De første mennesker får nu influenzavaccine, der måske kan virke hele livet
Efter lovende forsøg på mus er menneskeforsøg sat i gang.
Influenza vaccination vaccine virus hæmagglutinin

Hvert år skal ældre, syge, gravide og mange børn vaccineres på ny mod influenza. Nu er der måske en vaccination på vej, som kan holde længe – måske hele levet. (Foto: Shutterstock)

Hvert år skal ældre, syge, gravide og mange børn vaccineres på ny mod influenza. Nu er der måske en vaccination på vej, som kan holde længe – måske hele levet. (Foto: Shutterstock)

Mange mennesker skal vaccineres mod influenza igen hvert eneste år. Influenza er svær at lave længerevarende vacciner imod, da virusset hele tiden muterer. Men nu kan en universel og langtidsholdbar influenzavaccination være på vej.

Forskere har fundet en metode, hvor de kan tvinge immunforsvaret til at rette sig imod en del af virusset, som ikke ændrer sig. Det kan måske resultere i en langtidsholdbar influenzavaccine. Måske endda evigt virkende. Og den er nu ved at blive testet på mennesker.

»Vi mener, at den vil beskytte både mod årlige udbrud og nye pandemier, og vi burde kunne udrydde influenza B,« siger Peter Palese, professor på Icahn School of Medicine at Mount Sinai, New York.

Han var en af hovedtalerne på en stor influenzakonference, som for nylig blev afholdt i Riga. Her fremlagde han resultaterne af et forskningsprojekt, som søger en metode til at skabe universel vaccine mod influenza.

Og umiddelbart er der optimisme omkring projektet:

»Om det her bliver den hellige gral, ved jeg ikke. Men jeg synes, Peter Palese har gjort et fantastisk stykke arbejde, og vi skal støtte det. Og selv, hvis det ikke er den universelle vaccine, så kan det stadig være en meget kraftig vaccine,« siger den hollandske virolog Ab Osterhaus, som er formand for influenzakonferencen i Riga og direktør for Research Center for Emerging Infections and Zoonoses ved University of Veterinary Medicine Hannover.

»Mus er ikke mænd«

Vaccinen er indtil nu kun testet på mus og fritter. Der har den vist gode resultater. Men »mus er ikke mænd,« siger Peter Palese, og det er derfor langt fra sikkert, at den vil virke på mennesker.

Vidste du?

Fritter bruges ofte til test af smitte og vaccination af luftbårne sygdomme, som for eksempel influenza, da deres luftvejssystem minder meget om menneskers.

Test af vaccinen er dog nu gået ind i Fase 1, som er de første menneskeforsøg. Det er ifølge Peter Palese et meget vigtigt skridt.

Ifølge Thea K. Fischer, overlæge ved Statens Seruminstitut, er forskningen lovende. Men en langtidsholdbar vaccine har stadig lange udsigter.

»Et forsigtigt gæt er fem år,« siger hun og understreger, at det er, hvis alt går fuldstændig gnidningsfrit.

Influenza virus vaccination hæmagglutinin

Influenzavirus består blandt andet af nogle små molekyler kaldet hæmagglutinin, som sidder uden på selve virusset som små blomster eller slikkepinde. Det er hovedet på disse pinde, som immunforsvaret angriber for at beskytte kroppen mod virusset. (Illustration: Shutterstock)

Influenza muterer

Influenzavaccination

Hvert år vaccineres udsatte grupper for influenza. Det er blandt andet ældre, gravide og personer med andre alvorlige sygdomme. Også børn bør i nogle tilfælde vaccineres.

Influenza er som regel ikke farlig for raske unge mennesker, men kan være fatal for førnævnte grupper. Derfor bør de vaccineres.

Kilde: Statens Seruminstitut

Problemet med influenza er, at viraene hele tiden muterer og forandrer sig, så immunforsvaret skal skabe nye antistoffer. Hvor for eksempel mæslingevirusset er det samme, er der på grund af mutationerne hele tiden en ny influenza.

Med de nuværende måder at lave vacciner på, skal der derfor en ny vaccine til næsten hvert år.

Influenzavirusset består blandt andet af nogle såkaldte hæmagglutinin-molekyler, som sidder på overfladen af selve virusset. Disse molekyler kan illustreres som små blomster eller slikkepinde med en stilk og et hoved. Det er disse hæmagglutinin-molekyler, som immunforsvaret angriber. Og det er særligt hovedet på molekylerne, der angribes.

