Nogle mennesker ved altid, hvad natten bringer. De lægger hovedet på puden og slumrer. Men for andre er søvnen anderledes uforudsigelig.
Det gælder for læseren Julia, der foretager sig utallige aktiviteter om natten – vel at mærke imens hun sover.
»Det kan være uskyldige ting som at ligge og snakke i sengen til min sengemakker eller bare mig selv, men andre gange står den også på at sms’e og ringe folk op, gå rundt, sortere vasketøj efter farve, omrokere min lejlighed eller gå i bad,« skriver hun til Spørg Videnskaben.
Julia vil gerne vide, hvorfor nogle mennesker oplever sådan en ekstrem udgave af søvngængeri, og hvor grænsen i det hele taget går for, hvad det er muligt at foretage sig i søvne.
Spørg Videnskaben har kontaktet en række søvnforskere for at få svar.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Mand frikendt for mord begået i søvne
Vi begynder med spørgsmålet om, hvor grænsen går for, hvad man kan gøre i søvne, og internettet er fuldt af tankevækkende beretninger om folks søvngerninger. Spørgsmålet er, om der er videnskabelig evidens bag historierne.
I 2009 slog den britiske far til to Brian Thomas eksempelvis sin kone Christine ihjel ved kvælning. Senere blev han frikendt for anklagen om mordforsøg, da den britiske anklagemyndighed Crown Prosecution Service afgjorde, at han ikke havde været i kontrol over sin handling. Han sov i gerningsøjeblikket.
Under retssagen kom det frem, at Brian Thomas havde lidt af voldsomme mareridt i 50 år uden at være blevet behandlet, samt at han altid havde været tilbøjelig til søvngængeri og andre såkaldte parasomnier -særlige søvnsygdomme.
Efter at være vågnet i sengen ved siden af sin kone ringede Brian Thomas til politiet for at angive sig selv, og ved domfældelsen sagde dommeren, at Brian Thomas var en god mand og en hengiven ægtefælle, som tydeligvis følte skyld over sin handling.
Men hvad siger en søvnforsker om at begå mord i søvne?
\ Læs mere
Man drømmer typisk sine voldshandlinger
Faktisk er det muligt at begå mord eller vold i søvne, og nogle enkeltstående tilfælde er blevet beskrevet videnskabeligt.
Typisk sker det under enten NREM-parasomnier, som er kendetegnet ved manglende koordinering af nedsat muskelaktivitet og nedsat bevidsthed, eller under REM-parasomnier, hvor den regulering i hjernestammen, der normalt hæmmer muskelaktivitet, er påvirket, fortæller Poul Jørgen Jennum. Det skal dog understreges, at vold i søvne er et uhyre sjældent fænomen.
»Egentlige voldelige handlinger er sjældne, da handlinger afspejler underliggende hjerneaktivitet, og voldsomme drømme er sjældne,« lyder det fra professor og overlæge på Dansk Center for Søvnsygdomme Poul Jørgen Jennum.
Mennesker, der begår vold, imens de sover, har altså typisk en drøm, der handler om den selvsamme vold. Det var da også det, der skete for Brian Thomas, der i retten forklarede, at han drømte, at hans kone var brudt ind.
Den slags voldsomme mareridt, som Brian Thomas led af, kaldes pavor nocturnus eller søvnrædsel, som er en NREM-parasomni. Under drømmene opfører folk sig tit, som om de har et angstanfald – de kan skrige og sparke og vil prøve at forsvare sig mod mareridtet, og her kan der i sjældne tilfælde ske tragiske ulykker.
I langt de fleste tilfælde er søvnrædsel dog en fuldstændig ufarlig – om end ubehagelig – lidelse. Den anslås at ramme omkring 2,2 procent af den voksne befolkning og er endnu mere udbredt hos børn, men forsvinder som regel med alderen.
\ Søvnrædsel eller almindelige mareridt?
Søvnrædsel adskiller sig fra almindelige mareridt ved ikke at foregå under REM-søvnen, men i dyb søvn. Det gør det til en NREM- eller NON-REM-parasomni.
