hjort, der forsker i epigenetik ved Københavns Universitet, kan man sammenligne det med en computer:
»Generne er hardwaren, mens epigenetikken er softwaren, der bestemmer, hvordan computeren arbejder.«
\ Kroppen tilpasser sig løbende
Epigenetik består af små kemiske markeringer, som påvirker, om et gen er meget aktivt, mindre aktivt eller helt slukket. Faktorer som kost, stress, søvn og fysisk aktivitet kan påvirke denne biologiske ‘software’.
Det særlige er, at epigenetiske markeringer ikke nødvendigvis er permanente. Mange epigenetiske mønstre kan faktisk ændre sig, når livsstil og omgivelser ændrer sig, og på den måde tilpasser kroppen sig løbende det liv, den lever.
Kilde: Line Hjort, forsker ved Center for Basic Metabolic Research og Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet
Et amerikansk studie fra 2024 viser, at nogle epigenetiske ændringer i visse tilfælde kan føres videre til næste generation. Det betyder, at forældrenes livsstil i månederne før undfangelsen i nogle tilfælde kan efterlade biologiske spor, som barnet tager med sig ind i livet.
Far spiller en rolle
Mens kvinder fødes med alle deres æg, producerer mænd løbende nye sædceller, i en proces der tager omkring tre måneder. Det betyder, at mandens livsstil i netop denne periode kan have betydning.
Et nyt musestudie publiceret i tidsskrifter Cell Metabolism peger på, at fædre, der dyrker motion før undfangelsen, måske kan give deres børn bedre udholdenhed, sundere stofskifte og lavere risiko for overvægt.
Samtidig tyder forskningen på, at effekten af livsstilsændringer kan ses relativt hurtigt. Blandt andet i mandens sædkvalitet.
»Studier har vist, at mænd med lav sædkvalitet kan forbedre den markant ved at undgå ultraforarbejdede fødevarer i bare tre uger,« fortæller Julie Hagstrøm Danielsen, træningsfysiolog og ph.d.-studerende.
Bootcamps kan give mening
Det er altså ikke kun en trend, når par omlægger deres livsstil før graviditeten. Det er også fagligt velbegrundet.
»Det er en rigtig god idé,« siger Julie Hagstrøm Danielsen og understreger betydningen af fælles opbakning.
»Kvinden kan ikke gøre det alene. Man har brug for støtte i partneren, enten ved at man gør det sammen og træner sammen, eller ved at partneren bakker op.«
En ekstra gevinst er, at fertiliteten ofte forbedres, når man kommer i bedre form.
»Et vægttab kan øge chancerne for at blive gravid uden fertilitetsbehandling, og samtidig er bedre sundhed hos mor forbundet med bedre sundhed hos barnet,« siger Emilie Bahne.
Et dansk studie har vist, at børn, der er født via fertilitetsbehandling, kan have en let øget risiko for at udvikle visse mental- og adfærdsforstyrrelser, mens et canadisk studie peger på en større risiko for for tidlig fødsel og lavere fødselsvægt.
Ingen løftet pegefinger
Selvom forskningen kan opleves som endnu et krav til kommende forældre, ser Julie Hagstrøm Danielsen det ikke som et pres, men som en mulighed.
»Vi håber, at det på sigt kan være med til at forebygge børneovervægt. Det handler mere om forebyggelse end behandling,« siger hun.
Hendes kollega Rikke Tannenberg Klemmensen oplever, at deltagerne i PRE-STORK-projektet ikke føler sig pressede, men snarere får mere energi og overskud. Samtidig kan viden mindske usikkerhed.
»For mange er det en lettelse at få konkrete råd, i stedet for bare at få at vide at deres BMI er for højt.«
Til dig, der vil være forælder
Hvis du planlægger at blive forælder inden for de næste måneder, får du her PRE-STORK-gruppens bedste bud på, hvordan du kan give dit kommende barn de bedste mulige forudsætninger for et sundt liv.
Skulle det imidlertid ikke lykkes med en livsstilsændring inden graviditeten, maner Line Hjort til ro.
»Livsstilen i familien i barnets liv, når det vokser op, er mindst lige så betydende for barnets epigenetik og helbred.«
Vores biologi er dynamisk, og miljøet i hjemmet betyder med andre ord mindst lige så meget som det, der skete før undfangelsen.
Vi siger tak til Malika for det gode spørgsmål - der er en t-shirt på vej til dig. Også tak til Julie Hagstrøm Danielsen, Rikke Tannenberg Klemmensen, Emilie Thygesen og Line Hjort for de gode forklaringer og råd.
Hvis du sidder derude med et godt spørgsmål til videnskaben, så må du endelig tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
