Det er bestemt ikke videre morsomt at have influenza. For særligt sårbare grupper kan det endda være dødeligt.
I 2017-2018 havnede rekordmange på hospitalet, og 1.400 personer døde som følge af influenza, ifølge Norges sundhedsmyndigheder, Folkehelseinstituttet.
Det er kroppens kamp mod virussen, som er skyld i den ubehagelige sygdomsfølelse, siger Tone Gregers, som er lektor i biologi ved Universitet i Oslo.
»Kroppen skruer op for temperaturen, for så er det ugunstigt for virussen at formere sig i vores celler. En hel del betændelsesstoffer bliver udskilt, som er med til at dræbe de inficerede celler, og efterhånden bliver en mere varig immunrespons dannet,« fortæller Tone Gregers, som har skrevet en bog om vacciner.
Vi kan opnå en tilsvarende immunrespons gennem en influenzavaccine.
Men det er ikke sikkert, at vi er beskyttet igennem længere tid, for vores immunforsvar genkender ikke nødvendigvis influenzavirussen, når influenzaviraene igen er på spil den følgende sæson. Det handler om, hvordan én virus bliver til mange.
Sløset formering
»Influenzavirussen udnytter en svaghed i, hvordan den formerer sig,« bekræfter Olav Hungnes, seniorforsker ved Folkehelseinstituttet og leder af Norges Nationale Influenzacenter.
For når en influenzavirus formerer sig i kroppen, sker der mange fejl på vejen: Virussens arvestof muterer meget let. Mange mutationer betyder, at virussen holder op med at have effekt, men så længe den kan angribe vores celler – og formere sig indeni dem – er mange mutationer faktisk en fordel.
»Influenzavirussen kan 'forklæde sig' og snige sig væk fra immunforsvaret. Derfor er mæslinger en børnesygdom, mens influenza er noget, vi risikerer at få hele livet,« forklarer Olav Hungnes.
Desuden findes der mange forskellige slags influenzavira, og mange af dem forandrer sig fra år til år.
Uholdbar opskrift
Hvorfor muterer influenzavirussen så ofte?
En del af forklaringen handler om, hvad arvestoffet er produceret af – altså den 'opskrift' som ligger indeni virussen, og som fortæller den, hvordan den skal formere sig.
For mens vira som eksempelvis skoldkopper og herpes har samme type arvestof som os – DNA – er opskriften på influenza lavet af et andet arvestof.
»Influenzaviraene er en RNA-virus, og de muterer meget hurtigere,« forklarer Bjarne Bogen, professor i immunologi ved K.G. Jebsen-senter for forskning i influenzavacciner ved Universitetet i Oslo.
Men det er ikke kun influenzavira, som har et arvestof, der muterer så let.
»Også HIV-virussen er en RNA-virus, og den muterer jo ekstremt hurtigt, mens andre vira ikke ændrer sig synderligt, og så varer én vaccine hele livet,« fortæller Bjarne Bogen.
Muterer indeni kroppen
Så længe virussen er uden for kroppen, ligger den indre 'opskrift' uberørt indeni en lille kapsel.
Den kan altså ikke leve eller formere sig uden at kapre nogle af sine egne celler, så vira bliver derfor ikke betragtet som levende væsner. Men hvis en lille viruskapsel støder på én af vores celler, hægter den sig fast og overfører sit arvestof til cellen.
Konsekvensen er, at vores celler gør alt virussens arbejde for den og laver en masse nye vira. Og så kan mutationerne opstå.
»Influenzavira cirkulerer hele året – enten i luften eller i mennesker. Så længe viraene kan finde en vært, så ændrer de sig. Og der sker særlig mange ændringer i RNA-vira, som har et mere skrøbeligt arvestof end DNA-vira.«
Pigge på overfladen
For lige at gøre det hele lidt mere forvirrende har mæslinger også arvestof lavet af ustabilt RNA, og denne sygdom er der jo en god og effektiv vaccine imod.
Så for virkelig at forstå, hvad der er så specielt ved influenzavirussen, må vi kaste et blik på ydersiden af viruskapslen, som omgiver arvestoffet. Her finder man proteiner, som fungerer som pigge, der kan fæstne sig til vores celler. Influenzavirussens pigge er meget fleksible i forhold til andre viras pigge.
»Influenzavirussen kan tåle mange flere ændringer i proteinet, som ligger på overfladen,« forklarer Olav Hungnes.
Proteinerne på overfladen kan altså forandre sig, hvis arvestoffet muterer, uden at de holder op med at virke. På denne måde undslipper de vores immunforsvar, som kun kan genkende en gammel variant af piggene.
De tilsvarende pigge på ydersiden af mæslingevirussen kan derimod ikke tåle særlig mange forandringer.
Blanding af vira
Bjarne Bogen og hans kolleger forsøger at fremstille en vaccine, som kan beskytte mod alle de forskellige influenzatyper – og helst for resten af livet.
Håbet er, at den nye vaccine også kan beskytte mod pandemier, for med jævne mellemrum krydser en influenzavirus fra dyr til mennesker, hvilket kan resultere i en verdensomspændende influenzabølge. Senest var i forbindelse med svineinfluenzaen i 2009.
Fugleinfluenza og svineinfluenza, som kan være dødelige for mennesker, smitter sjældent arterne imellem.
Nogle af de værste pandemier, vi har oplevet, har netop været konsekvensen af en viruskrydsning fra mennekser og dyr.
Den spanske syge var muligvis en krydsning
Både 1950'ernes såkaldte asiatiske influenza og Hong Kong-influenzaen i slutningen af 1960'erne var et resultat af en krydsning.
Den spanske syge var måske også en krydsning af vira, ifølge Folkehelseinstuttet.
Disse blandingsvira kan opstå indeni et dyr, som er smittet af for eksempel både fugleinfluenza og menneskeinfluenza på samme tid.
Hvis viraene formerer sig indeni én af dyrets celler, kan en smule af fugleinfluenzaens arvestof og en smule af menneskeinfluenzaens arvestof havne indeni en ny virus.
»Det er, når vi står med en kombination af arvemateriale fra disse forskellige vira, at vi ender med radikalt forskellige vira,« fortæller Bjarne Bogen.
Hvis en blandingsvirus både smitter let mennesker imellem – og resulterer i alvorlig sygdom – kan det føre til en ny dødelig pandemi.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Ikke kun via host og nys: Influenza kan smitte bare ved at trække vejret
LÆS OGSÅ: Influenzaen kommer! Sådan undgår du at blive smittet
LÆS OGSÅ: De første mennesker får nu influenzavaccine, der måske kan virke hele livet