Derfor kan folk, der lider af søvnrædsel, typisk ikke huske deres mareridt, når de vågner.
Ligesom søvngængeri er søvnrædsel en type parasomni (en særlig kategori af søvnsygdomme).
Kilde: Marit Otto, overlæge i Søvnteamet, AUH
Sex i søvne er en anerkendt lidelse
At et menneske kan slå ihjel i søvne, understreger bare, at der nærmest ikke eksisterer grænser for, hvad det er muligt at foretage sig, når man sover.
De fleste mennesker oplever kun at lave små bevægelser eller vågne forvirrede op, men nogle udfører ligesom læseren Julia langt mere avancerede ting.
»Det kan være, at personen stiller sig op uden handling til mere komplicerede ting, såsom vandringer i rummet eller at forlade rummet eller lejligheden. Vi har set patienter, der har forladt deres hjem og først er vågnet op længere væk, har åbnet vinduer og er faldet ud,« fortæller Poul Jørgen Jennum, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalet, om sine oplevelser med patienter.
»En særlig afart er handlinger med seksuel karakter. Det kan give anledning til mange problemer på grund af mulig inddragelse af en anden person. Det har også en medicinsk-juridisk karakter,« fortsætter han.
Netop seksuelle handlinger under søvnen fortalte Poul Jørgen Jennum om i en anden Videnskab.dk-artikel fra 2014. Søvnforstyrrelsen kaldes sexsomni og er en anerkendt søvnlidelse på linje med søvnapnø og søvngængeri.
Søvngængeri slås hen, men kan være alvorligt
Det er ikke svært at se, at mord og seksuelle handlinger i søvne fører en sværm af problemer med sig, men når det gælder søvngængeri, som læseren Julia lider af, bliver det tit slået hen som et mindre problem eller set som underholdning. For dem, der er ramt, kan søvngængeri dog være et alvorligt problem.
»De fleste har en uskadelig adfærd, men der er eksempler, hvor folk sætter sig ind i biler og begynder at køre, eller går ud på altanen,« fortæller Marit Otto, der som overlæge i søvnteamet på Aarhus Universitetshospital har været vidne til et bredt spektrum af søvnaktiviteter.
Når patienter kommer til søvnteamet, er det typisk, fordi de selv eller kæresten enten er generede af søvngængeriet, er trætte om dagen eller i sjældnere tilfælde er utrygge.
»I de gamle lærebøger om søvn bliver problemet ikke taget alvorligt, og generelt er søvngængeri noget, man griner lidt ad, men for dem, der lider af det, kan det være meget belastende,« siger Marit Otto.
Angus Stevner, søvnforsker ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, er enig i, at søvngængeri og søvnlidelser i det hele taget kan have store konsekvenser for de udsatte.
»Det er ikke bare sjov og ballade, som man kan fortælle om til middagsselskaber. I USA anbefales det fra klinisk hold, at folk, der er blevet diagnosticeret med sexsomni, ikke må sove i seng med mindreårige. Behandlingen af søvngængeri går tit på at fjerne ting i miljøet, som kan være farlige, såsom knive. Nogle søvngængere må også have alarmer på dørene eller låse på vinduerne,« siger Angus Stevner.
\ Søvngængeri forsvinder med alderen
Søvngængeri og lignende søvnlidelser rammer generelt mest børn.
Omkring 5 procent af børn lider af søvngængeri, mens tallene er lidt mere usikre for voksne.
Søvngængeri forsvinder tit, når man bliver ældre, og man ved ikke præcist hvorfor.
Kilde: Marit Otto
Hvorfor går man i søvne?
Uanset om man sætter sig op, snakker eller vander planter i søvne har det rod i det samme hjernemæssige fænomen, cortical dissociation. Det er lettest at forstå, hvis man ved, hvordan hjernen normalt fungerer, når vi sover.
