Malaria smitter hvert år over 200 millioner mennesker. Af dem dør omkring 650.000 – hovedsagligt børn under fem år. Specielt Afrika er hårdt ramt.
Forskere over hele verden kæmper for at finde en vaccine eller medicin, der endegyldigt kan bringe antallet af ofre for den frygtede sygdom ned.
De seneste mange år er der kommet mange ’gennembrud’ i kampen mod malaria, men indtil videre venter vi stadig på, at forskningen bliver omsat til et håndgribelig præparat, der kan redde liv.
Hvor længe skal vi vente endnu?
Vi har spurgt to danske forskere om, hvornår de forventer, at kampen mod malaria bliver vundet og hvordan.
Seniorforsker Michael Theisen og adjunkt Thomas Lavstsen fra Statens Serum Institut og Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi arbejder begge med at finde en vaccine mod malaria. De erkender begge, at der godt kan gå mange år endnu.
Derfor tager det så lang tid
Michael Theisen forklarer:
»Fra man får en god idé på universitetet, til man kan have en vaccine, går der mange år. For det første skal man overbevise sine kolleger om, at ideen er god, og for det andet skal man finde penge til at lave de kliniske undersøgelser – rigtigt mange penge.«
»Man hører tit om et nyt gennembrud i udviklingen af en kur mod malaria, men hvis gennembruddet er kommet i forskningen, går der rigtigt mange år, før man kan stå med en vaccine mellem hænderne.«
»Den store hurdle for os er at gå fra den akademiske verden til den produktorienterede verden. Hele arbejdet med at udvikle en vaccine og markedsføre den, er universiteterne slet ikke gearet til,« siger han.
Man skal først forstå alle detaljerne
Michael Theisens kollega Thomas Lavstsen har for nylig publiceret en artikel i det velansete videnskabelige magasin PNAS om sin nye opdagelse om malaria, som han foreslår at bekæmpe med kroppens egen evne til at udvikle immunitet.
Selvom opdagelsen åbner for nye spændende muligheder for vaccinering mod malaria, bemærker han, at der går lang tid, før vi kan forvente, at forskningen bliver omsat til en anvendelig vaccine.
»Det tager lang tid af flere forskellige årsager. I min forskningsgruppe har vi fundet et gen i malaria, hvis protein-produkt er et oplagt mål for en effektiv vaccine mod sygdommen. Det er vi ret sikre på. Men proteinet er relativt stort, og vi ved ikke, præcis hvordan proteinet fungerer, når malaria er inde i en menneskekrop.«
»Vores arbejde fremover går ud på at forstå proteinets funktion for parasitten og efterligne i laboratoriet, hvordan proteinet fungerer i kroppen. Først derefter kan vi gøre os forhåbninger om at lave en vaccine, der kan testes på mennesker. Det tager meget lang tid at komme derhen,« siger Thomas Lavstsen.
Ikke desto mindre er der de seneste år sket store fremskridt i retning mod en vaccine, hvor forsøg i både fase to og fase tre er i gang. Her benytter forskere forskellige strategier i krigen mod malaria.
Malaria kan rammes flere steder
Den store hurdle for os er at gå fra den akademiske verden til den produktorienterede verden. Hele arbejdet med at udvikle en vaccine og markedsføre den, er universiteterne slet ikke gearet til
Michael Theisen
Et godt ordsprog i enhver krig er ’kend din fjende’. Det er netop, hvad forskerne prøver på for på den måde at finde en svaghed ved malaria, de kan angribe.
Malaria er en parasit, der lever en del af sit liv i myg og en anden del af sit liv i mennesker.
Flere forskere har foreslået metoder til at bekæmpe malaria ved at bekæmpe de myg, som parasitten lever i.
Eksempelvis har forskere fra Imperial College i London foreslået, at man kan bringe en hel hær af steriliserede hanmyg i spil. Ved at lade de steriliserede hanmyg ’parre sig’ med hunner i naturen, vil forskerne mindske antallet af myg i den næste generation af smittebærere.
Det er dog ikke en metode, som Michael Theisen har meget tiltro til.
»Det er utroligt svært at overskue de økologiske konsekvenser ved at reducere kraftigt i antallet af myg. Ydermere er det svært overhovedet at sørge for, at mængden af myg bliver bragt ned. Jeg tror, at malariaparasitten i sig selv skal bekæmpes og ikke kun myggene,« siger han.
Malaria skal bekæmpes i mennesker
Hvis Michael Theisen har ret i, at malariamyggene ikke kan bekæmpes, så er det i mennesket, kampen skal stå.
I mennesket gennemgår malariamyggen flere forskellige stadier i sin livscyklus. Det giver forskerne flere arenaer, hvor kampen mod malaria kan foregå.
Når parasitten indledningsvist kommer ind i kroppen via et myggestik, eksisterer den i encellet form, en såkaldt sporozoit, der hurtigt søger mod menneskets lever. Her begynder sporozoitten at dele sig og danne en ny type celler, der kaldes merozoitter. Efter cirka en uge er antallet af merozoitter så højt, at levercellerne sprænger, hvorefter merozoitterne trænger ud i blodet.
På det tidspunkt vil en enkelt sporozoit være blevet til 30.000-40.000 merozoitter.
I blodet borer merozoitterne sig ind i de røde blodlegemer, hvor de undergår en modningsproces, som varer i henved 48 timer. Her bliver de til de ringformede sporozoitter. Når parasitten er færdigudviklet, sprænges det røde blodlegeme, og parasitten fortsætter med at inficere flere røde blodlegemer.
Inficerede røde blodlegemer dræber
I takt med, at flere og flere blodlegemer inficeres, stiger risikoen for alvorlige symptomer hos den, der er ramt af malaria. De fleste, der dør af malaria, dør, fordi de inficerede røde blodlegemer sætter sig fast i de små blodkar i hjernen (hjernemalaria) og udløser potentielt dødelig koma i patienten.
Senere i sygdomsforløbet bliver også dannet kønnede parasitter inde i de røde blodlegemer. Når henholdsvis han- og hun-parasitterne trænger ud i blodet, kan de blive optaget af en ny myg, som bringer sygdommen videre til det næste offer.
Der er altså tre stadier i malariamyggens livscyklus i mennesker, som forskerne prøver at finde midler til at angribe:
- leverstadiet
- det aseksuelle blodstadie og
- det seksuelle blodstadie
I to artikler kan du læse mere om Michael Theisens og Thomas Lavstsens forskning og læse, hvornår de håber på, at arbejdet munder ud i en brugbar vaccine.
