Hvorfor har børn så meget energi?

Det er mørkt og sjappet. Klokken er 16.30, og du og lille Bertil på fire år er på vej hjem efter en lang dag på arbejde og i børnehave.

»Vil du ikke op og sidde på cyklen, lille skat. Du må da være dødtræt?«

»Nej. Vi skal løbe, mor!«

Hvor i alverden får han energien fra, tænker du måske. Det samme har Videnskab.dk-læser, Anja Tougaard Hansen tænkt over. Hun har skrevet til Spørg Videnskaben for at få svar på spørgsmålet:

»Hvorfor har børn så meget energi i forhold til voksne, burde det ikke være omvendt? Hvad skal børnene bruge al den energi til, og hvor stammer den fra?«

Videnskab.dk har ladet spørgsmålet gå videre til to forskere fra Syddansk Universitet, som har forsket i netop børns bevægelse, og en lektor i psykologi, som har undersøgt betydningen af bevægelse for børns psykologiske udvikling.

Det skal vise sig at være sværere end som så at få et klart svar på Anja Tougaard Hansens spørgsmål.

Børn er som hundehvalpe

Professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Lars Bo Andersen og hans kollega Karsten Froberg fra samme institut, har undersøgt børns bevægelsesmønstre i forskellige aldre.

Anja Tougaard Hansen har ifølge de to helt ret i sine observationer. Børn har mere energi end voksne og bevæger sig generelt mere.

Det har man simpelthen målinger, der viser.

»Man kan konstatere, at de totalt set bevæger sig mere end voksne. Og vi kan også se, at børns bevægelsesmønstre er meget anderledes end voksnes og mere spontane jo yngre, de er. Lidt ligesom for eksempel en hundehvalp. De tumler mere rundt, men hvorfor, det ved jeg simpelthen ikke,« siger Lars Bo Andersen.

De målinger, forskerne på SDU har lavet, viser, at børns bevægelse ændrer sig op gennem barndommen. De seksårige er mere aktive end de niårige, og de niårige bevæger sig mere end de 13årige. Drenge bevæger sig generelt mere end piger.

På trods af at der ikke findes noget forskning i, hvorfor der er denne forskel i bevægemønstre, tør lektor Karsten Froberg godt komme med et bud.

»Når vi ser på træthedsbarometre, så skal børn længere op på barometeret end voksne, før de begynder at danne mælkesyre i musklerne og bliver trætte. I forhold til deres størrelse har de måske flere energistationer i cellerne, så energien hurtigere kan komme ud i cellerne. Børn bliver heller ikke udmattede på samme måde. De er hurtigere til at restituere. De kan være meget aktive, og så tager de en lille pause, og så er de klar igen,« forklarer han.

Børn kommunikerer med kroppen

Ud over at bevægelse er den del af den barnelige spontanitet, er den også en vigtig del af børns samspil og kommunikation, fortæller cand. psych. og ph.d. ved University College i Bergen Hanne Værum Sørensen.

»Små børn bruger kroppen mere end voksne, når de er i samspil med andre. Der er kroppen vigtig. Børn bruger kropssproget som en del af legen og som supplement til det verbale sprog og som en måde at dyrke venskaber på. Man oplever at mestre noget gennem kroppen. For eksempel når man lærer at gå og løbe og cykle,« siger hun.

Hun forklarer, at bevægelse er et vigtigt element i udviklingen af både krop og psyke. Blandt andet findes der teorier om, at bevægelse er med til at modne centralnervesystemet.

»Som barn skal kroppen bruges og trænes for at udvikle sig. Når skolen stiller krav om koncentration og ro, og når vi bliver ældre, begynder de fleste af os at engagere os i stillesiddende aktiviteter, som udvikler vores intellekt,« påpeger hun.

Bevægelse udvikler psyken

Hanne Værum Sørensens forskning viser, at børns mulighed for at bevæge sig og de voksnes opmuntring til leg og bevægelse har indflydelse på børnenes psykologiske udvikling.