Men netop hovedet er også det, der ændrer sig mest. Når det sker, kan immunforsvaret ikke længere genkende influenzavirusset, og immunitet overfor virusset kan ikke opretholdes.

Som en stealth-bomber

Nu har forskerne fundet ud af at rette immunforsvaret mod ’stilken’, som ikke ændrer sig. Dermed skal immunforsvaret kunne genkende virusset, selvom det har ændret sig, og altså beskytte mod virusset i længere tid.

I vaccinen har Peter Paleses hold af forskere skabt et hoved på hæmagglutinin-molekylet, som er usynligt for immunsystemet. Normalt vil immunsystemet angribe hovedet. Men da det ikke kan se hovedet, vil det i stedet gå imod stilken.

»Det er som en stealth-bomber. Vores immunsystem kan ikke se den,« fortæller Peter Palese.

Influenza virus vaccine hæmaglutinin hoved stilk immunforsvar

Illustrationen viser hæmagglutinin-molekylet på influenzavirus. Forskerne forsøger at tvinge immunforsvaret til at danne antistoffer mod stilken i stedet for hovedet. Af flere omgange udsættes kroppen for influenzavirus med forskellige hæmagglutininhoved, som er gradvis mere usynligt for immunsystemet. På den måde danner kroppen antistoffer mod stilken, som ikke ændrer sig og derfor kan genkendes. (Illustration fra den videnskabelige artikel

Vil vaccinen blive god nok?

Forhåbningerne til den nye vaccinationsmetode er høje hos forskerne bag vaccinen, og investeringer fra blandt andet det store medicinalfirma GSK tyder da også på, at de har fat i noget lovende.

Peter Palese har dog sine bekymringer:

»Det, der giver mig søvnløse nætter, er, om vi kan inducere en høj nok koncentration, så virusset ikke modstår disse antistoffer rettet mod stilken. Det er det ene. For det andet, om vi er i stand til at gøre det tilstrækkeligt langtidsholdbart.«

Lignende forskning er i gang andre steder

Peter Palese og hans forskerhold er ikke de eneste, der har grebet influenzavaccinationen an på denne måde.

Videnskab.dk har tidligere omtalt et forskningsprojekt med dansk deltagelse, som har brugt en lignende metode. Noget kunne altså tyde på, at det er vejen frem.

Der er også andre fremgangsmåder i forskernes mikroskoper. Blandt andet ser danske forskere på DNA-vacciner, hvor man går helt ind i virussets genom. Læs mere om det i denne artikel fra Videnskab.dk.

Farlige influenzaudbrud

Influenza er for det meste ikke meget farlig for store dele af befolkningen. Men nogle gange bryder en særligt dødelig version af influenza ud.

Den værste pandemi (når sygdommen rammer store dele af verden) var i 1918. Den bliver kaldt den spanske syge, selvom den i virkeligheden opstod i USA. Den slog over 50 millioner mennesker ihjel – omkring 1 procent af verdens befolkning på det tidspunkt.

Den seneste pandemi var i 2009, hvor den såkaldte svineinfluenza brød ud i Mexico og USA og hurtigt spredte sig til andre dele af verden.

Forskerne er særligt opmærksomme på fugleinfluenzaen, som har en dødelighed på omkring 90 procent. Foreløbig kan den kun smitte fra fugle til mennesker, men hvis den udvikler sig til at kunne smitte mellem mennesker, kan der hurtigt udbryde en meget farlig pandemi.

Sådan virker vacciner

Når kroppen angribes af en skadelig bakterie eller virus, sætter immunsystemet ind. Det forsvarer kroppen ved at danne antistoffer mod de skadelige organismer.

Når infektionen er bekæmpet, bliver antistofferne tilbage og kan 'huske' fjenden. De er derfor klar til at bekæmpe virusset igen.

På den måde bliver kroppen immun overfor et virus, når det én gang har bekæmpet det.

Vacciner hjælper kroppen

Nogle virus er dog for kraftige, til at kroppen kan nå at danne tilstrækkelige antistoffer.

Med vacciner hjælper man kroppen til at danne de nødvendige antistoffer.

Ved at sende en svag eller inaktiv version af virusset ind i kroppen kan immunforsvaret lære fjenden at kende og danne antistoffer, som så er klar, når den rigtige sygdom rammer.

Læs mere om vacciner her.

(Kilde: Sundhedsstyrelsen)

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker