De seneste års forskning har peget på, at frugt, grøntsager og fuldkorn beskytter mod hjertesygdomme, men når det kommer til mejeriprodukter som mælk, ost og yoghurt, er der usikkerhed.
Mange mejeriprodukter indeholder mættet fedt, som er blevet knyttet til stigning i blodets kolesteroltal. Højt LDL-kolesterol er igen blevet koblet til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Alligevel har forskerne ikke fundet en klar sammenhæng mellem mejeriprodukter i kosten og hjertesygdomme.
En del studier har knyttet mejeriprodukter med en øget risiko for sygdom, mens andre ikke indikerer en sammenhæng eller en lavere risiko.
Det var baggrunden for, at en gruppe norske forskere udførte et studie om sagen.
Brugte gammelt studie
Vegard Lysne fra Haukeland Universitetshospital og kolleger fra Bergen, Oslo og Sverige har undersøgt data fra det vestnorske B-vitamin-studie (WENBIT), som fandt sted mellem 1999 og 2004.
Det var en undersøgelse af personer med angina, det vil sige smerter forårsaget af forsnævring af hjertets kranspulsårer. Deltagerne var i gennemsnit 62 år, og de fleste var mænd.
Da studiet startede, udfyldte deltagerne et omfattende spørgeskema om livsstil og kost, herunder indtagelse af mejeriprodukter.
Nu har Vegard Lysne og hans kolleger gennemgået oplysningerne fra knap 2.000 af disse deltagere.
Forskerne har sammenlignet deltagernes kost med, hvordan det rent faktisk gik med deres helbred i årene efter undersøgelsen.
De har ledt efter mulige sammenhænge mellem mejeriprodukter og tilfælde af hjerteanfald, slagtilfælde, død som følge af hjertesygdomme og død generelt.
Mere sygdom med meget mælk, mindre med meget ost
Resultaterne viser, at der ikke ser ud til at være nogen simpel sammenhæng mellem mejeriprodukter og hjertesygdomme.
»Vi ser, at der er forskellig sammenhæng mellem forskellige mejeriprodukter og sygdomsrisiko, til og med i forskellige retninger,« siger Vegard Lysne til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søster-site.
Datamængden viste for eksempel, at risikoen for hjerteanfald var lavest for deltagerne, som havde et moderat forbrug af mejeriprodukter. Men så steg risikoen for deltagerne, der drak mere mælk eller spiste mere smør.
For ost var det dog stik modsat: Jo mere ost, deltagerne spiste, desto mindre var risikoen for hjerteanfald.
Der var også forskel på mejeriprodukterne, når det kom til risikoen for slagtilfælde og død. For mælk og mejeriprodukter tilsammen steg risikoen i takt med indtaget.
Men for smør og især ost var der større variation. Her kunne risikoen være uændret eller endnu lavere ved større indtag.
Stemmer overens med tidligere resultater
»Hovedbudskabet er, at der er forskel på mejeriprodukterne. De bør studeres enkeltvis og ikke bare som én gruppe,« siger Vegard Lysne.
Det er egentlig ikke overraskende. Flere tidligere studier har vist de samme tendenser, fortæller klinisk ernæringsekspert Tine Sundfør, der ikke selv var involveret i dette studie.
Resultaterne fra tidligere observationsstudier har været ret forskellige,« skriver hun til forskning.no.
Men konklusionen på en opsummering af studierne fra 2021 stemmer overens med Vegard Lysnes resultater: Datamængden indikerede, at ost er forbundet med en lavere risiko for hjertesygdomme, mens sødmælk er forbundet med en højere risiko.
Så hvad kan være årsagen til denne forskel mellem de forskellige mejeriprodukter?
Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden. Denne type studie kan nemlig ikke sige, hvad der fører til hvad.
Kan se sammenhæng, men ikke årsag
»Dette er et kohortestudie, altså et observationsstudie af grupper, der oftest følges frem i tiden. I denne type studier kan man studere, hvordan hyppigheden af en sygdom, tilstand eller risikofaktor ændrer sig over tid, og man kan studere sammenhænge og mulige årsager,« skriver Tine Sundfør.
Man kan derfor finde sammenhænge, som at personer med angina, der drak meget mælk, havde større risiko for hjerteanfald og død, mens personer, der spiste meget ost, havde en lavere risiko.
Men det er umuligt at svare på med sikkerhed, om det var mælken eller osten i sig selv, der gjorde udslaget på helbredet, eller om sammenhængen havde andre forklaringer.
En mulig forklaring kan være, at der også er andre forskelle mellem grupperne.
