Op til det internationale Melodi Grad Prix var der vanen tro mange spekulationer i pressen. En af spekulationerne gik på, om Emmelie de Forest ville tabe hele finalen på gulvet, fordi hun læsper.
Det viste sig som bekendt, at man sagtens kan vinde den store sangdyst, selvom man har et læsp. Den charmerende talefejl har da heller ikke tidligere diskvalificeret folk fra at optræde i medierne. I hvert fald ikke, hvis man spørger vores læser Inge Eklund.
»Gennem et stykke tid har jeg lagt mærke til, at der er ret mange mennesker, der læsper. Jeg ser det oftest på tv, hvor jeg synes, der er en tendens til, at mange af de unge politikere gør det,« skriver Inge Eklund til Spørg Videnskaben.
Hun spørger, hvad der er årsagen til læspen. Selv har hun en idé om, at læspende folk har brugt sut i for lang tid, da de var børn.
Sut fører ikke til læsp
Spørg Videnskaben kan lugte et politisk scoop: ’Unge politikere kunne ikke holde nallerne fra sutten’.
Derfor kontakter vi lektor Jenny Iwarsson, der er forsker i stemmen ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Hun mener dog ikke, at vi kan afsløre noget som helst om sutte-brug på baggrund af de unge politikeres læspen.
»Intet tyder på, at der er en sammenhæng mellem læspen og brug af sut. Men der findes andre talefejl hos små børn, som man har en mistanke om kan påvirkes negativt af, at man har talt meget med sutten i munden.«
»Det er, hvis barnet konsekvent flytter artikulationen tilbage i munden – ’T’ bliver til ’K’, og ’D’ bliver til ’G’. Ved sådan en talefejl er det ikke så hensigtsmæssigt, hvis barnet bliver ved med at bruge megen sut, men det er sjældent sutten, der er årsagen til problemet. Og brug af sut fører altså helt sikkert ikke til læsp,« siger Jenny Iwarsson.
Små børn læsper
Lektoren fortæller, at læspen derimod opstår af en helt anden årsag.
»Det lille barn taler ikke helt ’rent’, fordi det er svært at bevæge tungen og læberne på den præcise måde, der kræves for at skabe sproglyde.«
»Mange små børn læsper naturligt i en periode af taleudviklingen, fordi tungen kommer lidt for langt ud mellem fortænderne. Eller fordi den ikke formes på den måde, der kræves, for at skabe en distinkt S-lyd.«
\ Fakta
Man skelner mellem to former for læspen: • Fortungelæspen, hvor tungespidsen bevæger sig ud over fortænderne, når man siger ‘S’. • Sidelæspen, hvor lyden bliver udtalt via tungens sider.
»Man kan sige, at musklerne vælger et mindste-energi-princip i udtalen, og hvis det lille barn gør sig forstået, bliver vanen let etableret,« siger Jenny Iwarsson.
Hun fortæller desuden, at i enkelte tilfælde kan afvigelser i tungens anatomi og motorik også medføre et læsp.
De fleste børn lægger læspet fra sig, når de bliver større. De bliver opmærksomme på, at de udtaler ordene anderledes, hvorefter de tilpasser sig ’normal’ udtale. Samtidig bliver motorikken i tungen mere forfinet, så de får lettere ved at undgå læsp.
Talepædagoger kan fjerne læspen
Nogle store børn og voksne får aldrig lagt barndommens læspen på hylden. De har vænnet sig så meget til at udtale ordene med læsp, at de har fået svært ved at lave om på det.
»Så kræver det lidt arbejde. Men man kan i de fleste tilfælde lære at komme af med et læsp, hvis man træner det med hjælp fra en talepædagog eller logopæd,« siger Jenny Iwarsson.
Hun fortæller, at talepædagogen som regel vil gå frem efter en ganske særlig fremgangsmåde:
- Først får personen hjælp til at sige en S-lyd uden at læspe. Nogle gange bruges et særligt apparat, som slår ud, når personen udtaler en S-lyden klart uden læsp. Så kan man lege sig frem til at placere tungen rigtigt i munden.
- Derefter bliver personen vænnet til at udtale S-lyden i en enkelt stavelse. For eksempel ’spi’.
- Så skal personen lære at udtale et helt ord uden at læspe. For eksempel ordet ’spise’.
- Til sidst øver personen hele sætninger, hvor der optræder mange S-lyde.
»Det er faktisk svært for dem at føre en samtale med hele sætninger uden at læspe. Når vi taler, koncentrerer vi os nemlig så meget om, hvad den anden siger, at det er svært også at huske den nye vane.«
»Men med talepædagogens hjælp kan man overføre vanen til daglig, spontan tale, så den optræder automatisk og ubevidst,« siger Jenny Iwarsson.
T-shirt som tak
Vi sender vores læser Inge Eklund en T-shirt som tak for det gode spørgsmål. Også tak til Jenny Iwarsson for det gode svar.
Hvis du også har et spørgsmål til Videnskaben, så send det til os på redaktion@videnskab.dk.
Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores to bøger – Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? med en række af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.
