Klokken er 6.45 på en råkold og regnfuld vintertorsdag. Vækkeuret har ringet i et stykke tid nu, men du ligger stadig i sengen og undrer dig over, at natten kan gå så hurtigt.
Så kommer du i tanke om dit gode forsæt – nemlig morgenløbeturen, du besluttede dig for i et overmodigt øjeblik.
Det er det absolut sidste, du har lyst til lige nu, så mens du trykker på snooze-knappen, forsøger du febrilsk at finde en plausibel undskyldning. Hvorfor forsøge at leve sundt? Døden skal jo have en årsag.
Det er til dels sandt. Lige meget hvor ubehagelig forestillingen om døden end måtte være, skal vi jo alle dø på et tidspunkt, og vi dør jo alle af ét eller andet. Men det er så hér, at sandheden hører op.
De hyppigste dødsårsager i Australien i dag er for størstedelens vedkommende undgåelige; vi kan for det meste forbygge, afværge eller i det mindste forsinke betydeligt.
Faktorer som dårlig kost og rygerelaterede sygdomme er skyld i blandt andet hjertesygdomme, slagtilfælde, diabetes (type 2), lungesygdomme og kræft.
Og når vi gransker alle de dårligdomme, som et skrantende helbred er skyld i, er det ikke kun døden, der bør skræmme os nok til, at vi hopper ud ad sengen.
Et længere liv
Døden skal ganske vist have en årsag, men det behøver jo ikke ske tidligere end allerhøjst nødvendigt.
Forskning indikerer, at en sundere livsstil i 50 års-alderen er associeret med en forventet levealder, der er fire til syv år længere.
\ Læs mere
Selv i vores ældre år kan vi forlænge vores forventede levealder gennem sundere livsstilsfaktorer.
Kvinder kan lægge fem år til deres forventede levealder og mænd hele seks år, hvis vi i en alder af 75 år:
- Undgår overvægt
- Kvitter tobakken
- Opretholder et socialt netværk
- Deltager i fritidsaktiviteter
Sundere, længere
Det handler ikke kun om at leve så længe som muligt, men også om at leve sundt.
Befolkningsgrupper, der har en sund levevis har vist:
- 60 procent fald i demenssygdomme
- 70 procent reduktion i tilfælde af type 2-diabetes, hjertesygdomme og slagtilfælde i forhold til mindre sunde jævnaldrende
- Flere studier har desuden fundet, at 50-årige med en sund livsstil levede længere uden funktionsnedsættelse og invaliditet, end 50-årige, der enten var overvægtige, eller som røg
En signifikant andel af ældrebefolkningen lever et sundere og mere aktivt liv. Det kan måles i mobilitet, egenomsorg, smerteniveau og fravær af angst og depression.
Men forskellene i sundhedsrelateret livskvalitet er også forbundet med faktorer som motion, ernæring og socialt engagement.
At holde sig aktiv og spise godt kan føre til, at vi lever et sundere og mere selvstændigt liv i længere tid.
Et bedre (og længere) liv
Sund kost og motion har vist sig at gavne den daglige trivsel. Motion kan forbedre og beskytte den mentale sundhed. Motion kan desuden gøre gavn sammenlignelig med en del antidepressiv medicin i behandlingen af mild til moderat depression samt som komplement til medicinen.
Motion kan også bruges i behandlingen af angst, OCD (tvangssymptomer og tvangslidelse) og PTS (posttraumatisk stress), samt forbedre søvnkvaliteten og endda højde selvværd og selvtillid.
Man mener, at det er, fordi motion:
- Reducerer sensitiviteten over for angstsymptomerne
- Opbygger modstandsdygtigheden over for stress
- Har en positiv effekt på neurotransmitterne i hjernen
- Mindsker social isolation
Fysisk aktivitet kan modvirke ømhed og smerter. Et australsk studie indikerede for nylig, at jogging forbedrer de runde, elastiske bruskskiver, der ligger mellem ryghvirvlerne og mindsker slid.
\ Læs mere
Motion forstærker ikke alene bruskskiverne, men er også effektiv i forbyggelsen og behandlingen af smerte.
Det er især afgørende, fordi 67 procent af den australske befolkning oplever smerter mindst en gang om måneden, og fordi inaktivitet er en stor risikofaktor.
Sund kost og motion kan styrke knoglerne og mindske risikoen for brud i tilfælde af et uheld eller fald.