Folk, der spiser meget ost, hører for eksempel ofte til sociale grupper med højere indkomster og social status. Tidligere forskning har vist, at disse socialgrupper ofte har et bedre helbred end gennemsnittet.
Et andet spørgsmål er, hvad deltagerne spiste i stedet for mejeriprodukter. De personer, der spiste mindre mejeriprodukter, måtte jo nødvendigvis få mere af noget andet. Men hvad?
Kan en del af effekten på hjertesundheden skyldes de fødevarer, der erstattede mejeriprodukterne?
Virker forskelligt i kroppen
Samtidig er det selvfølgelig også muligt, at det var mejeriprodukterne i sig selv, der påvirkede risikoen for sygdom og død.
Hvad kan i så fald være årsagen til, at forskellige mejeriprodukter har så forskellig effekt? Det ser ikke ud til, at skellet går mellem magre og fede fødevarer, som mange traditionelt har troet.
Mange typer ost indeholder for eksempel meget fedt, men var derfor forbundet med en lavere risiko for hjertesygdomme. Det er muligt, at produkternes struktur og kemi gør, at fedtet bearbejdes forskelligt i kroppen, siger Vegard Lysne.
»Der er foretaget en del interessante studier, hvor man sammenligner forskellige mejeriprodukter med den samme mængde fedt og ser på, hvilken effekt de har på niveauet af kolesterol i blodet. Resultaterne har vist, at responsen er forskellig.«
»Eksperimenter – interventionsstudier – fra 2011 og 2017 har for eksempel vist, at ost ikke øger LDL-kolesterol, men at smør gør det,« skriver Tine Sundfør.
Det er der flere mulige forklaringer på.
Knuste fedtkugler
»Det kan hænge sammen med, om fedtet kommer med en hinde,« siger Vegard Lysne.
Fedtet i mælken samles i små kugler med en slags hinde – en membran – af proteiner og fedtstoffer på ydersiden.
I mælken, der kommer lige fra koen, er disse fedtkugler intakte. Men når mælken homogeniseres, sprænges fedtkuglerne. Det er netop det, der gør, at fedtet ikke flyder til toppen af kartonen, men fordeles jævnt i mælken.
Fedtkuglerne knuses også i processen med at kærne smør. Men i fløde og ost er de mere intakte. Der foretaget studier, der viser, at fedtet i mælken optages lettere, når fedtkuglerne knuses.
Man kan spekulere på, om det kan være årsagen til nogle af de sundhedsmæssige forskelle, der er forbundet med mælk og ost, skriver Vegard Lysne og hendes kolleger i en artikel, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Preventive Cardiology.
\ Læs også
Andre stoffer og fermentering
En anden mulig årsag kan være, at sammensætningen af andre stoffer er forskellig fra mejeriprodukt til mejeriprodukt.
»Fedt virker ikke i isolation. Det har vist sig, at stoffer som calcium og protein kan påvirke kroppens respons efter et måltid. Ost har meget mere calcium og protein end andre mejeriprodukter,« siger Tine Lysne.
En tredje faktor kan være fermentering – altså gæring med bakterier og svampe. Mejeriprodukter som yoghurt, creme fraiche og mange typer ost er gæret. Det ændrer både strukturen og sammensætningen af stoffer i maden og den måde, den virker på vores egen tarmflora.
En del undersøgelser har indikeret, at fermenteret mad har en anden effekt på kroppen end anden mad. Men der er rigtig meget, vi ikke ved her, siger Vegard Lysne.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om nogen af disse faktorer er årsag til resultaterne i Vegard Lysnes’ studie, men der er interessante muligheder at udforske i fremtidige studier.
Rokker ikke ved kostrådene
Så hvad betyder resultaterne for os i dag?
»Studiet er foretaget på en gruppe ældre mænd med hjertesygdomme og gælder derfor ikke for hele befolkningen. Datamængden er også over 20 år gamle. I dag er kosten generelt anderledes, og det er ikke sikkert, at effekterne ville være de samme nu,« siger Veagrd Lysne.
Han mener ikke, at det nye studie ændrer på de nuværende anbefalinger om at spise tre portioner mejeriprodukter om dagen.
»Men det er et åbent spørgsmål, om nogle produkter skal spises frem for andre. Vores resultater indikerer, at det kan være tilfældet, og at især ost er spændende at forske videre på.«
Generelt slutter studiet sig til en række undersøgelser, som viser, at alle mejeriprodukter og kilder til mættet fedt ikke kan behandles under et,« siger Vegard Lysne.
»Disse resultater er endnu en indikation på, at det betyder noget, hvor mættet fedt kommer fra.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
