Patienter med inflammatorisk tarmsygdom har forhøjet risiko for angst og depression

Patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) har 40 procent større risiko for at udvikle psykiske sygdomme som angst og depression.

Det viser et nyt studie fra forskere ved Aalborg Universitet, der er publiceret i eClinical Medicine.

»Vi forventede, at vi ville finde en sammenhæng til angst og depression,« siger Tania Hviid Bisgaard, læge og en af forskerne fra grundforskningscenteret PREDICT, Klinisk Institut ved Aalborg Universitet, der står bag studiet.

»Men det er bemærkelsesværdigt, at vi kunne finde den så langt tilbage i tiden: At risikoen er forøget længe før og fortsætter med at være forøget længe efter diagnosen.«

»Det bekræfter, hvad vi begynder at vide om, hvordan sygdomme i tarm og hjerne spiller sammen,« siger Tania Hviid Bisgaard og henviser til, at der allerede er en masse forskning i den såkaldte 'gut-brain-axis', der viser, at tarmmikrobiomet påvirker det meste af kroppen.

Det nye studie er et såkaldt registerstudie, som finder et statistisk sammenfald mellem inflammatorisk tarmsygdom og psykiske sygdomme, men denne type studie kan ikke fastslå en årsagssammenhæng - altså i hvor høj grad tarmsygdommen eventuelt fører til psykisk sygdom eller omvendt.

Risiko stiger med tiden

Forskerne har analyseret risikoen for at udvikle psykiske sygdomme som angst og depression hos patienter med IBD - både før og efter deres diagnose.

Det har de gjort for at forstå byrden af psykisk sygdom over tid hos patienterne.

.

Forskerne har brugt de danske nationale registre til at inkludere mere end 22.000 patienter med IBD og mere end 110.000 matchede individer fra baggrundsbefolkningen.

De 110.000 matchede individer er en referencegruppe, som forskerne bruger til at sammenligne forekomsten af psykisk sygdom med. På baggrund af denne sammenligning kan forskerne regne den øgede risiko for psykisk sygdom hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom ud.

Studiet viser, at patienter med IBD har en højere risiko for at udvikle depression og angst og for at bruge antidepressiv medicin allerede fem år før diagnosen og fortsat i mindst ti år efter diagnosen.

Risikoen var højest omkring diagnosetidspunktet, og patienter diagnosticeret med IBD efter 40-års alderen havde den største forøgede risiko:

• I de 5 år før IBD-diagnosen var risikoen for både angst og depression øget med 40 procent
• I de 10 år efter diagnosen var risikoen for angst øget med 30 procent, og risikoen for depression var øget med 50 procent

Der er tale om psykiske sygdomme, der er registreret i sundhedssystemet - for eksempel at have været indlagt på et hospital - og dermed er der altså tale om en »decideret sygelig tilstand« påpeger Tania Hviid Bisgaard.

»Vores studie understreger vigtigheden af at udrede for og behandle psykisk sygdom hos patienter med IBD - særligt omkring diagnosetidspunktet,« siger forskeren.

Ifølge Maj Vinberg, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, er det mest interessante ved studiet, at forskerne allerede kan se, at der sker noget fem år før tarmdiagnosen.

»Det er studiets styrke,« siger hun og tilføjer:

»De her mennesker bliver inden deres diagnose med en tarmsygdom behandlet for depression og angst. Spørgsmålet er, om vi kan vende det om; måske er det symptomer på tarmsygdom? Vi overser, at folk præsenterer sig med nervøsitet, ubehag og træthed - men måske er det fordi tarmen ikke fungerer så godt. I stedet tolker vi det, som om det er fordi patienter har angst og depression, og foreslår dem samtaleterapi,« siger Maj Vinberg.

Hvad kan årsagen være?

Ifølge Tania Hviid Bisgaard viser studiet, at der er et behov for forskning i, hvilke mekanismer, der ligger bag sammenhængen mellem sygdommene, for det står ikke klart i studiet.

»Jeg hælder til at tro, at det skyldes noget inflammatorisk, der er i gang i kroppen, men ikke er slået igennem med tarmsymptomer,« siger hun og tilføjer:

»Men det kan også være fælles genetiske faktorer, der kan føre til en øget sårbarhed for begge sygdomme.«

Og så kan det måske også skyldes, at en depressionsdiagnose kan ændre måden, man lever (og spiser), som kan påvirke tarmfloraen - og mikrobiomet - og som kan føre til udvikling af tarmsygdom.

»Der er mange fælles mekanismer, der kan forværre hinanden,« understreger Tania Hviid Bisgaard.

Men selvom studiet ikke kan konkludere, hvorfor der er en øget sammenhæng mellem inflammatorisk tarmsygdom og psykiske sygdomme, er der brug for at udvikle effektive strategier for at forbedre udredningen og behandlingen af depression og angst hos patienter med IBD, mener Tania Hviid Bisgaard.

»Det er vigtigt at have et helhedsorienteret blik på patienterne - i det her tilfælde: Ikke bare at behandle tarmpatienter. Men det viser sig ofte at være et problem, når patienter fejler mere end én ting,« siger hun.

Det er Maj Vinberg enig i. Hun mener, at vi kan bruge studiet til at gøre opmærksom på, at patienter tit fejler flere ting samtidigt, og at hjernen og vores tarmsystem hænger tæt sammen.

»Der er ingen tvivl om, at hjernen og vores kroppe ikke kan adskilles. Derfor er det vigtig, at mennesker som kommer med angst- og depressions-symptomer udredes og 'screenes' for, om de kan have andre årsager til symptomerne,« siger hun og til tilføjer:

»Idet mange af de kliniske symptomer - som eksempelvis løs mave, uro og sommerfugle i maven - både kan ses ved angst og som symptomer på inflammatoriske tarmsygdomme.«

Studiet er et samarbejde mellem Grundforskningscenteret PREDICT ved Aalborg Universitet og forskere fra Harvard Medical School og Mount Sinai i New York.

Opdatering 20. oktober kl. 8.45: Afsnit om manglende årsagssammenhæng er indsat i indledningen, og for at tydeliggøre dette er overskriften er ændret fra 'Inflammatorisk tarmsygdom kan føre til angst og depression' til 'Patienter med inflammatorisk tarmsygdom har forhøjet risiko for angst og depression'. Faktaboksen 'Så mange led af psykisk sygdom' er tilføjet 22. oktober kl. 22.47.