KORT NYT FRA UDLANDET:
Der er godt nyt til alle kakaodrikkere, tedrikkere og frugtspisere. Et nyt tysk studie viser nemlig, at de tre tings indhold af stoffet flavanol kan hjælpe velfungerende hjerter til forblive velfungerende, når de ældes. Det skriver The Guardian.
Undersøgelsen viser, at midaldrende, der drak to flavanolholdige drikke om dagen i en måned, havde lavere blodtryk og kolesteroltal end en kontrolgruppe, som drak lignende drikke uden flavanol.
Studiet er et af de første til at undersøge, hvilken effekt flavanol har på allerede raske mennesker. Tidligere studier har i højere grad undersøgt effekten af flavanol hos mennesker med for eksempel højt blodtryk.
Hos de forsøgspersoner, som indtog flavanolholdige drikke to gange om dagen, faldt blodtrykket tre procent, mens deres kolesteroltal faldt fire procent sammenlignet med kontrolgruppen.
Studiet er publiceret i tidsskriftet British Journal of Nutrition.
Læs også:
Kakao forbedrer ældres hukommelse
Chokolade beskytter mod slagtilfælde
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
mft