»Under søvn nedregulerer vi bevidsthed, bevægeaktivitet og en række andre funktioner. Det skal helst ske i en bestemt rækkefølge og være synkroniseret. Den nedregulering sker i vores basale hjerne, som styrer hjerneaktiviteten og samtidig vores bevægefunktioner,« forklarer Poul Jørgen Jennum og tilføjer, at mekanismen er smart, fordi den forhindrer, at vi fysisk foretager os de ting, vi drømmer om.
Selvom vi nedregulerer vores hjerneaktivitet, når vi sover, er der ikke tale om en reel nedlukning, som man måske skulle tro. Hjernen ’slukker’ ikke, når vi sover. Tværtimod åbner og lukker hjernens centre i en dynamisk proces.
»Det er helt normalt, at hjernen ikke lukker helt ned for alle centre, når man sover. Det gør, at man for eksempel kan rykke sin arm, hvis den bliver klemt. Det, man ser hos søvngængere, er, at centrene ikke lukker nok ned. Når vi laver EEG, kan vi se, at den forreste del af pandelappen lader til at sove, mens nogle områder længere bagtil i hjernen lader til at være mere vågne,« siger Marit Otto.
Denne forskydning i nedreguleringen af forskellige funktioner - den kortikale dissociation - gør for eksempel, at bevægefunktionerne kan være aktive, selvom vores bevidsthed er nedreguleret. Sådan kan vi bevæge os, imens vi sover.
Ny forskning i søvngængeri bryder med traditionel søvnforståelse
Noget af det, der gør fænomenet søvngængeri så interessant, er ifølge Angus Stevner, at de hjernemæssige mekanismer, der ligger bag, udfordrer vores traditionelle forståelse af, hvordan vi sover.
Traditionelt har man inddelt søvnen i tre faser, som de fleste af os kender: Den vågne tilstand, REM-søvnen, hvor vi har hurtige øjenbevægelser og drømmer, og den dybe non-REM søvn, som man tidligere fejlagtigt troede, var drømmeløs.
Men fænomenet søvngængeri understreger, at inddelingen af søvnen i tre faser er for snæver, og at hjernen går igennem meget mere end tre rigide stadier, der indtræffer i en bestemt rækkefølge.
»De få dygtige forskere, der har formået at fange søvngængeri på EEG (teknik til at registrere dele af hjernens elektriske aktivitet, red.), kan se, at søvngængere først vågner fra en dyb non-REM-søvn, men at noget af non-REM-søvnen stadig er tilbage i dele af hjernen, når de går rundt. Det bryder med idéen om, at hjernen enten er sovende eller vågen,« siger Angus Stevner, videnskabelig assistent ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab.
Søvnen er som et orkester
Søvnlidelser som søvngængeri opstår netop fordi hjernen ikke bare veksler mellem tre perfekt afgrænsede søvnstadier, men fordi, der konstant lukkes op og ned for forskellige funktioner, som, hvis de glitcher, kan resultere i søvngængeri.
»Overgangen fra et søvnstadie til et andet sker i et komplekst netværk med en masse overlap, der skal fungere lidt ligesom et orkester for at regulere søvnstadierne – det skal være fintunet og synkront, så det er egentlig ikke så mærkeligt, at noget kan gå galt i reguleringen,« siger Angus Stevner, som i 2019 var medforfatter på et dansk studie, der peger på, at der er langt flere søvnstadier, end vi kender til.
Størstedelen af forskningen i hjernens aktiviteter under søvn bliver udført i mus og rotter, fordi det er svært at se tilstrækkeligt dybt ind i hjernen på et menneske, så én ting er sikkert: Der er stadig en masse, vi mangler at finde ud af om hjernens aktiviteter, når vi sover og går i søvne.
Send os dit spørgsmål
Vi takker Julia for det spændende spørgsmål om søvngængeri og sender hende en Videnskab.dk-T-shirt med posten.
Hvis du selv brænder inde med et spørgsmål, som Spørg Videnskaben kan tage med til forskerne, kan du sende det til sv@videnskab.dk.
