Kakao forbedrer ældres hukommelse
Et særligt stof, som især findes i kakao, forbedrer ældres hukommelse og giver dem mere blod i hjernen, viser ny forskning. Det kan muligvis åbne op for en forebyggelse af demens, mener forsker.

Med alderen får vi mennesker en dårligere hukommelse. Men ny forskning peger på, at stoffet flavanol fra kakaobønner kan hjælpe med at holde evnen til genkende ting, vi lige har set, skarp. (Foto: Shutterstock)

Med alderen får vi mennesker en dårligere hukommelse. Men ny forskning peger på, at stoffet flavanol fra kakaobønner kan hjælpe med at holde evnen til genkende ting, vi lige har set, skarp. (Foto: Shutterstock)

Det er nok de færreste, der ser frem til at blive ældre. Blandt andet fordi ens hukommelse bliver sløv. Men måske man kan gøre noget for at bremse denne udvikling.

En spritny undersøgelse, udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Neuroscience, viser nemlig, at ældre forbedrer evnen til at genkende objekter, de lige har set, hvis de spiser stoffet flavanol fra kakaobønner som kosttilskud i tre måneder.

»Med undersøgelsen viser vi, at der er en kausal sammenhæng mellem indtag af flavanol og en forbedret hjernefunktion og evne til at genkende objekter. Stoffet påvirker evnen til at genkende i så høj grad, at nogle ældre kan få deres normale evne tilbage,« skriver seniorforsker bag undersøgelsen, Scott A. Small, i en mail til Videnskab.dk. Han er professor i neurologi ved Columbia University.

Scanninger af de 37 ældre forsøgspersoners hjerner afslørede samtidig, at et særligt område i hjernen, der er knyttet til vores arbejdshukommelse (se faktaboks), havde mere blod i vævet efter de tre måneder. Det tyder på, at aktiviteten af cellerne i området var øget.

Fakta

Arbejdshukommelsen varetager de informationer vi lige har fået ind. Den er også kendt som korttidshukommelsen. Arbejdshukommelsen er primært styret af et område i hjernen, der kaldes hippocampus.

I hjernens hippocampus findes et område ved navn dentate gyrus, og det er knyttet til vores evne til at genkende objekter eller mønstre, som vi har set lige inden.

Kilde: Den Store Danske

Det er godt nyt, da det peger på, at hjernens funktion i dette område rent faktisk bliver forbedret hos de ældre, vurderer Simon Fristed Eskildsen, lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og forsker på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab.

»Det er et interessant studie, der viser, at et indtag af flavanol måske kan bremse første skridt i udviklingen af demens. Ved at symptombehandle kan det forbedre livskvaliteten for de ældre,« siger Simon Fristed Eskildsen. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i en nedsættelse af ældres hjernefunktion i forbindelse med Alzheimers.

Kakaopulver gjorde tricket

Det amerikanske forskerhold fra Columbia University og New York University gav 37 raske forsøgspersoner i alderen 50 til 69 år enten en høj dosis af flavanol eller en lav dosis flavanol.

Den høje dosis kom i pulverform på 900 milligram og skulle tages en gang om dagen i 3 måneder. Den lave dosis flavanol var kun på 45 milligram og skulle ligeledes tages en gang om dagen i 3 måneder. Flavanolpulveret var udvundet fra kakaobønner og blev blandet op med mælk eller vand.

Det farvede område på billedet svarer til det sted i hjernen, der kaldes dentate gyrus. Dette område bliver mindre aktivt, når vi bliver ældre, og samtidig bliver vi dårligere til at genkende objekter eller mønstre, vi lige har set. (Foto: Scott A. Small)

Så testede forskerne forsøgspersonernes evne til at genkende billeder af abstrakte figurer i begyndelsen af studiet og efter de tre måneder.

