Steriliserede myg kan bekæmpe malaria
'Steriliserede hanmyg skal slippes fri i naturen'. Forskerne bag det opsigtsvækkende forslag mener, at det kan være med til at bringe antallet af malaria-tilfælde ned.

Sterile han-malaria-myg kan muligvis frigives i naturen, hvor de kan parre sig med hunmyg. Efter parringen danner hunnen en parringsprop og kan ikke parre sig med flere hanner. (Foto: Colourbox)

Sterile han-malaria-myg kan muligvis frigives i naturen, hvor de kan parre sig med hunmyg. Efter parringen danner hunnen en parringsprop og kan ikke parre sig med flere hanner. (Foto: Colourbox)

Malaria er en af menneskehedens største plager. Hvert år dør millioner af børn af malaria, efter de er blevet stukket af en myg. Nu skal antallet af børn, der dør af malaria, bringes ned ved at reducere antallet af malariamyg.

Forskere fra Imperial College i London har netop offentliggjort spændende forskningsresultater i det anerkendte tidsskrift PNAS.

I fremtiden skal sterile hanmyg måske frigives i naturen. Her kan de parre sig med hunnerne og sikre, at den næste generation af de stikkende plager ikke ser dagens lys.

Hunnerne ”knalder” kun én gang

Parringsadfærden hos malariamyg var det, der fik forskerne til at efterprøve denne anderledes løsning på malariaproblemet.

Når en hanmyg parrer sig med en hunmyg, så ændrer hunnen efterfølgende adfærd. Hunnen danner en parringsprop, der ikke tillader andre hanner at parre sig med hende resten af hendes liv, hvilket for myg er ca. 20 dage. Derimod opbevarer hun sæd fra den første han i dertil indrettede organer, og kan så befrugte æg uden indblanding fra yderligere hanner.

Myggene fik hæmmet det gen der sørger for sædproduktionen

Forskerne bag undersøgelsen fandt ud af, at samme adfærd også var gældende for parringer, hvor hannen var steriliseret. Ved at hæmme et gen, der står for produktionen af sæd, kunne forskerne sterilisere hannerne og derefter følge deres parring med hunnerne.

I laboratoriet viste det sig, at hunnerne ikke reagerede anderledes på hanner, der var blevet steriliseret i forhold til hanner, der ikke var steriliseret.

Malarias udbredelse. Malaria forefindes hovedsageligt omkring ækvator med den største udbredelse i Afrika markeret med lilla. Røde områder har mange tilfælde af malaria, mens der i de gule områder kun er få tilfælde af malaria. De hvide områder er fri for malaria. (Illustration: S. Jähnichen)

Det interessante resultat åbner op for muligheden for at introducere millioner af sterile hanmyg i naturen. Det vil gøre, at mange af hunmyggene kun får et ”knald med løst krudt” og så heller ikke mere i deres levetid.

Efter parringen vil hunnerne så lægge ubefrugtede æg resten af livet, hvilket forhåbentligt vil reducere bestanden af malariamyg.

Dansk malariaforsker er ikke helt overbevist

Michael Theisen forsker i malaria ved Statens Serum Institut. Han er ikke helt overbevist om, at steriliserede hanmyg er vejen frem i kampen mod malaria.

»Et problem ved at bruge steriliserede hanmyg er, at det ikke kun er én myggeart, der kan overføre malaria. Derfor kan der opstå en situation, hvor malariaparasitten i højere grad overføres af andre arter, og så ender det hele muligvis med at være et slag i luften. Man kan ikke forudse, hvilken ændring en formindskning af den ene myggebestand vil føre med sig. Dog er PNAS er et meget anerkendt tidsskrift, og derfor må der være en vis form for substans i resultaterne,« fortæller han. 

Forskerne bag de steriliserede hanmyg er heller ikke helt parat til at frigive millioner af myg i naturen. Før man kan lave så drastisk et tiltag, er der mange ting, der skal undersøges.

Bl.a. skal man undersøge, hvilken indflydelse en formindsket bestand af myg har på hele økosystemet, og hvordan sterile myg, der ikke skal bruge resourcer på at danne sæd, konkurerer med almindelige hanmyg. 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk