Mange mennesker skal vaccineres mod influenza igen hvert eneste år. Influenza er svær at lave længerevarende vacciner imod, da virusset hele tiden muterer. Men nu kan en universel og langtidsholdbar influenzavaccination være på vej.

Forskere har fundet en metode, hvor de kan tvinge immunforsvaret til at rette sig imod en del af virusset, som ikke ændrer sig. Det kan måske resultere i en langtidsholdbar influenzavaccine. Måske endda evigt virkende. Og den er nu ved at blive testet på mennesker.

»Vi mener, at den vil beskytte både mod årlige udbrud og nye pandemier, og vi burde kunne udrydde influenza B,« siger Peter Palese, professor på Icahn School of Medicine at Mount Sinai, New York.

Han var en af hovedtalerne på en stor influenzakonference, som for nylig blev afholdt i Riga. Her fremlagde han resultaterne af et forskningsprojekt, som søger en metode til at skabe universel vaccine mod influenza.

Og umiddelbart er der optimisme omkring projektet:

»Om det her bliver den hellige gral, ved jeg ikke. Men jeg synes, Peter Palese har gjort et fantastisk stykke arbejde, og vi skal støtte det. Og selv, hvis det ikke er den universelle vaccine, så kan det stadig være en meget kraftig vaccine,« siger den hollandske virolog Ab Osterhaus, som er formand for influenzakonferencen i Riga og direktør for Research Center for Emerging Infections and Zoonoses ved University of Veterinary Medicine Hannover.

»Mus er ikke mænd«

Vaccinen er indtil nu kun testet på mus og fritter. Der har den vist gode resultater. Men »mus er ikke mænd,« siger Peter Palese, og det er derfor langt fra sikkert, at den vil virke på mennesker.

Test af vaccinen er dog nu gået ind i Fase 1, som er de første menneskeforsøg. Det er ifølge Peter Palese et meget vigtigt skridt.

Ifølge Thea K. Fischer, overlæge ved Statens Seruminstitut, er forskningen lovende. Men en langtidsholdbar vaccine har stadig lange udsigter.

»Et forsigtigt gæt er fem år,« siger hun og understreger, at det er, hvis alt går fuldstændig gnidningsfrit.

Influenzavirus består blandt andet af nogle små molekyler kaldet hæmagglutinin, som sidder uden på selve virusset som små blomster eller slikkepinde. Det er hovedet på disse pinde, som immunforsvaret angriber for at beskytte kroppen mod virusset. (Illustration: Shutterstock)

Influenza muterer

Problemet med influenza er, at viraene hele tiden muterer og forandrer sig, så immunforsvaret skal skabe nye antistoffer. Hvor for eksempel mæslingevirusset er det samme, er der på grund af mutationerne hele tiden en ny influenza.

Med de nuværende måder at lave vacciner på, skal der derfor en ny vaccine til næsten hvert år.

Influenzavirusset består blandt andet af nogle såkaldte hæmagglutinin-molekyler, som sidder på overfladen af selve virusset. Disse molekyler kan illustreres som små blomster eller slikkepinde med en stilk og et hoved. Det er disse hæmagglutinin-molekyler, som immunforsvaret angriber. Og det er særligt hovedet på molekylerne, der angribes.

Men netop hovedet er også det, der ændrer sig mest. Når det sker, kan immunforsvaret ikke længere genkende influenzavirusset, og immunitet overfor virusset kan ikke opretholdes.

Som en stealth-bomber

Nu har forskerne fundet ud af at rette immunforsvaret mod ’stilken’, som ikke ændrer sig. Dermed skal immunforsvaret kunne genkende virusset, selvom det har ændret sig, og altså beskytte mod virusset i længere tid.

I vaccinen har Peter Paleses hold af forskere skabt et hoved på hæmagglutinin-molekylet, som er usynligt for immunsystemet. Normalt vil immunsystemet angribe hovedet. Men da det ikke kan se hovedet, vil det i stedet gå imod stilken.

»Det er som en stealth-bomber. Vores immunsystem kan ikke se den,« fortæller Peter Palese.

Illustrationen viser hæmagglutinin-molekylet på influenzavirus. Forskerne forsøger at tvinge immunforsvaret til at danne antistoffer mod stilken i stedet for hovedet. Af flere omgange udsættes kroppen for influenzavirus med forskellige hæmagglutininhoved, som er gradvis mere usynligt for immunsystemet. På den måde danner kroppen antistoffer mod stilken, som ikke ændrer sig og derfor kan genkendes. (Illustration fra den videnskabelige artikel) 

Vil vaccinen blive god nok?

Forhåbningerne til den nye vaccinationsmetode er høje hos forskerne bag vaccinen, og investeringer fra blandt andet det store medicinalfirma GSK tyder da også på, at de har fat i noget lovende.

Peter Palese har dog sine bekymringer:

»Det, der giver mig søvnløse nætter, er, om vi kan inducere en høj nok koncentration, så virusset ikke modstår disse antistoffer rettet mod stilken. Det er det ene. For det andet, om vi er i stand til at gøre det tilstrækkeligt langtidsholdbart.«

Lignende forskning er i gang andre steder

Peter Palese og hans forskerhold er ikke de eneste, der har grebet influenzavaccinationen an på denne måde.

Videnskab.dk har tidligere omtalt et forskningsprojekt med dansk deltagelse, som har brugt en lignende metode. Noget kunne altså tyde på, at det er vejen frem.

Der er også andre fremgangsmåder i forskernes mikroskoper. Blandt andet ser danske forskere på DNA-vacciner, hvor man går helt ind i virussets genom. Læs mere om det i denne artikel fra Videnskab.dk.