Kaffegrums og teblade gør bagværk sundere ifølge nyt studie

Kaffegrums kan bruges til at gøde dine planter, til at vaske hænder, ja, endda til at lave cement: Når det kommer til det sorte grums, er der tilsyneladende ingen grænser for, hvad det kan bruges til.

Det udsagn er endnu engang blevet tryktestet - denne gang i et nyt saudiarabisk studie. Her har forskerne taget rester fra både te- og kaffebrygning, renset det, pulveriseret det og tilføjet de pulveriserede teblade og kaffegrums i en melblanding, som bagefter blev brugt til at lave sandkage.

Resultatet: En sundere kage, der har en længere levetid og er rig på antioxidanter som polyfenol, der menes at styrke immunforsvaret.

I en pressemeddelelse skriver forskerne, at det tilmed er en bæredygtig løsning:

»Vores projekt kan hjælpe med at finde nye veje til at genbruge et ellers spildt produkt og forbedre fødevarernes næringsværdi,« siger forskerne bag studiet fra King Faisal University.

Det kan de have ret i, mener Rime Bahij, der er lektor ved Institut for Grøn teknologi på Syddansk Universitet og forsker i naturstoffer og udnyttelse af restprodukter fra blandt andet mad og landbrug.

Hun er ikke overrasket over de egenskaber, som te- og kafferester besidder.

»Men det er forholdsvis nyt, at de har brugt resterne i kager, hvor de også kan måle indholdet af polyfenoler, samt deres positive effekt på holdbarheden på kagerne,« siger hun til Videnskab.dk.

Vigtig næring bliver i koppen

Når vi drikker en kop te, smider vi tebrevet ud efter nogle minutter. Vandet har skiftet farve og dufter dejlig parfumeret, og så er der ikke brug for den lille smagsgiver længere.

Kaffegrums lider samme skæbne; kaffen drikkes, og grumset bliver i bunden af stempelkanden eller i kaffefiltret.

I det nye studie anslår forskerne således, at vi smider hele 90 procent af kaffe og te-produkter ud ved en almindelig brygning. Men når vi udnytter så lidt af produktet, går vi for eksempel glip af stofgruppen polyfenoler.

»Det er meget begrænset, hvor meget polyfenoler, der trækkes ud i vandet, når vi brygger kaffe eller te. De skriver, at hele 72 procent er tilbage i grumset, hvilket nok er meget rigtigt,« siger Rime Bahij.

Kaffebønner og teblade er også rige på andre antioxidanter, som vi ikke får udnyttet til fulde ved blot at drikke te og kaffe - antioxidanter, der blandt andet kan hjælpe kroppen i sin produktion af celler.

Kaffegrums er relaterbart

Hvis du hverken drikker kaffe eller te, kan du sagtens gøre dine kager sundere på anden vis.

Ifølge Rime Bahij kan mange andre planter bruges til at udtrække polyfenoler og udnytte dem i forskellige sammenhænge. Mange planter producerer nemlig stofferne.

Hun kommer med flere forklaringer på, hvorfor det ofte er kaffe, der laves studier om.

»For det første er det jo en fødevare. Så det, at du kan tage en fødevarerest og bruge i produktionen af en anden fødevare, gør reguleringen nemmere. For det andet er der et stort forbrug af det. Vi drikker meget kaffe og te,« siger Rime Bahij.

Kaffen står foran os på kontoret, på værkstedet og på morgenbordet. Derfor er det nemt at forholde sig til kaffegrums og nemt at acceptere kaffe i sin mad i stedet for kunstige, kemiske produkter, påpeger Rame Bahij.

Bruges allerede i kosmetik

I dag er det allerede muligt at købe produkter, hvor stofferne i kaffen bliver udnyttet. Restprodukter fra kaffeproduktionen bliver for eksempel brugt i Danmark i produktion af kosmetik.

»Ligesom forskerne i studiet udvinder de her polyfenoler fra kaffen og laver det om til pulver, så laver et dansk firma ved navn Kaffe Bueno også kafferester om, så det kan bruges i kosmetik,« siger Rime Bahij.

Hun kunne derfor sagtens forestille sig, at virksomheder ville begynde at lave kaffegrums til pulver, som bagefter sælges til at blive brugt i kager.

Dog bør det testes lidt mere, før det kan komme i produktion. I studiet måles der ikke efter, hvor meget koffein der er tilbage i det pulveriserede kaffepulver, og heller ikke efter tungmetaller eller for eksempel pesticider, som kan være til stede i høje værdier i forhold til det tilladte i fødevarer, forklarer Rime Bahij.

Men det er vigtig viden at have, hvis pulveret skal i produktion, mener hun.

En fordel ved studiet er, at de efterligner den kaffebrygning, vi kender, og ikke laver en kunstig proces, der blot skal vise teblade og kaffes potentielle egenskaber.

»De laver det i vand, hvilket er fornuftigt. For det er jo sådan, det skal bruges i produktionen, så det faktisk er et restprodukt fra kaffeproduktion,« siger Rime Bahij.

Rime Bahij har selv været involveret i et studie, hvor de bruger restprodukter fra landbruget til produktion af polyfenoler til brug i kosmetik. Som hun nævner, er der antioxidanter overalt - og landbruget er ingen undtagelse.