Læger Uden Grænser vil i december helt ekstraordinært fremskynde forsøg med ebola-medicin på mennesker og dermed springe nogle af de sædvanlige procedurer for godkendelse af medicin over.
Lægerne vil sammen med forskere fra forskellige Universiteter blandt andet teste, om de to stoffer Brincidofovir og Favipiravir, der endnu ikke har gennemgået alle kliniske tests, kan kurere ebola i Afrika, og hvilke bivirkninger der er forbundet med medicinen.
Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for nyheden. Blandt skriver vores læser Josefine Molzen til Spørg Videnskaben:
»Hvad kan de værste bivirkninger ved den uprøvede ebola-medicin være? Kan man forestille sig et skrækscenarie, hvor de medicinerede bliver til zombier?«
Ebola-zombier skal man ikke spøge med, så vi har taget fat i postdoc og biokemiker Magnus Kjærgaard fra Inano og Dandrite på Aarhus Universitet. Magnus Kjærgaard forsker i medicins molekylære funktion og har skrevet en kronik om ebola-medicin her på Videnskab.dk.
Han kan om ikke andet berolige Josefine med, at han ikke selv er bekymret for, at den eksperimentelle medicin er starten på en zombie-invasion.
»Jeg tror, at der er meget lidt videnskabelig dækning for at snakke om zombier overhovedet. Så det er heller ikke blandt de potentielle bivirkninger for de præparater, som man nu ønsker at teste mod ebola. Det er heller ikke sandsynligt, at medicinen gør folk sindssyge, så de kommer til at opføre sig som zombier. 'Worst case' er, at nogle mennesker dør af medicinen, men det er jeg nu heller ikke særligt bekymret for,« forsikrer Magnus Kjærgaard vores bekymrede læser.
Medicin ér blevet testet på mennesker
Grunden til, at Magnus Kjærgaard ikke er særligt bekymret for den uprøvede medicin, er, at selvom forsøgsmedicinen endnu ikke er godkendt til behandling af ebola, er den allerede blevet testet for bivirkninger på både dyr og mennesker.
Forskere og læger starter altid med at teste ny medicin på dyr, og hvis dyrene ikke viser nogle tegn på bivirkninger, tester man efterfølgende for bivirkninger i unge, raske mænd. Kun hvis de heller ikke udviser bivirkninger, går man videre til større kliniske forsøg, som dem der nu skal laves i Vestafrika.
LÆS OGSÅ: 'Sådan laver man ny Medicin (en gennemgang af faserne i medicinproduktion)'
\ Fakta
De to stoffer, som man sammen med blodtransfusioner fra ebola-helbredte ønsker at teste på mellem 10.000 og 20.000 afrikanere, er Brincidofovir og Favipiravir. Brincidofovir er en medicin under udvikling, som er designet til at virke mod virus som herpesvirus og kopper, der er virus, som angriber cellernes DNA. Ebola er ikke en DNA-virus, men Brincidofovir ser alligevel ud til at have en effekt på sygdommen. Det viser forsøg i reagensglas. Den første smittede amerikaner på amerikansk grund fik Brincidofovir som en del af sin behandling. Patienten døde fire dage efter. En anden amerikaner har også fået Brincidofovir og er sidenhen blevet erklæret ebola-fri. Favipiravir er designet til at virke mod RNA-virus som influenza, gul feber, vestnilfeber og mund- og klovsyge. Forsøg på mus har vist, at medicinen også virker mod ebola. En fransk sygeplejerske har fået Favipiravir som behandling for ebola. Hun overlevede sygdommen.
Medicinen, som Læger Uden Grænser vil afprøve, er altså allerede testet på raske mennesker, og der er ikke nogle hyppige bivirkninger forbundet med medicinen. Dyr og mennesker er heller ikke døde af medicinen indtil videre.
Magnus Kjærgaard fortæller i den sammenhæng, at de fremskyndede forsøg i Afrika derfor vil blive brugt til at kortlægge eventuelle sjældne bivirkninger og effektivitetsgraden af medicinen.
»Det kliniske forsøg vil give et overblik over, om der er nogle sjældne bivirkninger, som måske rammer 1 ud af 1.000 mennesker, der modtager medicinen, og om medicinen virker, som man håber på. Jeg har hørt, at man vil teste på mellem 10.000 og 20.000 mennesker, og når man laver så store forsøg, har man allerede etableret, at folk ikke dør eller har høj risiko for at få alvorlige bivirkninger af medicinen,« fortæller Magnus Kjærgaard.
