Den bedste seksualundervisning har Anne fået af sine veninder

Seksualundervisning er ikke noget, der altid har været en selvfølge. I grundskolen blev det obligatorisk i 1970, og på de gymnasiale uddannelser var det først i skoleåret 2023/2024, at seksualundervisning blev obligatorisk efter opråb fra gymnasieelever landet over.

Det er op til de enkelte skoler og gymnasier at vurdere, hvordan seksualundervisningen skal tilrettelægges. Og der er tilsyneladende stor forskel på, hvordan det gøres.

I et igangværende forskningsprojekt ved Center for Rusmiddelforskning har vi interviewet 100 unge mellem 14-17 år om deres erfaringer og tanker om alkohol, flirt og sex – herunder hvilken seksualundervisning de har modtaget i løbet af deres skolegang.

Stort set alle fortæller, at de har fået information om kroppen, menstruation og kønssygdomme, og de fleste har lært at sætte et kondom på en penis af flamingo, en banan eller et stoleben.

Næsten alle har haft seksualundervisning i forbindelse med Uge Sex eller i biologi. Kun ganske få, fortæller, at de aldrig har haft det.

Mere end tre fjerdedele af de interviewede oplever, at undervisningen har været mangelfuld. Som Anne siger i sit interview har den bedste seksualundervisning været den, hun har fået af sine veninder:

»Man skal bare håbe, at man har nogle veninder, man kan snakke med det om.«

Undervisningen er overfladisk

Mere end tre fjerdele af de unge i vores undersøgelse beskriver den seksualundervisning, de har fået, som overfladisk – at de har haft om forskellige emner uden at ’snakke-snakke’ om det, som Ida siger i sit interview.

For hende er det ikke nok at lære om kønsdele - hun vil lære, hvordan det fungerer under sex.

Og Ida er ikke den eneste. I vores interviews ser vi nemlig, at der er mange, der ønsker et større fokus på sex, og hvordan det egentlig foregår.

Som Mira påpeger, har de lært om mange andre emner end sex, selvom 'det ligesom hedder Uge Sex'.

I 2008 iværksatte Sex & Samfund Uge Sex, fordi eleverne efterspurgte mere seksualundervisning, samtidig med at lærerne havde brug for bedre værktøjer til at undervise i emnet.

Hvert år tager undervisningskampagnen et nyt tema op, for eksempel Kropskontrol i 2025.

Hvad gør man, når det bliver ubehageligt?

Udover at lære, hvad man gør, når man har sex, ønsker en del af de unge at lære, hvordan de skal håndtere negative, ubehagelige eller grænseoverskridende seksuelle situationer.

De efterspørger blandt andet samtaler om, hvad de kan eller skal gøre, hvis kondomet springer, eller hvordan de skal reagere, hvis der sker noget, de fortryder eller ikke bryder sig om.

Vores forskning peger på, at man kan ende med at gøre ting i en seksuel sammenhæng, man fortryder, når man har drukket. Det samme fortæller en hel del af de unge i vores undersøgelse: De har haft sex, som de efterfølgende fortrød, selv om de sagde ja i situationen.

Nogle fortryder samlejet på grund af de efterfølgende rygter, det skabte, mens andre vågner op dagen efter og kan mærke, at det kun var noget, de gjorde, fordi de var berusede.

Derudover viser vores forskning, at flere unge – også unge voksne - går med til at gøre noget seksuelt, uden at de har lyst – for eksempel fordi de godt kan lide personen, fordi de ønsker seksuel erfaring, eller fordi de ikke tør at sige nej (og dermed skuffe den anden) i situationen.

Ofte fortæller de, at de har drukket alkohol, når dét sker.

Har lært om samtykke, men…

Noget andet, vi ser i vores 100 interviews, er, at cirka to tredjedele af de unge har haft undervisning om samtykke – et emne, der er blevet endnu mere vigtigt og relevant efter indførslen af den nye samtykkelov i 2021.

I den forbindelse fortæller nogle af de unge om videoen ’Tea Consent’ (som du kan se herunder), hvor det britiske politi bruger en kop te som en metafor for samtykke.

Her skal man tænke på, at man tilbyder den anden part at lave en kop te, i stedet for at man initierer sex.

Blandt andet forklarer Robin i sit interview, at det er et sjovt ’take’ på samtykke, fordi det rent faktisk er noget, man husker.

