.
Tænk, hvis du kunne dope dig selv til at præstere bedre til eksamen. Du får et lille skud af elektricitet ind i hjernen, og pludselig kan du både slippe for eksamensangst og få skærpet din koncentration.
Det er måske ikke et helt utænkeligt scenarie - udviklingen af såkaldt neurodoping er nemlig i fuld gang. Det er en teknologi, der kan hjælpe hjernen til at præstere bedre ved for eksempel at sende elektriske og magnetiske signaler ind i hjernen.
Men er det overhovedet muligt at bruge neurodoping til at score et 12-tal, og hvad kan konsekvenserne være? Er det for eksempel farligt at sætte strøm til sin hjerne?
Det undersøger Brainstorm-værterne i denne uges særepisode, der er optaget live på Experimentarium i København foran 125 gymnasieelever.
Arrangementet blev afholdt i forbindelse med Experimentariums arrangement 'Hjernedag 2023'.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Brainstorms værter får hjælp til at besvare deres spørgsmål af to forskere; med sig på scenen har de nemlig Andrew Stevenson, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, samt Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.
De fortæller blandt andet om, hvad neurodoping kan bruges til i dag, og hvilke etiske dilemmaer teknologien tager med sig.
Du kan høre podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app - bare søg på Brainstorm.
Vores hjerne fungerer lidt ligesom modellervoks
Inden for forskningen ses den største effekt ved neurodoping lige nu, når man genoptræner patienter - det kan være patienter, der har haft et slagtilfælde eller på anden måde har erhvervet sig en hjerneskade. Men ved hjælp af neurodoping vil nogle patienter for eksempel kunne tale eller bevæge armen igen.
Det kan lade sig gøre, fordi hjernen fungerer lidt ligesom modellervoks. Den kan altså formes og omformes gennem hele vores liv - et koncept, der måske er bedre kendt som neuroplasticitet.
Når neurodoping bliver brugt til for eksempel at genoptræne patienter, sættes der strøm til en patients hjerne. Det gør, at hjernen bliver snydt til at skabe kunstig plasticitet. Derfor bliver der skabt nye forbindelser i hjernen, som erstatter dem, der er blevet ødelagt ved for eksempel en hjerneskade.
Men hvad venter os i fremtiden? Kan vi en dag bruge neurodoping til at blive klogere og skærpe hukommelsen, så vi for eksempel kan præstere bedre til en eksamen? Og er det egentlig snyd? Eller er det bare ligesom at drikke en kop kaffe eller en cola, som mange af os jo i forvejen drikker på daglig basis, for at optimere os selv?
Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast.
I podcasten kan du også høre mere om:
- Hvorvidt neurodoping kan blive en kur mod tømmermænd?
- Hvad en coladåse har med hjerneteknologi at gøre?
- Om neurodoping kan forbedre din søvn?
