Anoreksi og autisme giver mange af de samme sociale vanskeligheder

Mange børn og unge med anoreksi føler sig stressede eller forkerte i socialt samvær med andre. Det giver sig for eksempel udslag i, at de trækker sig væk fra kammerater, og at de lettere tolker andres adfærd som afvisning.

Det kan øge risikoen for, at de i stedet fordyber sig i ufleksible regler om kost, træning og vægttab, hvor det er lettere at få succes.

I et nyt studie viser jeg, at cirka hver femte af de unge, der har fået anoreksi for nylig, har sociale vanskeligheder, som faktisk minder meget om autisme-spektrum-tilstande (AS). Autisme-spektrum-tilstande er en samlet betegnelse for lettere og sværere tilfælde af autisme og Asperger's syndrom.

Unge med anoreksi er dårligere socialt

På grund af ligheden med AS har man troet, at sociale vanskeligheder hos unge med anoreksi var en følge af en bestemt kognitiv profil – altså hvor evnen til at forarbejde indtryk fra omverdenen var anderledes.

Det kunne eksempelvis være, at de ikke kunne aflæse følelser eller intentioner hos andre, det man kan kalde den impressive del af dialogen. Eller at de fortabte sig i detaljer og ikke kunne skifte fokus.

Det er ikke tilfældet.

Derimod handler det om, at den ekspressive del af dialogen er påvirket, så de viser en mindre effektiv social adfærd. For eksempel viser de ikke så tydeligt overfor modparten, om de følger med i en samtale, de tager færre initiativer for at holde en dialog i gang, de fortæller mindre spontant, og deres mimik og gestik er nedtonet.

De sociale vanskeligheder hænger ved

Vi undersøgte også tidligere patienter, som nu er blevet raske og har en normal kropsvægt. Begge grupper sammenlignede vi med en rask kontrolgruppe, der aldrig har haft spiseforstyrrelse.

Alle deltagerne var unge kvinder mellem 14 og 21 år – i alt deltog 112 unge i undersøgelsen.

Vores forventning var, at dem, der var blevet raske, også havde lettere ved sociale samspil end de akut syge.

Sådan var det bare ikke.

Begge anoreksi-grupper adskilte sig lige meget fra den raske kontrolgruppe. Ingen i kontrolgruppen havde sociale vanskeligheder på niveau med AS, men det havde 16 og 21 procent blandt dem, der har fået en nylig diagnose, og dem der var blevet raske.

Observationsmetode viser social adfærd

For at undersøge adfærd i sociale samspil anvendte vi en standardiseret samspilsobservation, kaldet ADOS, der er almindeligt brugt i forskellige psykologiske studier.

Det er en samtale af cirka en times varighed, hvor man på en ensartet måde lægger op til både struktureret samtale og ustruktureret småsnak.

Samspillet optages på video, og bagefter koder vi kvaliteten og gensidigheden af deltagerens måde at bidrage til samspillet på. Denne måde at undersøge social adfærd er almindelig, når der er mistanke om AS, men den er ikke før anvendt til at sammenligne anoreksi-ramte unge med raske unge.

Begge grupper, der har eller havde haft anoreksi, udviste en mindre effektiv social adfærd end dem, der aldrig havde haft anoreksi.

De anvendte for eksempel mindre gestik og ansigtsudtryk til at understøtte det, de sagde, og de gav færre småkommentarer for at bidrage til at holde samtalen i gang.

De gav også færre spontane informationer til modparten som led i samtalen.

Resultaterne minder i vid udstrækning om de ting, man ser hos unge med AS: En mindre effektiv måde at kommunikere, bidrage i samspil og skabe kontakt på.

Men hang det sammen med nedsat evne til at aflæse og tænke sig frem til, hvad andre tænker, føler og oplever? Det er den gængse forklaring på samspilsvanskelighederne ved autisme.

Derfor søgte vi en forklaring i de kognitive funktioner.

Kognitive funktioner er normale

Vi undersøgte en række kognitive funktioner hos de tre grupper af unge.

Deltagerne løste for eksempel opgaver, hvor de skulle aflæse gestik og mimik og bedømme intentioner ud fra bevægelser. De løste også opgaver, der viste deres evne til mentalt overblik og mental fleksibilitet.

Alle disse funktioner er grundlæggende byggesten for at kunne fungere socialt.

De anoreksi-ramte unge klarede alle opgaverne lige så godt som den raske sammenligningsgruppe, og der var ikke nogen sammenhæng mellem adfærd i samspil og test-præstationer.

Det viser, at de kognitive byggesten for at fungere socialt er intakte hos de unge med anoreksi. De bruger dem bare mindre effektivt i praksis.

Det står i kontrast til, hvad der er fundet hos voksne med anoreksi, og hvad der er almindeligt hos personer med AS.

I alle tre tilfælde fungerer de dårligere socialt og klarer sig ligeledes dårligere, når de testes i at aflæse sociale situationer.

Brug for mere forskning til at forklare hvorfor

Det er godt nyt. De unge har stadig færdighederne i modsætning til voksne med anoreksi eller personer med AS, som har brug for mere basal træning i sociale kompetencer.

Det åbenlyse spørgsmål er selvfølgelig så, hvorfor de ikke bruger dem i praksis, og hvordan vi kan hjælpe dem til at gøre det.

Er det, fordi de typisk er 'overforsigtige' og helst undgår det, der ikke er helt sikkert og overskueligt? Det kan enten være et medfødt temperament eller strategier, man udvikler gennem livet.

Det må ny forskning forsøge at kaste lys på.

Bedre behandling via træning i social adfærd

Anoreksi er en af de mest alvorlige psykiatriske lidelser, og desværre hjælper behandling ikke alle.

Vores studie peger derfor på, at unge personer, der er i behandling for anoreksi, også bør testes i deres sociale kompetencer.

Når 16-21 procent af de anoreksiramte unge oplever sociale vanskeligheder, er det et åbenlyst sted at sætte ind for at forbedre behandlingen.

Behandling for anoreksi består – foruden genernæring – af psykoterapi, enten med familien eller alene. Men psykoterapi virker gennem samspil, og nogle af patienterne vil derfor på forhånd have svært ved at udtrykke sig i terapien og bidrage til, at dialogen i terapien bliver præcis og relevant for dem.

Så risikerer terapien og familiens forsøg på at hjælpe at gentage oplevelsen af at være forkert og stresset socialt. Vores hypotese er, at det faktisk vedligeholder anoreksien.

Hvis vi supplerer selve anoreksibehandlingen med hjælp til at udvikle mere effektiv social adfærd, kan vi derfor håbe, at flere unge bliver helbredt for anoreksi i fremtiden.