»Blandt de børn, som får lov til at lege mere frit og udfolde sig fysisk, uden at de voksne står ved siden af og er bekymrede for, om de nu falder og slår sig, er der generelt et større gåpåmod, også blandt pigerne,« fortæller hun.

Det har hun fundet frem til, da hun i forbindelse med sin ph.d. fulgte tre forskellige børnehaver. To, hvor børnene var meget ude og fik lov til at lege frit og gøre nogle ting, som var en lille smule farlige for eksempel cykle meget hurtigt ned af en bakke, og en, hvor man var mere forsigtig. (Du kan læse ph.d.-afhandlingen her).

Hjerneaktivitet kræver ikke ret meget energi

Vores læser Anja Tougaard Hansen spurgte, hvad børnene skal bruge al energien til. Svaret er altså, at de ud over at opretholde deres stofskifte i høj grad bruger den på at lege og bruge kroppen.

Men hvad bruger vi voksne så vores energi på, når vi nu ikke tumler rundt på samme måde? At tænke måske?

»Det er rigtigt, at voksne bruger mere af deres dag på at sidde stille og for eksempel læse eller diskutere eller tænke over tingene. Men hjerneaktivitet kræver ikke ret meget energi, så det er altså ikke sådan, at vores energi går til at tænke, mens børnenes energi går til at bevæge sig,« siger Karsten Froberg.

Faktisk kunne det måske være sundt for os at tage ved lære af børnene og lade bevægelse være en større og mere naturlig del af vores dagligdag. Det vil dog ifølge Lars Bo Andersen nok være svært at få den barnlige spontane bevægelse tilbage.

»Voksne kan sagtens finde på at bevæge sig over længere tid. Vi kan for eksempel planlægge at løbe en maraton. Det gør børn ikke. De laver bevægelser, som varer maks. syv sekunder ad gangen. Der ligger nok noget biologisk indbygget, så jeg tror, det vil være svært for os voksne at lære at få noget af den barnlige måde at bevæge sig på tilbage,« siger han.

Børn er desuden typisk aktive i en større del af dagen. Måske endda i længere tid, end det tager at løbe et maraton, forklarer Hanne Værum Sørensen.

»De kan jo cykle, løbe, klatre i træer, gynge, grave eller spille bold i længere tid; det foregår bare i en lavere intensitet, i det der kaldes moderat intensitet,« siger hun.

Hun mener godt, at vi som voksne kan lære noget af børnene, selv om vi ikke kan få den spontane måde at bevæge os på tilbage.

»Vi kan ikke lære denne her barnlige lyst til pludselig at drøne af sted, men vi kan måske lære at nyde bevægelsen og aktiviteten mere. Mange tager jo på skiferie og nyder det og tænker, hvor er det dejligt, hvorfor sidder vi dog stille hele tiden til hverdag? Vi kan også lære af børn, at det faktisk giver energi at være aktiv - også her i den mørke tid, hvor man kommer sent hjem og er træt,« understreger hun.

Vi socialiseres til at sidde stille

Ud over at der tilsyneladende sker en naturlig udvikling, hvor vi med alderen bevæger os mindre og anderledes ligesom andre pattedyr som hunde, så mener de tre forskere også, at omgivelserne har indflydelse på, at børn med alderen bevæger sig mindre og mindre.

»Jeg tror, det er omgivelserne, som bremser mere og mere. En skole med stole og borde indikerer, at man skal sidde stille. Den sammenhæng, vi sætter børn i, bremser deres muligheder for at bevæge sig,« siger Hanne Værum Sørensen.

Vi siger tak til Anja Tougaard Hansen for at sende sit spørgsmål til Spørg Videnskaben og kvitterer med en Spørg Videnskaben T-shirt. Også tak til de tre forskere for at gøre os lidt klogere på børn og voksne og energi.

Sidder du selv med et spørgsmål om børn eller voksne, dyr eller insekter eller alt andet mellem himmel og jord, så skriv til sv@videnskab.dk. Så kan du også være heldig at vinde en flot Spørg Videnskaben T-shirt.