Sædceller og æg passer sammen. Når de mødes, kan der komme et afkom ud af det. Men kan der også, når to æg mødes? Eller to sædceller?
Svaret er ja. Forskere har for længst fundet ud af at lave liv ud fra to biologiske mødre eller fædre. Der er dog tale om mus, men her kan man altså skabe unger, uden at det modsatte køn er involveret.
Nu er forskerne blevet endnu bedre til det. For første gang nogensinde har et kinesisk hold af stamcelleforskere skabt mus, der kun har to fædre, og som noget nyt er så levedygtige, at en af dem også blev voksen.
»Det er en imponerende præstation,« lyder reaktionen fra Joshua Brickman, professor i stamcelle- og udviklingsbiologi ved Københavns Universitet.
Han har ikke været involveret i studiet, men finder det interessant. Han understreger dog, at det nye er, at musene nu for alvor er levedygtige. Hidtil har de måske overlevet fødslen, men ikke meget mere end det.
Ifølge Joshua Brickman var det en større videnskabelig begivenhed, da det for første gang overhovedet lykkedes at skabe mus af forældre med samme køn. Alligevel anerkender han den nye landvinding, fordi den viser, at nogle helt særlige gener er afgørende for, at man kan lave museunger fra to museforældre af samme køn - og ikke mindst, at ungen også er levedygtig.
Har ændret generne
De helt særlige og afgørende gener, Joshua Brickman nævner, kaldes ’imprintede gener’ (prægning af gener). Udtrykket betegner, at genernes virkning er bestemt af, hvilken forælder de kommer fra.
For at lave en museunge – såvel som menneskebørn - skal de imprintede gener komme fra både en far og en mor. Det gør de selvsagt ikke hos mus med forældre af samme køn, og det er dén barriere, som forskerne har måttet overvinde.
Tidligere er nogle af de samme kinesiske forskere lykkedes med at ændre de imprintede gener syv steder. Det har de gjort hos fædre-mus, så de kom til at ligne moderens genom. Problemet har dog været, at museafkommet typisk kun har overlevet fødslen eller til kort derefter på grund af medfødte abnormiteter og udviklingsforstyrrelser.
\ Læs også
I det nye forsøg har forskerne manipuleret med endnu flere steder på de imprintede gener end nogensinde før, nemlig 20 steder, der opfattes som afgørende. Desuden har forskerholdet haft succes med at få hanmusenes sædceller til at udvikle sig til forstadier til ægceller. Herefter blev æggene sat op i hunmus’ livmoder, og hunmusene har så født to musefædres unger, hvoraf en af dem på opsigtsvækkende vis har klaret den til voksenalderen.
»Imponerende« - men mange forhindringer skal stadig overvindes
»Det er imponerende forskning, fordi det kræver enormt mange teknikker at lykkes med. Laboratoriemæssigt er det tungt og derfor meget svært at gøre efter,« lyder vurderingen fra en anden dansk professor på området Jens Fedder, der forsker i fertilitetsbehandling ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
Han mener, at det kinesiske studie, som han ikke selv har andel i, først og fremmest er lykkedes med at vise, at det kan lade sig gøre, men også, hvor de biologiske grænser for reproduktion ligger.
\ Læs også
Selvom det kinesiske fremskridt er markant, er tidligere tiders forhindringer ikke væk. Det er stadig kun et begrænset antal embryoner (fostre), der var levedygtige indtil fødslen med den nye teknik - beskedne 11,8 procent.
Selvom musene levede efter fødslen, havde de fleste desuden udviklingsdefekter, som for eksempel forhindrede dem i at die effektivt, hvorfor de døde. I sidste ende overlevede kun en mus til voksenalderen. Alle musene var desuden sterile og kunne altså ikke selv få nye museunger.
Vil også prøve på aber
De kinesiske forskere er godt klar over både landvinding og begrænsninger i deres resultater.
Men forskerne har altså nu påvist, at de imprintede gener formentligt er den stærkeste barriere for pattedyrs enkønnede reproduktion - og samtidig at barrieren kan overvindes.
»Dette arbejde vil hjælpe med at løse en række begrænsninger i stamcelle- og regenerativ medicinforskning,« håber en af forskerne fra det kinesiske hold Wei Li ifølge en pressemeddelelse.
I pressemeddelelsen fremgår det også, at forskerholdet vil fortsætte med at studere, hvordan ændringer af imprintede gener kan føre til embryoner med højere udviklingspotentiale, ligesom de vil prøve teknikken af på større dyr såsom aber.
Urealistisk scenarie for mennesker
På trods af de lovende kinesiske resultater, er det højst usandsynligt, at det samme nogensinde vil kunne håndteres hos mennesker. Primært af etiske årsager, men også, fordi det ville være ekstremt udfordrende rent teknisk, mener professor Joshua Brickman fra Københavns Universitet.
»De opnår ikke fantastiske tal. Det er ikke tal, der nogensinde ville få nogen til at prøve dette med mennesker,« siger han.
Han mener, at kineserne alene er lykkedes med at bevise en pointe, nemlig hvor vigtige de imprintede gener er for reproduktion. Han er dog godt klar over, at forskningen vil få folk til at tænke, at to mennesker af samme køn i fremtiden vil kunne få biologiske børn sammen uden genetisk indblanding fra det modsatte køn.
»Der et oplagt at tænke, om homoseksuelle mænd nu kan få børn sammen. Men det er vi på ingen måde i nærheden af,« slår han fast og forklarer hvorfor:
»Hvem kender konsekvenserne? Disse modifikationer kan forårsage kræft eller et vilkårligt antal sygdomme og problemer, herunder sterilitet, og som et resultat vil denne tilgang næppe nogensinde blive brugt på mennesker,« vurderer Joshua Brickman.
Professor Jens Fedder er ikke lige så afvisende. Han mener godt, at man i fremtiden måske vil kunne gøre to lesbiske kvinder til biologiske mødre til det samme barn. Men også, at der skal meget mere viden til, før det bliver muligt.
»For der er meget langt fra mus til mennesker. Mange ting går lettere i mus, som man ikke kan gentage hos mennesker,« siger han.
Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Stem Cell.
