Jeanette blev ængstelig og isoleret af COVID-karantæne. Nu ved forskerne mere om hvorfor

Jeanette Grindbakken havde gået til psykolog i fem år og var godt i gang med at trappe ned på sin medicin.

Men en dag i marts 2020 blev nedlukning af Norge - ligesom i Danmark - indført for at begrænse spredningen af coronavirus.

På dette tidspunkt boede Jeanette Grindbakken i et bemandet botilbud.

Fællesarealerne blev lukket, og hun sad alene inde i sin lejlighed.

»Jeg kunne ikke møde min behandler. Alt foregik over telefon. Jeg blev mere og mere isoleret og ængstelig,« fortæller hun.

For Jeanette Grindbakken handlede meget af frygten om at miste kontakten med sine nærmeste.

»Jeg bor et stykke fra min familie og vidste ikke, hvor lang tid der ville gå, før jeg kunne møde dem igen.«

Klar stigning i angst efter karantæne

I et nyt studie har forskere fulgt over 100.000 personer fra Norge og Island under og efter pandemien. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet BMC Medicine.

Studiet viser en tydelig stigning i angst og depression efter perioder med isolation og karantæne.

Risikoen for at udvikle symptomer på angst og depression steg, i takt med hvor længe isolationen varede. Det var særligt markant for dem, der sad isoleret i mere end fire uger.

Folk med og uden psykiske problemer reagerede nogenlunde ens

Seniorforsker Helga Ask ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), og professor i psykologi Asle Hoffart ved forskningsinstituttet Modum Bad er blandt forskerne bag studiet.

Helga Ask fortæller, at symptomerne kunne vare længe, efter at karantænen var overstået.

»Vi ser, at symptomerne gradvist aftager over tid. Alligevel var symptomniveauet, selv efter mere end fire uger, fortsat højere hos dem, der havde været i karantæne, sammenlignet med dem, der ikke havde været i karantæne.«

Et uventet fund var, at både personer med og uden tidligere psykiske problemer reagerede nogenlunde ens på isolation.

»Det tyder på, at det er karantænen i sig selv, der har forstærket symptomer på psykisk lidelse,« siger Asle Hoffart.

Så ingen mening længere

Jeanette Grindbakken måtte øge sin medicin igen efter nedlukningen.

»Dosis blev øget til mere, end jeg havde brug for, før jeg begyndte nedtrapningen,« fortæller hun.

Selvdestruktiv adfærd, som ellers var ophørt, vendte tilbage, og Jeanette Grindbakken blev indlagt på hospitalet flere gange.

»Jeg begyndte at aflyse mine ambulante aftaler, fordi jeg ikke længere kunne se nogen mening med dem,« fortæller hun.

Det nye studie viser også, at flere omgange med karantæne havde større konsekvenser for den psykiske sundhed. Personer, der sad i karantæne ad flere omgange, rapporterede om flest symptomer.

Da de strenge restriktioner blev lempet, og hverdagen gradvist vendte tilbage til normalen, havde Jeanette Grindbakken det fortsat svært.

»Jeg var så vant til at være isoleret. Det var krævende at gå ud, møde mennesker og komme i gang med livet igen.«

Hun valgte at flytte tættere på sin familie.

»Det var i tilfælde af, at samfundet skulle blive lukket ned igen,« fortæller hun.

Især kvinder, unge og personer med økonomiske udfordringer rammes

Stéphanie Le Hellard er professor ved Klinisk Institut ved Universitetet i Bergen. Hun er ikke overrasket over resultaterne i det nye studie.

Stéphanie Le Hellard var projektleder for et studie kaldet BRY.DEG2020, som blev gennemført ved Universitetet i Bergen. I dette projekt undersøgte forskerne, hvilken effekt pandemien og restriktionerne havde på befolkningens psykiske helbred.

Hun fortæller, at det nye studies resultater stemmer godt overens med det, Bergen-forskerne fandt frem til.

»Vi så en stigning i symptomer på angst og depression i perioden under karantæne og nedlukning. Vi så især en stigning blandt kvinder, unge og personer med økonomiske udfordringer,« fortæller Stéphanie Le Hellard.

Hun peger på dårlig søvn, mangel på fysisk aktivitet og mindre socialt samvær under pandemien som medvirkende årsager til stigningen i angst- og depressionssymptomer.

»Vi ved nu, at det er vigtigt at skubbe folk til at fastholde deres rutiner, hvis der kommer en ny pandemi. Gode rutiner for søvn, aktivitet og socialt samvær er utrolig vigtige faktorer for at opretholde en god psykisk sundhed,« fortæller hun.

Tjekliste til fremtiden

Forskerne bag det nye studie understreger, at karantænerne sandsynligvis var nødvendige under pandemien.

Asle Hoffart mener dog, at fundene i studiet viser, at vi bør være mere bevidste om de psykiske omkostninger, som disse tiltag kan have.

Både Helga Ask og Asla Hoffart peger på, at personer, der gentagne gange må i karantæne, kan have behov for opfølgning og planlægning.

Temaet for Verdensdagen for Psykisk Sundhed 2025 handlede om at styrke vores psykiske beredskab for at skabe modstandsdygtighed i krisetider (Verdensdagen for Psykisk Sundhed fejres hvert år den 10. oktober for at øge bevidstheden om psykiske sundhedsproblemer globalt).

»Deres tjekliste for psykisk beredskab er meget relevant, hvis man skulle befinde sig i en situation som den, vi stod i under corona,« siger Helga Ask.

Tjeklisten finder du her eller oversat til dansk i faktaboksen herunder.

Har det godt i dag

Fem år efter, at Norge lukkede ned, fortæller Jeanette Grindbakken, at hun har det godt igen.

»Det tog lang tid. Det er først det seneste halve år, at jeg har haft det godt igen,« fortæller hun.

Jeanette Grindbakken fortæller også om en ændring i behandlingsforløbet efter pandemien, som har været positiv.

»De dage, hvor jeg ikke magter at møde op på behandlerens kontor, kan jeg alligevel gennemføre mine timer digitalt,« slutter hun.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.