Her viste resultatet, at:

  • Højdosis-gruppen havde gennemsnitligt forbedret deres reaktionstid med over et halvt sekund fra en genkendelsestid på cirka 4,5 sekunder til cirka 3,9 sekunder.
     
  • Lavdosis-gruppen viste ikke nogen betydelig forskel.

»Det svarer til, at de forsøgspersoner, der havde en genkendelsesevne som en normal 60-årig, gik til at have en genkendelsestid som en 30-40-årig,« vurderer Scott A. Small.   

Resultatet blev samtidig understøttet af fMRI-hjernescanninger (se faktaboks), der viste, at hjerneområdet dentate gyrus havde fået en øget blodvolume hos høj-dosis-gruppen - det vil sige en større mængde blod i vævet. Dentate gyrus er et hjerneområde, som er forbundet med vores arbejdshukommelse og evne til at genkende objekter, og som bliver mindre aktivt med alderen.

Fakta

Cirka 11 procent af den vestlige befolkning over 65 år rammes af demens og risikoen for at få det stiger kraftigt med alderen. Demens er en fællesbetegnelse for en række kroniske og ofte fremadskridende sygdomme i hjernen, som fører til tab af intellektuelle funktioner.

Man har endnu ingen kur mod demens.

Kilde: Sundhed.dk

»Hjernescanningerne peger på, at stoffet påvirker vævet omkring dentate gyrus, så der sker en øget blodvolume. Det peger på, at der enten er kommet flere hjerneceller, eller at der sker en øget aktivitet i området, så cellerne har brug for mere ilt og næringsstoffer,« siger Simon Fristed Eskildsen.

Flavanol giver kun effekt hos ældre

Hvis den ivrige læser nu tænker, at man bare kan sluge en masse kakao og booste sin hjerne, så er der dårligt nyt. Effekten sætter sandsynligvis kun ind hos ældre med dårlig hukommelse.

»Flavanol er ikke et vidundermiddel, der kan booste vores normale hjernefunktion. Men meget forskning peger efterhånden på, at stoffet kan gå ind og genoprette en ellers nedsat funktion i hjernen og øge blodvolumen i vævet. Det er både underbygget med mus, aber og mennesker nu,« siger Simon Fristed Eskildsen.

Flavanol findes også i æbler, vin og noget the, men det er i meget små mængder. Hvis man skal have 900 milligram flavanol, svarer det til at spise over ét kilo mørk chokolade. 

Fakta

fMRI står for functional Magnetic Resonance Imaging. fMRI-scanninger afslører hjernens aktivitet ved at måle på blodgennemstrømningen i hjernen.

Teknologien baserer sig på antagelsen, at når der er øget celleaktivitet et bestemt sted i hjernen, så flyder der mere blod til området.

Kilde: Engelsk Wikipedia

Det vides endnu ikke, hvorfor flavanol har denne positive virkning på kroppen. Samtidig kan flavanol deles op i flere kemiske varianter, og man ved ikke med sikkerhed, hvilke varianter der virker. Men det lader altså til, at flavanol-typen (-)-epicatechin fra kakaobønner har en klar virkning.

Faktisk mener forskere også, at flavanolen i chokolade beskytter mod slagtilfælde.

Flere forsøgspersoner næste gang

Selvom resultatet er lovende, er både Scott A. Small og Simon Fristed Eskildsen enige i, at forsøget skal gentages, så man har et større datagrundlag at konkludere ud fra.

»Det er et spændende resultat, men det kræver lidt flere forsøgspersoner, før flavanol fra kakao kan bekræftes som et virksomt middel til at mindske disse aldersrelaterede symptomer i hjernen. Derudover ville det også være interessant at slå helt fast, om det er arbejdshukommelsen og evnen til at genkende, der bliver forbedret, og ikke reaktionsevnen der bliver hurtigere,« siger Simon Fristed Eskildsen.

Indtil da må vi bare håbe, at et stort glas efterårskakao kan andet end bare smage godt og måske endda give et lille boost til hjernen.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk