Bruger vi kun 10 procent af hjernen?

Myten om, at vi kun bruger 10 procent af vores hjerne, overlever fordi den intuitivt forklarer, hvorfor vi oplever så mange begrænsninger i hverdagen. Samtidig passer den på den opfattelse, at vi alle sammen har et kæmpe potentiale, som bare skal tages i brug. Hvem ville ikke gerne kunne tage en universitetsuddannelse på 2 år eller kunne huske pi med 30 decimaler?

Jeg vender tilbage til det med potentialet lidt senere. Men først kigger vi nærmere på, hvor meget af hjernen der er aktiv.

Hjernens energiforbrug er konstant

Vores hjerne bruger en kolossal mængde energi. Faktisk bruger den i gennemsnit 20 procent af kroppens energi, selvom den kun vejer 2-3 % af kroppens masse. 20 procent er meget. Når vi hviler, bruger hjernen lige så meget energi, som en maratonløbers lægmuskel! Det helt specielle ved hjernen er, at metabolismen (energiomsætningen) er nogenlunde konstant, uanset om vi er vågne, i drømmeløs søvn, løser kvantemekaniske ligninger eller løber en maraton.

Der er altså ikke nogen sammenhæng mellem den subjektive oplevelse af at ‘bruge hjernen’ og hjernens metabolisme. Selvom du glaner åndeløse amerikanske TV-shows, omsætter hjernen lige så meget ilt og glukose, som hvis du løser andengradsligninger.

Små forskydninger i energiforbrug

Der sker naturligvis små forskydninger i, hvor meget energi de forskellige områder i hjernen bruger i forhold til hinanden – ellers ville fMRI eksperimenter ikke vise lokale aktiveringer. fMRI er en teknik, der indirekte måler ilt-forbruget i forskellige dele af hjernen og det er den teknik, som en stor del af neurovidenskaben bygger på.

Men de største forskelle i ilt-forbruget på ‘aktive’ og ‘ikke-aktive’ områder, som man ser i fMRI, er normalt kun i omegnen af 5 procent. Det er disse små forskydninger som mit første indlæg her på hjernebloggen handlede om. Der er altså igen tale om et konstant energiforbrug med relativt små forskydninger.

Kvalitet frem for kvantitet

Hvis man tænker på hjernen som en meget stor virksomhed, kunne man godt fristes til at tro, at energien må gå til administration, teknikere osv. I hjernen er den slags opgaver fx. vedligeholdelse af cellepolarisering, re-balancering af ioner og neurotransmittere. Men størstedelen af energien (75-85 procent) går faktisk til ‘rigtigt arbejde’ i form af aktionspotentialer, dvs. kommunikation mellem neuroner. Hjernen holder simpelthen aldrig pause, hvad energiforbrug angår. Og det er hele hjernen der bruger energien – ikke bare 10, 20 eller 50 procent.

Når du tænker skarpt, er det altså ikke et spørgsmål om mere eller mindre hjerneaktivitet. Det er derimod måden som hjernen arbejder som er kvalitativt anderledes.

Så hvis det føles som om hjernevindingerne er gået i stå, er de altså i virkeligheden i gang med at lave høje knæløftninger eller at løbe i små cirkler. De går ikke i stå.

Har hjernen et uudnyttet potentiale?

Vi kan ikke finde et uudnyttet potentiale kvantitativt i hjernen. Jeg har tidligere fortalt, at hjernestørrelsen ikke er afgørende. Og nu kan vi se, at der heller ikke er noget at hente i myten om de 10 procent. Man kan spekulere over, om det i virkeligheden ikke er mærkeligt at kigge efter potentialer i hjernen?

Hjernevæv, energiforbrug og hjerneaktivitet er ekstremt vigtigt når det handler om hjerneskade og koma. Her er der vitterligt et potentiale i at få disse fysiologiske egenskaber tilbage til normalområdet. Men for disse patienter henviser ‘uudnyttede potentialer’ jo til noget meget mere basalt end for almindelige mennesker.

For almindelige mennesker handler det som regel om noget helt andet end hjernen: det handler om at vi kan tænke og agere mere hensigtsmæssigt i forhold til nogle kulturelle normer. Og her vil psykologiske forklaringer nok sige noget mere meningsfyldt end forklaringer, der udelukkende peger på hjernen, som fx myten om de 10 procent.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.