Ligesom Robin er der flere, der fremhæver, at det har været positivt for dem at lære om samtykke og grænser.

For Patrick har det været rart at lære, at man kan have forskellige syn på samtykke. Selv forklarer han, at han ser samtykke som noget meget direkte, der helst bør foregå verbalt.

Dog siger de fleste af dem, vi har interviewet, at de gerne vil have mere undervisning om samtykke.

De fortæller, at det stadig er svært at navigere i, hvad samtykke er i praksis – blandt andet når man er fuld og tænker: 'Jeg har lyst, men har jeg virkelig lyst?' som Dagmar eksempelvis udtrykker det.

Har de aldrig været unge?

Mange af vores interviewdeltagere peger på, at det er lærernes manglende undervisningslyst, der bidrager til, at deres seksualundervisning har været mangelfuld og overfladisk.

De fortæller enten, at det har virket, som om deres lærere ikke har kunnet lide at undervise i emnerne, eller at undervisningen har føltes, som om lærerne aldrig har været unge.

En evaluering fra ALS Research viser ligeledes, at en betydelig del af de lærere, der underviser i seksualundervisning, ikke føler, at de har kompetencerne til at varetage den.

Seksualundervisning fylder heller ikke meget på læreruddannelsen. Den pointe kom frem i en workshop under udviklingen af vores scenariespil om samtykke, sex og alkohol (se boksen herunder).

Nogle lærere svarer ligeledes i en rundspørge foretaget af Sex & Samfund, at de mener, at seksualundervisning bør være obligatorisk på læreruddannelsen.

Der er stor forskel på, ’hvor langt man er’ i teenageårene

Vi ser i vores data, at der er stor forskel på de unges erfaringer, og hvordan de vil være trygge ved, at undervisningen tilrettelægges.

Nogle forklarer, at det vil være rarest, hvis seksualundervisningen er kønsopdelt, mens andre har erfaret, at det er rart at være samlet og kunne lære af hinanden på tværs af køn.

Via vores forskellige forskningsprojekter om alkohol og seksuelle relationer og grænser, er det blevet tydeligt, at unges erfaringer varierer betydeligt i teenageårene – både hvad angår alkohol og sex.

Som Andrea fortæller i et interview om sin folkeskole, »var det meget forskelligt, hvor moden man var og langt man var.«

Nogle synes for eksempel, at dele af seksualundervisningen er kommet for sent, mens andre synes, at de blev undervist i selvsamme for tidligt.

For Philip betød det, at han selv måtte google sig frem til en video af en mand, der tog et kondom på, og prøve sig frem, inden han lærte det i skolen.

Socialt omdømme fylder

Udover at det kan være svært at skabe et trygt og fortroligt rum i en klasse, hvor der bliver lavet sjov med undervisningsmaterialet, viser vores interviews, at rygter, sladder og socialt omdømme fylder enormt meget i teenageårene.

Et eksempel fra et gymnasium, hvor vi var ude og fortælle på baggrund af vores forskning om alkohol, flirt og sex, illustrerer dette meget godt:

Efter vi havde præsenteret os selv, brød læreren ind for at bede eleverne om ikke at dele personlige historier om sig selv eller andre i vores øvelser.

Læreren forklarede efterfølgende, at gymnasiet har erfaret, at pigerne især kan finde på at sprede rygter og personlige historier om hinanden, hvis de bliver uvenner, hvorfor det var et forsøg på at imødegå det.

Mere seksualundervisning – også selvom nogle ’flækker af grin’

En del af de unge oplever desuden, at det kan være svært for dem selv eller andre at tage undervisningen seriøst.

Ryan, der blev interviewet på sin folkeskole under Uge Sex, fortæller, at deres lærer havde sagt til dem, at de ikke måtte grine af eller kommentere på videoerne, hun viste i klassen.

Ryan og hans kammerat kom alligevel til at ’flække af grin’, da de så en video af en nøgen kvinde.

Både piger og drenge er enige om, at det især er drengene, der griner og gør det sværere for klassen som helhed at engagere sig i undervisningen, selvom de egentlig gerne vil.

Stort set alle 100 vi har talt med, uanset hvilket erfaringsniveau de har, er nemlig enige om, at de gerne vil have seksualundervisning – og mere af det.