Spar penge
Solid evidens (fra blandt andet Australien) viser, at sund kost er billigere end de mere usunde alternativer.
En pakke cigaretter om dagen inklusiv de medfølgende helbredsomkostninger koster cirka 638,750 US dollar (4.036.133 DKK, red.) – en omkostning, der betales af rygerne og resten af samfundet.
Type 2-diabetes, ofte associeret med fedme, koster cirka 4.025 australske dollar (19.116 DKK, red.) om året per person uden komplikationer; i tilfælde af medicinske komplikationer stiger omkostningerne til mere end 4.025 australske dollar (45.809 DKK, red.) om året.
Omkostninger dækker ikke alene behovet for behandling, men også jobdiskriminering, større sygesikringsomkostninger, tabt produktivitet med sygedage og nedsat funktionsevne.
Der findes ikke tilsvarende analyser for Australien, men evidens fra USA estimerer, at fedme koster 92.235 US dollar (582.814 DKK, red.) per person i sociale- og offentlige sygesikringsomkostninger, når man tager højde for både de medicinske omkostninger og den reducerede produktivitet.
De direkte omkostninger for enkeltpersoner i Australien er muligvis lavere grundet sundhedssystemet, men fedme er stadig skyld i omkostninger på cirka 873 millioner australske dollar (4,1 milliarder DKK) hvert år.
I Australien bruger man 719 millioner australske dollar pr. år alene på at behandle komplikationer forårsaget af fysisk inaktivitet såsom hjertesygdom, slagtilfælde, type 2-diabetes, brystkræft, tyktarmskræft, depression og fald.
Det nævner jeg ikke for at skamme eller for at anbefale, at vi mindsker pleje og omsorg, men for at påpege at politik og passivitet har en enorm økonomisk og social pris.
Dine børn bliver sundere og måske deres børn
Dårlig kost, rygning, alkoholmisbrug og mangelende fysisk aktivitet kan også have effekt dine børns helbred – og måske endda deres børns helbred.
Først og fremmest gennem rollemodeller. Børn, hvis forældre ryger, har en markant højere tilbøjelighed til også selv at blive rygere, og det samme gælder for usunde kost- og drikkevaner.
Disse børn er også mere tilbøjelige til at være overvægtige. Nogle af disse effekter kan også være et resultat af socioøkonomiske faktorer.
Desuden kan vores helbred påvirke de efterføgende generationers helbred gennem en mekanisme kaldet epigenetik.
Det skyldes funktionelle forandringer af genomet, uden at det involverer ændringer i selve DNA- sekvensen; forandringer som kan overføres fra en generation til den næste, uden at det direkte involverer ændringer i den genetiske kode, og som påvirker den efterfølgende risiko for metaboliske sygdomme som fedme og diabetes.
Overvægt, mangel på motion og endda indtagelse af sukkerholdige drikkevarer kan reducere chancerne for at få børn.
Blandt kvinder øger overvægt risikoen for polycystisk ovariesyndrom, hvilket forårsager uregelmæssig ægløsning og til tider sterilitet.
Blandt mænd bidrager overvægt til infertilitet ved at reducere sædkvaliteten, og ved at sætte risikoen for seksuel dysfunktion i vejret.
Det store billede
En sundere livstil handler om små, enkle, ladsiggørlige og holdbare ændringer som at tage trappen i stedet for elevatoren – ikke en hel livsstilsomlægning.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Men selvom der findes mange gode og tungtvejende grunde til at passe på helbredet, kan den enkeltes selvdisciplin ikke afhjælpe vores kroniske sygdoms- og fedmeepidemier.
Hvis der ikke er sikre områder i nabolaget, som børnene kan løbe rundt i, eller hvis frisk sund mad ikke er til at finde eller til at betale, vil de gode hensigter ikke føre til meget.
Regeringspolitikken skal gøre det lettere at blive sund.
I mellemtiden kan vi finde hjælp og støtte blandt familie og venner. Vi kan alle være fælles om og støtte hinanden i at spise sundt, apps der kortlægger og roser os for den motion, vi udfører, den praktiserende læge samt tjenester som Quitline kan yde assistance med alkoholreduktion og rygestop.
Alessandro Demaio arbejder for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i Geneve og som eksternt tilknytet forsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Global Sundhed, Københavns Universitet. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
