Havet er blåt, græsset grønt og solen gul. Vores verden er fuld af farver.
Men sådan ville den slet ikke se ud, hvis ikke det var for de lysfølsomme sanseceller i øjet. Når vi oplever farver omkring os skyldes det nemlig, at sansecellerne modtager lys og sender et signal til hjernen, der registrerer lyset som en bestemt farve, alt efter bølgelængden på lyset. Disse celler kaldes 'tappe' (se faktaboks).
Men nu viser det sig, at tappene ikke blot er til for at gøre vores omgivelser farverige. Ny forskning peger nemlig på, at hele 2/3 af tappene slet ikke registrerer farver i traditionel forstand. De sender i stedet signal til hjernen, som er… hvidt. Det skriver Sciencemag.
»Før dette studie mente man ikke, at der fandtes sanseceller, der bruges til at se i dagslys, der kan se hvidt – kun rødt, blåt eller grønt. Det nye er så, at de kan mere. De kan også se lys uden hensyn til farven,« forklarer professor Michael Larsen fra Rigshospitalets Øjenklinik og Københavns Universitet, der ikke selv har deltaget i studiet.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Advanced.
\ Farver eller sort/hvid?
Der er to typer sanseceller i øjet: Tappe og stave.
Stavene er meget lysfølsomme, og hjælper til at se i mørke, men de ser kun sort-hvidt.
Tappene bruges i dagslys og kan se farver.
Øjet indeholder 5 millioner tappe og 100 millioner stave.
Når man ser, bruger man alle øjets tappe sammen med en million signalkæder, der hedder ganglieceller. De sender signal om det registrerede billede til hjernen gennem synsnerven.
Kilde: Klinisk professor Michael Larsen
LÆS OGSÅ: Hvordan påvirker farver os?
Farve-celler ser ikke kun farver
Tappene findes i tre udgaver, der hver især opfatter lys med forskellige bølgelængder – det vil sige, at de registrerer forskellige farver.
- De røde farver på jordbær og roser registreres bedst i de langbølgefølsomme tappe (L-tappene).
- Bladenes grønne farve fanger de mellembølgefølsomme tappe (M-tappene).
- De kortbølgefølsomme tappe (S-tappene) lader os vide, at himlen er blå.
Men det er altså ikke det eneste, tappene ser, peger det nye studie på.
»Vi opdagede, at for en stor del af M- og L-tappene, gælder det, at når de bliver aktiveret alene, producerer de hvidt,« siger en af forfatterne, Brian Schmidt fra University of California, Berkley, til Popular Science.
Det gælder uanset, hvilken farve tapcellen bliver belyst med.
LÆS OGSÅ: Hvorfor er himlen blå?
Hvide lyssignaler får os til at se skarpere
Tappene kan sammenlignes med de pixels, som udgør billederne kameraet på din smartphone tager. Pixels viser enten rød, grøn eller blåt, ligesom de lysfølsomme celler i øjet, der sender signaler om lyset til hjernen.
»Hvis man for eksempel skal læse en rød skrift i små typer, er man hæmmet af, at kun 1/3 af disse ’pixels’ ser rødt – imellem dem står der nogle, der ser blåt eller grønt. Så hvis man slog farvesansningen helt fra og bare så gråtoner – altså sort/hvidt – kunne man få et meget klarere billede,« forklarer professor Michael Larsen.
Tappenes evne til at signalere hvidt kan derfor betyde, at tappene også er med til at gøre formen i det, vi ser, skarpere.
»Man tolker dette som et bevis for, at der findes to separate signaleringskæder: En for farver og en for mønstre. Det synes altså som om naturen tillægger det større vægt at opfatte mønstre end at se farver. Det er en måde, hvor man kan få det mest mulige ud fra pladsen i nethinden ved at bruge signalet fra en given sansecelle på to måder,« siger Michael Larsen.
LÆS OGSÅ: Hvilken farve har denne kjole?
\ Hvad er lys?
I dag er de fleste forskere enige om, at lys både kan opfattes som partikler og som bølger – det kaldes partikel-bølgedualiteten.
Størrelsen på lysbølger kaldes ‘bølgelængden’, og den kan variere. Det er bølgelængden, der har betydning for, hvilken farve vi ser.
Læs mere om lys her: Hvad er lys?
2/3 farve-celler så hvidt
Det er første gang, forskere har undersøgt og aktiveret individuelle farve-registrerende celler.
Det har de gjort ved at sende kraftigt lys mod en enkelt lysfølsom celle gentagne gange i 273 celler i øjnene på to forsøgspersoner.
Forskerne gør opmærksom på, at forsøgsopstillingen ikke afspejler den naturlige måde at se på, for der bruger man alle øjets fem millioner tap-sanseceller på én gang.
Forsøgspersonerne fortalte, hvilke farver de så, når specifikke celler blev ramt af lyset, og det var på den måde, forskerne kunne finde ud af, at 2/3 af cellerne slet ikke sendte de ventede farvesignaler til hjernen, men i stedet sendte et signal, som forsøgspersonerne oplevede som et glimt af hvidt lys.
Forskerne undersøgte de samme tappe på forskellige dage, og her kunne de se, at de samme tappe konsekvent sendte enten et hvidt eller et farvet lys-signal.
LÆS OGSÅ: Hvilken farve sælger bedst?
Studiet giver ny grundviden
Ifølge Michael Larsen er de nye resultater ganske sikre og velkontrollerede, og for ham er den nye viden om mekanismen i øjet interessant.
»For en synsnørd er det vanvittigt interessant. For en læge, der skal løse problemer for patienter, ændrer det ikke noget her og nu. Det er grundforskning, men det vil ikke være nogen overraskelse, hvis det en dag viser sig, at der findes en sygdom, som hører til netop det system, som forskerne har påvist,« siger Michael Larsen.
Forskerne bag studiet håber, at den nye viden om præcis, hvilke tappe der kunne være problemer med, kan hjælpe med at finde nye veje til at kurere farveblindhed og lignende sygdomme.
LÆS OGSÅ: Mulig kur på farveblindhed fundet
