Danske forskere er langt fremme med malariavaccine
Danske forskere tester i øjeblikket en vaccine mod malaria. Resultatet af deres tests kan afgøre fremtiden for flere hundrede tusinde børn, der årligt dør af sygdommen.

Danske forskere er tæt på at færdigudvikle en vaccine mod malaria. Vaccinen testet i øjeblikket på 2.000 afrikanske børn. Hvis resultaterne er gode, kan vaccinen være med til at redde flere hundredtusinde menneskeliv. (Foto: Colourbox)

Danske forskere er tæt på at færdigudvikle en vaccine mod malaria. Vaccinen testet i øjeblikket på 2.000 afrikanske børn. Hvis resultaterne er gode, kan vaccinen være med til at redde flere hundredtusinde menneskeliv. (Foto: Colourbox)

Malaria er en af menneskehedens største plager. 200 millioner smittede om året og 650.000 døde taler deres tydelige sprog. Specielt børn er hårdt ramt.

I kampen mod malaria er danske forskere med helt fremme. Blandt den håndfuld potentielle vacciner, der er nået til fase to-forsøg, er et dansk-udviklet præparat, som indtil videre har vist lovende resultater.

Bag vaccinen står seniorforsker Michael Theisen fra Statens Serum Institut. Han har brugt omkring 20 år på at bringe sig tæt på grænsen til et medicinsk gennembrud.

Netop nu bliver vaccinen testet i fase to, hvor Michael Theisen får mulighed for at se, om hans mange års forskning munder ud i en reel vaccine.

»Resultatet af vores forsøg får vi senere i år. Hvis resultatet viser, at vores vaccine blot giver 60 procents beskyttelse mod malaria, vil jeg svæve på en lyserød sky,« siger Michael Theisen.

Med 60 procents beskyttelse vil der stadig være meget arbejde tilbage, men vaccinen vil have vist sit potentiale.

Vaccinen har været 20 år under vejs

Fakta

Malariaparasittens livscyklus

Sporozoitten er den encellede form, som malariaparasitten er i, når den først kommer ind i blodet via et myggestik.

Merozoit er det stadie, der dannes, når malariaparasitten formerer sig i leveren og begynder at inficerer de røde blodlegemer.

Tropozoit-stadiet dannes, når malariaparasitten modnes inde i de røde blodlegemer.

Den kønnede stadie kaldes gameotocyt-stadiet. Her kan myg optage parasitten fra blodet og bringe den videre til det næste offer.

Du kan læse mere om stadierne i artiklen Hvornår kommer kuren mod malaria?.

Midt i halvfemserne fik Michael Theisen den idé at udvikle en vaccine, der skulle få kroppen til at danne antistoffer mod to proteiner, der sidder på overfladen af malariaparasitten i merozoit-stadiet (se faktaboks), inden den trænger ind i de røde blodlegemer.

Blodscreeninger viste, at immune mennesker har højere antistofniveauer mod netop de to proteiner i forhold til folk, der ikke er immune.

Efterfølgende har Michael Theisen brugt mange år i laboratoriet på at udvikle en vaccine.

Her har han designet proteiner, som får kroppens immunforsvar til at reagere ved at producere de omtalte antistoffer, og forsøg i reagensglas har vist, at antistofferne er i stand til at slå malariaparasitten ihjel.

»Efter vi havde brugt mange år på at arbejde med vaccinen i laboratoriet, kunne vi endelig begynde at lave kliniske forsøg på mennesker. Her har vi gennemført fase 1A, hvor vi har testet for bivirkninger på voksne europæere, fase 1B, hvor vi har testet for bivirkninger på voksne afrikanere og fase 1B - børn, hvor vi har testet efter bivirkninger på børn.«

»Vi har endnu ikke testet om vaccinen virker på mennesker, men det er vi i gang med nu i fase 2, hvor vi tester, om vaccinen har indvirkning på udviklingen af malaria blandt 2.000 afrikanske børn i Gabon, Ghana, Burkina Faso og Uganda. Ret beset ved vi ikke endnu, om vi efter 20 år har udviklet en vaccine, der virker. Det får vi først svaret på i løbet af i år,« fortæller Michael Theisen.

Succes i fase to vil lede til fase tre

Fakta

I artiklen ’Hvornår kommer kuren mod malaria?’ kan du læse om baggrunden for, hvorfor det er så svært at udvikle en vaccine mod den frygtelige sygdom.

Vi har talt med to forskere, der fortæller om deres malaria-forskningsprojekter og kommer med et bud på, hvornår vi kan forvente, at en vaccine kommer på markedet.

Hvis forsøgene, der koster i omegnen af 70 millioner kroner at gennemføre, viser, at vaccinen yder beskyttelse mod malaria, så skal Michael Theisen finde midler til at føre forsøget videre i fase tre. Får Michael Theisen de nødvendige midler til udføre fase tre-forsøg, venter der yderligere ti års arbejde med at teste vaccinen og markedsføre den.

»Fra fase to til et færdigt produkt går der minimum yderligere ti år. Det kan muligvis gøres hurtigere, men offentlige forskningsinstitutioner er sjældent gearet til det. Det er industrien til gengæld, så det er midler herfra, som skal bringe forskningen i mål,« fortæller Michael Theisen.

Amerikanerne er længst fremme

Kun ganske få projekter har opnået, hvad Michael Theisen har opnået – at få en potentiel malaria-vaccine testet i fase 2. Blandt den håndfuld projekter, der har været i fase to, er de fleste faldet til jorden, da deres resultater ikke har været tilfredsstillende.

Kun ét præparat har indtil videre klaret sig igennem nåleøjet og er kommet til fase tre. Det er en vaccine, der er udviklet af GlaxoSmithKline, som er støttet med midler fra den amerikanske flåde og hær.

Vaccinen angriber malaria i lever-stadiet og forventes at komme på markedet i 2014, men udfordringen for den vaccine er, at den ikke virker hver gang.

Resultaterne på GlaxoSmithKlines vaccine RTS,S viser, at vaccinen kun beskytter mod malaria i 50 procent af tilfældene.

»50/50 chance er ikke godt nok, men lidt beskyttelse er bedre end ingenting. Personligt vil jeg ikke turde  tage til et malariaområde med kun den vaccine, men for folk, der bor i malariaområder, er det bedre end ingenting. Målet er selvfølgelig en vaccine, der beskytter 100 procent,« siger Michael Theisen.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk