Tonstung meteorit skal hjem til Grønland - her er historien bag det vilde fund

En julidag i 1963 stødte en dansk meteoritforsker på en af de hidtil største geologiske opdagelser i Grønlands historie.

En kæmpe jernmeteorit skjulte sig i sneen på en halvø nær Savissivik, en bygd i det nordvestlige Grønland, hvis navn passende nok kan oversættes til ‘stedet hvor du finder jern’.

Fire år senere blev den 20 tons tunge meteorit fragtet med en hjemmebygget jernslæde og skib til Danmark.

Siden har et brudstykke af meteoritten været udstillet foran Geologisk Museum i centrum af København.

Men nu skal meteoritten ved navn Agpalilik sendes tilbage til Grønland. Det sker i en fælles beslutning mellem Grønland og Danmark.

Nyheden vakte opsigt hos geofysiker Henning Haack, der har haft et helt særligt forhold til Agpalilik.

Henning Haack er tidligere kurator for meteoritsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Det var hans tidligere mentor på universitetet, Vagn Buchwald, som i sin tid fandt meteoritten.

»Rent personligt er det lidt trist,« siger Henning Haack til Videnskab.dk.

»Men som verdenspolitikken er lige nu, så synes jeg faktisk, at det er meget fornuftigt.«

Meteoritten gemmer på flere særlige historier, som du kan høre mere om i artiklen her.

Opdaget takket være ihærdighed

Vagn Buchwald, der var 34 år, da han i 1963 gjorde sit fund, vidste på sin vis, hvad han ledte efter, fortæller Henning Haack.

Buchwald var overbevist om, at der i Nordgrønland var flere meteoritter at finde, eftersom grønlænderne havde fundet flere store jernmeteoritter fra det samme meteoritfald.

De tre største fik polarforsker Robert Peary hentet til New York, hvor de nu er udstillet på Naturhistorisk Museum i USA.

Den danske civilingeniør fik derfor et job som videnskabelig forbindelsesofficer på Thulebasen, og med hjælp fra lokale grønlændere tog han i løbet af to somre ud på fjeldet for at lede efter meteoritterne.

I sommeren 1963 sejlede han med motorbåd til halvøen Agpalilik, hvor han fik sig en stor overraskelse. Midt i et hvil på en sten kiggede han sig over skulderen og opdagede meteoritten, nærmest dækket helt af store moræneblokke.

De grønlandske fangere rystede på hovedet, da de hørte historien, siger Henning Haack. For de var sikre på, at de kendte til alt, hvad der lå i fjeldet.

»Men det var simpelthen en kæmpe stump, som ingen anede eksisterede. Og den blev kun fundet, fordi han var så ihærdig,« siger Henning Haack.

Sammen med de lokale forsøgte Vagn Buchwald at frigøre toppen af meteoritten, der senere viste sig at veje 20,1 ton.

Rejsen til Danmark

Vagn Buchwald brugte de efterfølgende fire år på at skaffe sig midler og planlægge, hvordan Agpalilik kunne fragtes til Danmark.

Hans vision var, at meteoritten ikke bare skulle bjærges, den skulle lukkes op, så man kunne nærstudere dens indre.

»Sådan nogle sten fra solsystemets oprindelse er jo som en bog, man kan læse, men hvis ikke man åbner bogen, lærer man ikke noget,« siger Henning Haack.

Det var ingen nem opgave at transportere den 20 tons tunge meteorit.

Først skulle den graves ud, og derefter færges ned ad en stejl sneskorpe og over på en stålslæde, hvilket blev gjort manuelt på grund af det svære terræn.

I 1967 lykkedes det fragtskibet M/S Edith Nielsen at nå ind til den isfyldte bugt, som kunne sejle jernslæden og meteoritten til København.

Ved hjælp af en wire kunne man skære en skive af meteoritten af. Gennem studier af meteorittens indre er vi kommet helt tæt på dens hemmeligheder og dybe historie.

En brik i det store puslespil

For cirka 5.000 år siden ramte et jernfragment på mindst 1000 tons atmosfæren over Grønland. Fragmentet blev flået i stykker i mødet med atmosfæren og faldt som en byge af jernmeteoritter over Nordvestgrønland.

Dem kender vi i dag som Kap York-meteoritterne, der er blandt verdens største meteoritter, og som Agpalilik er en del af.

Jernmeteoritter er i forvejen sjældne, men Agpalilik er unik, siger Henning Haack.

Blandt de andre Kap York-meteoritter finder vi en række andre spektakulære fund som Ahnigito, den tungeste af meteoritterne på 31 ton, og et fund på 3 ton, der bliver kaldt ‘Kvinden’.

»Men dem har vi ikke lært lige så meget af som Agpalilik, fordi den er blevet så godt studeret,« siger Henning Haack.

Jernmeteoritterne stammer fra solsystemets begyndelse, hvor vi ikke har nogle jordiske sten. Derfor har forskere brugt Agpalilik til både at forstå de processer, der sker inde i Jordens kerne samt planetdannelse i det tidlige solsystem.

»Jordens kerne er fuldstændig utilgængelig for os, så dette materiale er noget, der gør os i stand til at se, hvordan sådan noget foregår.«

»Meteoritten har gemt på oplysninger om vores skabelsesberetning i 4,5 milliarder år, og det skal selvfølgelig studeres,« siger Henning Haack.

I de fleste jernmeteoritter er den kemiske sammensætning stort set ens, mens analyser viser, at den hos Agpalilik varierer fra den ene side af skiven til den anden.

Samtidig har forskere fundet tre hidtil ukendte mineraler og opdaget, at meteoritten havde små smeltelommer, hvor tunge mineraler er sunket til bunds.

Den viden gør os klogere på det særlige himmellegeme, Agpalilik stammer fra.

»Jeg mener ikke, at der findes andre meteoritter i verden, hvor man ved, hvilken vej, der var nedad, dér hvor de kom fra,« siger Henning Haack.

Samtidig tyder den kemiske variation i Agpalilik på, at kernen størknede ved, at store istappe-lignende strukturer groede fra asteroidens stenkappe og ned i den smeltede metalkerne.

»Det er nogle fuldstændig unikke oplysninger, vi har her.«

Meteorittens fremtid

I dag er Agpalilik udstillet på en stålslæde i gården på Statens Naturhistoriske Museum.

Men snart skal meteoritten tilbage, hvor den blev fundet - til Grønland.

Det vides ifølge TV 2 ikke, hvornår eller hvordan meteoritten skal overdrages fra Danmark til Grønland.

I al den tid Henning Haack stod i spidsen for meteoritsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum, var meteorittens mulige hjemrejse et eviggyldigt spørgsmål.

»Jeg havde hellere set, at det var de to museer, der havde snakket sammen, om der kunne findes en måde, den kunne komme til Grønland og stadigvæk komme til sin ret, i stedet for at der bliver trukket en politisk afgørelse ned.«

Det vigtigste er, ifølge ham, at meteoritten står et sted, hvor den kan beundres, og hvor den er tilgængelig for forskning.

Men er det alligevel legitimt, at den kommer tilbage til Grønland?

»I forhold til alt med Trump og Grønland, synes jeg jo, det er rigtig godt, at Danmark og Grønland er blevet bragt lidt tættere sammen. Nu håber jeg bare, at museerne i Grønland og Danmark får lavet en god aftale og plan for Agpaliliks fremtid,« svarer Henning Haack.