Stort etisk problem
De ebola-ramte mennesker har dog høj risiko for at dø i de ekstraordinære forsøg med den eksperimentelle medicin alligevel. Det har de, fordi kliniske forsøg altid involverer en kontrolgruppe.
Det vil sige, at man ud af de 10.000 til 20.000 forsøgspersoner med ebola kun giver halvdelen den eksperimentelle ebola-medicin, mens den anden halvdel får et placebopræparat, altså en 'snyde-medicin' uden virkning.
Tester forskerne medicinen på 10.000 mennesker, vil 5.000 modtage et placebopræparat, hvilket betyder, at de fortsat vil have omkring 50 procent risiko for at dø af ebola.
Lægerne er altså i forskningen navn nødsaget til at undlade at give ebola-ramte mennesker medicin, der potentielt set kunne redde deres liv.
Den etiske problemstilling beskrev Nature i en artikel tidligere på året, og Magnus Kjærgaard mener, at den er vigtig at adressere.
»Det er i min verden et endnu større etisk dilemma, end om man afprøver medicin, der endnu ikke har været igennem alle kliniske tests. Spørgsmålet er så, om det er nødvendigt med den type forsøg, eller om man kan vurdere effektivitetsgraden af medicinen, selvom man giver den til alle de ebola-ramte uden at have en kontrolgruppe. Det er problemet, som forskerne skal finde et svar på, inden de tester,« fortæller Magnus Kjærgaard.
Forsker ville selv lade sig behandle
Magnus Kjærgaard er heller ikke i tvivl om, at man bør gøre, som Læger Uden Grænser nu gør. Alternativet er nemlig at lade 10.000 mennesker dø, uden at forsøge at redde dem.
\ Fakta
Ebola har per 11. november 2014 smittet over 14.000 mennesker og slået 5.177 ihjel. Sygdommen er gået hårdt ud over især landene Liberia, Sierra Leone og Guinea. Desuden har der været tilfælde af sygdommen i Nigeria, Mali, Spanien, Frankrig, Tyskland, England, Norge og USA. Kilde: Center for Disease Control
»Var det mig selv og mine børn, der blev ramt af ebola, ville jeg også gerne være med i de her forsøg. Derfor mener jeg også, at det er rigtigt at fremskynde de kliniske forsøg. Lægerne gør det jo heller ikke, hvis de ikke havde beviser for, at medicinen virker i en eller anden grad,« siger Magnus Kjærgaard.
Dertil kommer, at medicin først består den endelige prøve, når den bliver testet på en stor gruppe mennesker med en given sygdom.
Når det gælder ebola, er det ikke til at vide, hvornår læger og forskere får muligheden for at teste medicinens potentiale igen, og der skal nu engang syge mennesker til at teste, om en medicin virker.
Formålet med forsøgene i Afrika er da heller ikke kun at hjælpe i den nuværende ebola-epidemi.
»Det er ikke en gang sikkert, at man kommer igennem de kliniske forsøg og får produceret nye doser medicin, der kan hjælpe under dette udbrud af ebola. Det kan være, at man gennem forbedret hygiejne og blodtransfusioner kan få ebola-udbruddet under kontrol, inden den næste omgang medicin er klar. Men man vil så have medicin klar til næste gang, sygdommen bryder ud,« forklarer Magnus Kjærgaard.
LÆS OGSÅ: 'Derfor har vi alt for lidt ebola-medicin'
Udsigterne er gode - ingen zombier i denne omgang
Chancerne, for at medicinen virker og har minimale bivirkninger, er altså ret gode, hvis man spørger Magnus Kjærgaard.
Han forventer derimod ikke, at verden vil blive ramt af en zombie-invasion med udgangspunkt i medicinforsøg i Vestafrika.
Det er dermed svaret til Josefine, som får en Spørg Videnskaben-T-shirt med posten for det gode spørgsmål.
Vi takker også Magnus Kjærgaard for det gode svar.
Hvis du sidder med et spørgsmål eller en bekymring, der presser sig på, er du altid velkommen til at skrive ind til os på sv@videnskab.dk.
